Insta-love #2

Jeg fucking elsker Instagram. Det er min foretrukne app, og jeg elsker både at følge med i andres hverdag, og skamdele min egen. Jeg har tidligere delt nogle tanker om Insta, og dem står jeg ved, og jeg har også før nævnt nogle af dem jeg følger – Siden da er flere kommet til, og jeg har lavet en opfølgende liste, med et uddrag af dem jeg synes, du skal følge.

Loisandme – Dygtig og fuldstændig fantastisk dame, både i virkeligheden og online

TheGirlLikesRainbows – Magiske stemningsbilleder

Michaelfalgren – Manden i mit liv! Der deler alt fra billeder af vores familie, til sit arbejde, der indeholder både lækre damer, rejser og Christopher

Carolinedemaigret – Chic Parisienne, der giver mig lyst til at få pandehår og flytte til hjerternes by

Tfln – Texts from last night – en hyggelig (og ofte lummer) favorit i mit feed

Rockpaperdresses – Cathrine er et af de sødeste mennesker jeg har mødt, og hendes Instagram er simpelthen så fin

MMleiLange – The one and only MM! Damen der er skyld i min nuværende ansættelse, og som med sine smukke børn og en kærlighed for tysk slik går lige ind i hjertet på mig

Majachocolat – Chokoladeporno for fulde gardiner

… Listen kunne gøres meget meget længere, men jeg tænker at gøre dette til et gentagende indslag, så jeg gemmer lige lidt til næste gang, og satser på, at der ikke kommer til at gå halvandet år imellem denne gang… Har du lyst til at følge mig, kan du gøre det ved at søge på @sneglcille, eller ved at klikke lige her – Engang var der rigtig mange billeder af øller og den slags, men jeg deler for tiden primært billeder af Otto, mad og tyk mave.

 photo Skaeligrmbillede2014-11-09kl185557_zps92fc5f3f.png

 

I øvrigt #9

  • Er jeg ikke for fin til at indrømme, at jeg for få uger siden en sen aften tilberedte tæt på et halvt kilo brunede kartofler, som jeg spiste. selv.
  • Forstår jeg ikke hvorfor der findes så meget babytøj med ører på? Altså hætter med bjørneører. Hvorfor?!
  • Har jeg det meget anstrengt når folk omtaler børn som prinser og prinsesser. Jeg har ikke en prinsesse i maven, nej.
  • Er jeg stoppet med at spise slik. Baby er mere til rå fisk, earl grey te og rugbrødsmadder med leverpostej og rødbede.
  • Har jeg igen indtaget en vandret position på den grå Bolia, efter et smut forbi Hvidovre akutmodtagelse lørdag aften pga plukveer og (åbenbart) galoperende blærebetændelse.
  • Skal Otto og jeg være alene hjemme i 12 dage lige straks, hvilket jeg både glæder mig til og frygter en smule på samme tid.
  • Skal de 12 dage helt sikkert nok gå som smurt, særligt med lidt hjælp fra mine gode venner hos nemlig.com
  • Fik jeg nær et hjertestop da jeg så prismærket på den barnevogn jeg har udset mig, seriøst kunne næsten købe den Rick Owens læderjakke jeg har frække drømme om for den slags penge. Såeh, venter lige lidt med at beslutte mig endeligt. Tips modtages med åbne arme! Ved at jeg vil have svingbare hjul, og god plads til indkøb og andet crap under vognen.
  • Er jeg dybt afhængig af Instagram, endnu mere i disse dage, hvor jeg rigtigt har tid til at snage i andres billeder (stay tuned for en Who To Follow part 2 – her på siden. Part 1 er gammel, men stadigvæk relevant – se den her)
  • Må nogen gerne fortælle mig om ‘Smertefri fødsel’ er noget jeg skal smide penge efter.
  • Er The Donut shop åbnet på Nørrebro, og jeg håber og frygter samtidigt, at de udvider og kommer til Vesterbro, for det vil sætte en seriøst stopper for min intention om at få strammet min krop op under barsel, men på den anden side er lige præcis min kærlighed for donuts større end ønsket om stramme lår.

 

sneglcille

Kjole fra ASOS, find den her (adlink)

Sengeliggende type

Jeg fik et wakeup call af rang fra min krop i morges, og jeg er blevet beordret af de voksne mennesker på hospitalet, til at ligge på langs, minimum til i morgen. Derfor er den fem-årige blevet afleveret hos sin mormor, hvor han hænger ud natten over, min mand har bragt sandwich og tiramisu til mit sengeleje, og jeg har planer om at få catchet op på The Killing. …Det lyder umiddelbart ret dreamy, men helt ærligt kribler det i mig for at ordne ting, sætte en vask over, bage noget, besvare mails og måske bare liiiige hurtigt cykle ud på havneholmen og hente min arbejdscomputer, så jeg kan få ordnet et par arbejdsting, nu når jeg alligevel bare ligger og glor. Men jeg har på fornemmelsen, at det netop er det, der er problemet, at jeg altid ‘bare lige’ skal alt muligt, så jeg aldrig får skruet ned og lagt mig før det er for sent, derfor har jeg nu lovet mig selv at slukke hjernen, så vidt det er muligt, bare indtil i morgen, og herefter er det altså slut med at presse min stakkels tykke krop til at køre videre, når den tigger mig om at lade være.

… Jeg keder mig.

 photo Skaeligrmbillede2014-11-05kl190709_zpsb24b3da3.png

It’s a….

Som jeg allerede har afsløret på Instagram, blev jeg i fredags scannet, da jeg simpelthen er ved at sprænges af nysgerrighed i forhold til babys køn. Sjovt nok husker jeg ikke, at det var noget, der optog mig specielt meget, sidst jeg var gravid, men dengang var der naturligvis også nogle lidt andre omstændigheder, der gjorde at fokus primært var på bare at holde hovedet ovenvande for ikke at blive vanvittig af hjertesorg og kaos. En anden grund til at vi valgte at betale for en ekstra scanning nu er, at vi først skal til scanningen med det grimme navn ‘Misdannelses-scanning’, om en hel måned, da Michael smutter til LAla-land det meste af november og vi derfor har valgt at udskyde den til allersidste udkald, så han kan være med.

…. Som sagt var det i fredags, at vi fik kønnet på vores yngel at vide! Min reaktion da verdens sødeste jordemoder fortalte os, hvad vi skal have, var en højt, rungende og meget københavnsk DET ER LØØØGN!! … For ja, det er simpelthen en lille pige, der ligger og blopper rundt inde under mit maveskind. Det kommer totalt bag på os, og vi har rendt rundt og grinet fjollet over det hele weekenden. Vi er jo drengeforældre! Vi ved intet om piger… Jeg kan knap nok finde ud af mig selv! En helt ny verden åbner sig nu, og det er lige dele fantastisk og komplet skræmmende. En pige???! Hvad fanden sker der for det?! Håber hun kan lide Beyblades og Ninja Turtles….
 photo foto31_zps2d400a33.jpg