Status 25+

Jeg er nu et par dage inde i 26. uge af min graviditet og jeg har det ret godt, særligt sammenlignet med for bare et par måneder siden, hvor træthed og utilpashed var en kæmpe del af min hverdag. Jeg er faktisk begyndt at nyde at være gravid, jeg er kvalmefri de fleste dage, og selvom jeg er tyk på maven, er det ikke rigtigt tungt endnu. Jeg er stadigvæk ramt af nældefeber aften og nat, men en antihistamin inden sengetid gør det tåleligt, åh nåhja, og så får jeg ækel halsbrand om natten, der indimellem gør at jeg vågner ved følelsen af at jeg er ved at skvulpe over, og må ud og nærmest gylpe mavesyre op. Virkelig sexet.

Billeder taget i juledagene afslørede et ret tykt ansigt, hvilket jeg ærlig talt har det lidt nedtur over, og vægten hos lægen i dag sagde nu kun plus 7 kilo, men halvdelen af dem sidder sgu nok i ansigtet, sådan føles det i hvert fald. Men jeg er faktisk ret meget selv uden om det, da jeg gerne spiser cirka en gang i timen. Jeg er simpelthen så sulten! Jeg husker ikke, at jeg nogensinde har været så sulten som jeg er i de her uger. Tænker at det må være fordi jeg, eller min krop har brug for energien og de ekstra kilo, forstår bare ikke, hvorfor de sætter sig i mit ansigt. Vil faktisk hellere bede om en stor røv så.

 photo Skaeligrmbillede2014-12-29kl211728_zps86136312.png

25+2, plus 7 kilo (5 af dem i mit ansigt = modlys er min ven)

Som opfølgning på mine tanker omkring fødsel, hvor flere spurgte ind til mine overvejelser om at prøve forskellige teknikker og forberedelser, kan jeg afsløre, at jeg har fået et hjemmestudie i ’smertefri fødsel’ i ekstra julegave af min mand, og jeg har jo bogen, så det er helt sikkert noget jeg kommer til at give et skud, og ikke mindst skrive om, hvis ikke løbende, så på den anden side af den, fødslen.

Så alt i alt, går det ret godt her seks måneder inde i SneglLilles tilberedning.

Noget om navne …

Jeg synes det er svært med pigenavne. Egentlig synes jeg ikke, at man kan have et navn helt klar inden man har set den lille, men alligevel var drengenavnet faktisk på plads, der var ingen tvivl, allerede længe inden jeg blev gravid. Men det får vi jo af gode grunde ikke brug for i denne omgang.

Også Ottos navn var ret sikkert dengang. Vi havde dog to navne i baghånden, hvis nu han kom ud og slet ikke var en Otto. Det var han heldigvis. Min Otto.

Vi behøver som sagt heller ikke, at sætte os fast på ét navn inden hun ankommer, men det er helt klart noget vi taler meget om og der er jo stadigvæk i hvert fald tre måneder til hun er her… Lige nu har vi en liste på 4 pigenavne som er gode kandidater. Jeg har fra dag 1 haft en klar favorit ud af de 4, det samme har Michael, men det er ikke det samme navn… Vi kan begge rigtig godt lide det navn den anden er mest til, men er samtidigt klart mest til vores eget valg…Pis.

Jeg håber inderligt at jeg får min vilje, det føles SÅ rigtigt. Men det er alligevel ført når vi får hende at se i virkeligheden, at det endelige valg bliver taget…

Og hvorfor skriver jeg så ikke, hvilke navne vi overvejer? Fordi jeg har begået fejlen at sige det til folk i virkeligheden, og er blevet virkelig såret over folks reaktioner. Husker det godt fra sidst jeg var gravid.

‘Ej ikke XX, det er SÅ grimt’,
‘XX, er det ikke et hundenavn?’
‘Seriøst?’
‘Hahaha! … EJ!’
‘Jeg kendte en XX engang, hun var mega nedern’,
‘Jeg kan ikke lide XX, så hellere XXX’
.
.. Hold dog kæft.

 photo 82bd5503a413899a97a1952c5963f80a_zps71bf19b6.jpg

 

 

Insta-love #3

… Se tidligere ‘who to follow’ indlæg her og her.

@miekirstinequist – Sød fynbo med dejligt humør, tofarvede øjne og bloggen WeWonder

@simpeldagbog- Lækre skarpe stemningsbilleder

@josephineaarkrogh – Yndig kollega med lækre billeder og gode tips til spisesteder i hele verden

@lortemor – Fellow morblogger med hang til kaffe og verdens sødeste Alfred

@copenhagencakes – Kage, kage, kage, på den pæne måde

@thatlookslikeadick – …. Fordi en diller her og der i sit feed er uundværlig

@askhybel – Min cykelrytterven, far til smukke Nor, hundefar til Marvin.

…. Mig kan du følge her: @sneglcille

 photo Skaeligrmbillede2014-12-28kl140600_zpsd985a076.png

I øvrigt #12 … Jule-udgaven

  • Kan jeg ikke finde ud af om jeg er vild med, eller træt af at Otto har snuppet alle gavepapirsresterne og pyntet vores juletræ med dem…
  • Vil jeg gerne vide, hvem der er ansvarlig for, at det i år har været umuligt at opdrive Lebkuchen kager?! Dem på pose, som Netto plejer at pushe til mig.
  • Har jeg lyst til Baileys. Hele tiden.
  • Sagde jeg for ikke længe siden, at jeg aldrig ville iføre mig noget højhalset, eller kittenheels, ever. Nøj, hvor jeg løj.
  • Er lyden af en Lego Chima figur, der har taget det meste af en aften at bygge, der falder mod jorden, og går i stykker – en lyd, der går direkte i en hormonel kvindes tårekanaler. Var sekunder fra at tæve børnene og skride.
  • Har jeg slet ikke fået dækket mit Ris a la mande behov endnu.
  • Skal jeg til lægen og vejes på mandag. Eddermame et flabet tidspunkt, 5 dage efter jul. Har muligvis forvandlet mig til en karameliseret kartoffel inden da…
  • Fik jeg verdens pæneste ørering i julegave af min kæreste. Hold kæft, hvor jeg elsker at få smykker. Særligt når der er diamanter involveret. Materialistisk much? JA! (Se den på Instagram, hvis du er nysgerrig @sneglcille)
  • Fik jeg hjemmelavet Nutella af min bror. Fandeme næsten ligeså optur som diamanter.
  • Kan jeg ikke overskue nytårsaften, og min taktik indtil videre er, at lade som om den ikke findes. Det går ok indtil videre.
  • Håber jeg at I har haft en fuldstændig fantastisk jul.

 

 photo juletrae_zpsd029b270.jpg

Kæledyr

‘Mor, må jeg ikke nok få en kat? … Eller en landskildpadde?’ – En sætning, der har lydt en del gange det sidste års tid. Og svaret har længe været et rungende Nej.
Jeg elsker katte. Elsker! Synes de er fucking søde og er vild med deres egoistiske I don’t give a fuck attitude. Men jeg har fundet en mand, der synes katte er åndssvage, og som i al den tid jeg har kendt ham har drømt om at få en hund. En stor hund. Så allerede derfor står det ret klart, at der går noget tid før der kan komme flere væsener indenfor i vores cirkus. Synes på en eller anden måde også at en mand, en dame, to drenge og snart en babypige er rigeligt. For nu.

Men…. Jeg kan virkelig godt forstå at Otto gerne vil have et dyr. Jeg har selv haft kat siden jeg var lillebitte, og frem til jeg flyttede hjemmefra engang i de tidlige 00er, og elskede det! Så det er ikke fordi det er uhørt, eller urealistisk, mest bare uoverskueligt. Lige nu. Derfor, har vi nu indgået et kompromis herhjemme, der hedder at om nogle år skal vi have et dyr. Indtil videre er Otto med på katteholdet, men der er jo tid til at ændre mening, og jeg gætter på at flertallet får lov til at bestemme (det passer ikke, det er mig der bestemmer). Jeg er personligt ikke helt afvisende overfor det der med hunden længere… Men det behøver I ikke fortælle min kæreste.

Vi hepper på katten.

 photo foto_zpsb2d4d052.jpg

 

Older posts