I øvrigt #11

  • Har jeg fået en Kinder julekalender. Det er min første nogensinde, og jeg deler ikke med nogen.
  • Er jeg flyttet ind i en sort ‘Fantastique’ kjole fra Stine Goya og flytter nok først ud igen engang i april. (seriøst, hvis du er gravid, så ud og køb en. Nu. Den er blød, elastisk og pissepæn)
  • Elsker jeg at Otto udtaler alle KV ord som QW. Han er fem et qwart år, hans halsedisse qwærker ham og der findes altså ægte qwælerslanger!
  • Har jeg endnu intet babytøj købt.
  • Mistænker jeg lagkagehuset for pludselig at have ændret deres honninghjerte-opskrift? Mit seneste smagte ikke nær så godt som det plejer, og chokoladen var underlig blød i det. Ret kritisk, taget min tilstand i betragtning.
  • Er jeg simpelthen så pisseforelsket i min kæreste.
  • Drømmer jeg om at bruge noget af min barsel et eksotisk sted, med vand, blå himmel og masser af palmer.
  • Glæder jeg mig helt vildt til 2015.
  • Skal jeg ikke holde jul med min mor i år, for første gang siden engang i de tidlige 90ere.
  • Var Ottos svar da min veninde spurgte ham om hans mor ikke var blevet tyk: ‘Nej, min mor er tynd… Og bleg.’
  • Fatter jeg ikke, at der kun er små 18 uger tilbage af min graviditet. Synes lige jeg tissede på plastikpinden fra Netto, og så alligevel ikke.
  • Leder vi efter en ny seng, da vores er ualmindelig dårlig at ligge i.
  • Har jeg lige fundet ud af hvad en Hästens seng koster. Jeg griner stadigvæk.
  • Ved jeg godt at jeg har et beskidt sind, det står jeg ved. Men altså… De små keramikspøgelser fra Studio Arhøj alle dåner over? Jovist er de fine, fine fine glaserede dildoer med øjne. Kahlers jule buttplugs om igen.

 

 photo Skaeligrmbillede2014-12-07kl203108_zpse3e60d07.png

Adventskalender 2 // LEGO

Det er nu (allerede!!) 2. søndag i advent og derfor tid til at udlodde endnu en gave i samarbejde med CPH Københavns lufthavn. Som lovet er det denne gang noget til store drenge. Jeg blev nemlig lukket ind i LEGO butikken i lufthavnen, med nærmest frit valg på alle hylder, og det var mildest talt svært at vælge, men valget faldt altså, som I kan se herunder, på LEGO Chima.

 photo foto24_zpsf222934a.jpg

Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg personligt endnu ikke helt har fanget, hvad det går ud på det der CHIMA, men jeg bor sammen med en fem årig (fem et kvart, mener jeg!) der har helt styr på Chima universet, og både ved hvad de forskellige karakterer hedder og kan, så selvfølgelig skulle gaven fra LEGO-butikken være Chima. Det er begge æsker på billedet, der er på højkant, så der skulle altså være rig mulighed for at glæde mindst én stor dreng (eller pige) i julen, udover min egen.

Da jeg var barn, var en af de bedste gaver under træet det lyserøde Belleville Lego, som vist faktisk findes endnu (?). Min favorit var en beachbar, med tilhørende strand, små lyserøde surfbræt, cafeborde og bittesmå drinks, samt legofigurer i badetøj. Hvilket bringer mig til det spørgsmål I skal besvare for at deltage i konkurrencen. Hvilket LEGO ønskede I jer inderligt som børn?

Vinderen finder jeg på søndag, når næste gave afsløres.

Jeg trækker også en vinder af Morrocanoil i aften (søndag), så du kan liiiige nå at være med HER

KONKURRENCEN ER SLUT! Vinderen er blevet kontaktet på mail.Tillykke til Sarah.

Jul uden Preben

Det er ved at være den tid på året, hvor gode gamle Preben kigger frem, men i år bliver han af gode grunde holdt i snor. Det bliver heller ikke til så mange julefrokoster denne december. Har været til en enkelt, skal med arbejdet næste weekend (80’er tema med tyk mave og ingen Preben, åh gys! …) og så er der svigerfamiliens årlige d. 25.
Slut.

Lige præcis i år ville jeg nu gerne dyrke det lidt mere. Normalt er jeg en selskabsabe på grund af alkoholen og det sociale, men nu skyldes behovet særligt, at jeg pludselig har fået smag for julemad og alt hvad der dertil hører, selv rødkål gider jeg, hvilket ellers tidligere er noget, jeg er styret udenom. Snegllille er glad for kød og sovs, marcipan og fløde… Sagde jeg noget med, at jeg vist endnu ikke havde taget det store på? Jaer. Lad os lige snakkes ved på den anden side af december.

 photo Skaeligrmbillede2014-12-02kl225107_zps8e39b6c6.png