Graviditet! Jeg slår op!

Det er som bekendt min anden graviditet, selvom det på mange punkter føles som den første. Følte helt seriøst at jeg blev snydt første gang. I hvert fald i forhold til hvad min forestilling var om den slags. Bortset fra en del opkastninger og den lille detalje med at jeg blev forladt midt i den, var det en forholdsvis ukompliceret graviditet, og jeg har, som jeg også var inde på i mit indlæg den anden dag, hvor jeg var sur, svoret og lovet at min næste graviditet skulle nyyyyyydes. Here it is. Den anden af slagsen. Min mand er her endnu (jaaa!), jeg har et skønt arbejde, en dejlig hverdag, et voldlækkert barn, en lille pige i maven, jeg har ikke taget synderligt på og jeg har fået store bryster. Årh, hvor fedt. Nyd det så for fanden! …. Siger jeg til mig selv.

Jeg nyder noget af den. At min søn er ved at gå i opløsning af lykke over at skulle være storebror, at min kæreste synes jeg er flottere end nogensinde, at jeg inde i min krop er ved at skabe noget hjernedødt fantastisk, at jeg med god samvittighed kan kværne to honninghjerter og bare give baby skylden …. Men hvad jeg ikke nyder er følelsen af, at min krop råber stop af mig, over helt almindelige ting, såsom at passe mit arbejde, at bære en pose med indkøbsvarer op på 2. sal og at cykle 5 kilometer i raskt tempo, at min krop hver aften, næsten på slaget 21, bryder ud i et fyrværkeri af nældefeber, fornemt dekoreret op af både arme og ben. Underskuddet, de søvnløse nætter, åndenøden, plukveerne og den nu tredje blødning indenfor to uger, der hver gang gør mig forskrækket og dårlig. Faktisk bliver jeg decideret hidsig over ikke at kunne gøre de ting jeg plejer at kunne. Her taler jeg ikke om at kunne drikke rødvin og ryge smøger hele natten, for det er et eller andet sted noget jeg aktivt vælger fra, men ikke at kunne gennemføre en ganske almindelig hverdag, uden at min krop hvæser og skriger af mig er muligvis noget af det værste jeg kan forestille mig.

Hver dag, eller i hvert fald et par gange om ugen tænker jeg, at det lige om lidt bliver nemmere, bedre, normalt. Men jeg ved jo godt, at det fra nu af med ret stor sandsynlighed kun bliver tungere, hårdere og mere pikket, i hvert fald fysisk.  … Hold kæft, jeg er glad for at jeg ved hvad der venter på den anden side, ellers var jeg fandme gået hjemmefra.

 photo Skaeligrmbillede2014-11-09kl160519_zps907eddb7.png

28 replies
  1. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Øv, øv, øv. Det ser ellers lækkert ud, som du ligger der på sofaen med kop-i-hånd. Men jeg ved, hvordan du har det.
    Heldigvis bløder jeg ikke! Men har haft bækkenløsning siden uge 8, og er blevet hidsig over at blive overhalet af damer med rollator og har tænkt, at nogen fandme godt kunne have sagt, at det kunne være sådan!
    Men så havde jeg måske ikke gjort det, for har ikke haft den der semi-gode graviditet først. Og den næste bliver sikkert endnu værre, det siger de i hvert fald, man kan glæde sig til, når man har haft bækkenløsning én gang.
    De har fandme bare at være søde og tykkindede og ikke have kolik! 😉

    Akupunktur lindrer her – aner ikke, om det vil fungere for dig, men så er den givet videre 🙂

    Svar
    • Tine
      Tine says:

      Jeg mener det har noget at gøre med, at selvom vores blodvolumen stiger, så sker det ikke helt proportionelt. Dvs. at procentdelen af røde blodlegemer i preggo-blod ikke er lige så høj som i almindeligt blod. Og da det er dem, der sørger for ilt til kroppen, så bliver man lidt ekstra forpustet. Hvorfor det så er smart at det er sådan, er jeg ikke helt sikker på…umiddelbart er det en anelse irriterende at det kan føre åndenød med sig at kravle under dynen! Men jeg klager ikke, det er nærmest min eneste “gene”. Sender derimod masser af positiv energi og lidt af mit overskud ud til jer, der slås med graviditeten!

      Svar
  2. Anonym
    Anonym says:

    Shit jeg er glad for dine graviditets-indlæg!!! Jeg er selv 9+2 og holder det derfor endnu skjult indtil NF. Og jeg er langsomt ved at dø – kvalme, madlede 24/7, åndenød, forpustethed, eksem diverse steder, forkølelse on and off på mærkværdige tidspunkter og prutter jeg ikke kan holde inde, træthed og den lede ånde. Er ikke fan – er vant til det helt modsatte og tænker detmå blive bedre efter 12. uge. Gør det ikke? Og skal man bare acceptere det? Får jo intet motion og bevægelse fordi jeg intet orker. Dårlig samvittighed og lyst til saltede og syrlige ting derimod er der masser af.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Faktisk bliver det bedre. ALtså kvalme og træthedsmæssigt. Sidste gang var mit 2. trimester fantastisk. Så der er lys for enden af tunnellen …

      Svar
  3. Marie
    Marie says:

    Jeg havde en optur graviditet og nød det i fulde drag…

    Er så til gengæld blevet den “heldige” vinder af et kolik barn med mælkeallergi, der på ingen måde har givet mig lidt af mig selv tilbage 🙁 Har ingen søvn fået i 7mdr – han vågner hver anden time, kan max bevæge mig to timer væk fra barnet, da han har besluttet at mad kun kommer ud af mors forparti og laver hysterisk trutmund hvis man prøver andet.
    Shit man – havde nogen sagt til mig det var sådan så havde han fået lov at blive inde i maven. Godt han er pæn – ellers var han blevet solgt 😉

    Så forhåbentlig får du det omvendt – en svær graviditet, men en pisse lækker nem lille pige 🙂

    Svar
    • Sofie
      Sofie says:

      Det v ar dog en underlig måde at beskrive sit barn – den “heldige vinder”?. Du ved godt, at kolik er genetisk betinget, ikke?? Så, hvis du absolut vil shame dit barn, så bør du shame dig selv, du har såmænd med din gen-pulje selv skaffet dette kolik. Too bad.

      Honestly, jeg kender mange mødre til børn med kolik, og der bliver ikke konstant klaget. Hvis man ikke kan klare mosten… så burde du måske ikke have fået børn? Eller overvej hvordan du taler om et uskyldigt lille barn, når du genetisk er skyld i deres nød (det er nok ikke særlig SJOVT for barnet at have kolik, vel? ).

      Svar
        • Sneglcille
          Sneglcille says:

          Hov hov HOV!
          Jeg er helt overbevist om, at Maries kommentar selvfølgelig er skrevet med et glimt i øjet, og at hun desuden med garanti er helt pjattet med sit barn trods kolik og overhovedet ikke giver ham skylden for noget som helst.

          Her må man altså gerne brokke sig, bande højt, kaste med tingene og kalde sig selv og sine egne børn for røvhuller, men jeg vil ikke være med til kommentarer som ‘Så burde du måske ikke have fået børn’ – Det er sårende, unødvendigt og tarveligt.

          God dag til jer alle tre, og Marie, du får en krammer og en guldbajer herfra.

          Svar
        • Mette
          Mette says:

          Jeg bliver lige nødt til at stikke dig – Marie – en giga virtuel krammer! Sejt at du klarer dig igennem kolik-livet og stadig har humor at trække på. Til den læser, der har travlt med at skyde skylden på forældrene, så bliver jeg nødt til at rette vedkommende og gøre opmærksom på, at kolik ikke er en diagnose som sådan, men et udtryk for at et spædbarn græder mere end normalt og at årsagerne til kolik er mangfoldige. God aften og kærlighed til alle de nybagte, gravide, søvnunderskudsramte, frihedstrængende mødre!

          Svar
      • Charlotte // Rebel Againt Yourself
        Charlotte // Rebel Againt Yourself says:

        Marie hvis man ikke kan joke omkring sit kolik barn, så bliver hverdagen for trist og grå 🙂 Mit kolik barn (som viste sig er kiss barn i stedet og nu også ørebarn) sover stadig ikke og han er 10 mdr. Han er heldigvis også pæn ha ha 😀 Men min graviditet var også virkelig dejlig nem, så måske du har ret. Jeg satser på den trælse graviditet og nemme barn næste gang så 😉

        Svar
    • Rikke Hallik Petersen
      Rikke Hallik Petersen says:

      Hej Marie

      Puha – jeg kan godt huske det – har haft to med kolik og det var sgu lige hæsligt hver gang. JEG kunne have skrevet det du skrev. Jeg havde bare ikke solgt min – den var røget i skraldespanden.
      Deler gerne Sneglcilles guldbajer med dig til hver en tid. For JA! Godt de er pæne OG man får børnepenge for at have dem 🙂

      Krammer

      Svar
    • Nina
      Nina says:

      Kære Marie. Du lyder mere som en der trænger til et klap på skuldren og et kram – fremfor skæld ud. Dejlig befriende du godt tør “sige” højt at man fandme kan have lyst til at sælge sit barn, når de kræver ens fulde opmærksomhed og tilstedeværelse 24-7.
      Jeg har en dejlig søn, som nu er 15 mdr – og han sover a h til og har gjort siden han var 2 uger gammel. Det er ikke min skyld, det er ikke hans skyld – det er ingens skyld, men også uden nogen årsag der lader sig finde. Og jeg har virkelig virkelig tit ønsket ham langt væk, at jeg aldrig havde fået ham. Gu elsker jeg ham da virkelig virkelig højt, men når man aldrig sover en hel nat og stadig skal fungere, være en god mor, en god kæreste, en god kollega og huske ar handle ind, så tænker man nogle gange højt: fandme godt du er køn unge mand for ellers havde du godt noget meget i mod dig her i verden. Jeg er så træt inden i at det altså ikke er altid jeg kan tænke kærlige tanker om ham, men det gør mig ikke til en dårlig mor eller en som ikke burde have fået børn.
      Og helt ærligt er det virkelig godt jeg ikke vidste hvordan min barsel blev eller hvordan verden ser ud nu for så er jeg faktisk meget i tvivl om konceptet børn! Jeg skal i hvert fald ikke have flere, for jeg er kureret for søvnunderskud. Og når man drives derud og er SÅ træt og brugt så trænger man nogle gange til at “sige” tingene højt med lidt for meget sarkasme og ironi – det kaldes vist overlevelse. Så Marie jeg er glad for at du bare siger tingene højt og ikke rent faktisk løber skrigende bort selvom man kan blive fristet til det. Ville gerne sige, bare rolig det bliver meget bedre. Det gør det sikkert men det er ikke til at vide hvornår. Heldigvis er der jo også mange fede opøvelser forbundet med børn, nogle gange vil man helst bare sove 🙂

      Svar
  4. Nanna C. J.
    Nanna C. J. says:

    Jeg er også pænt træt af at være gravid. Jeg har haft kvalme og opkast hver dag i 18 uger (er 24+4) og nu, hvor det så småt er på retur er der røget en omgang bækkenløsning oven i hatten. Den lille alien i min mave har bare at være verdens nemmeste barn, når hun kommer ud. Ellers er verden bare for uretfærdig!

    Svar
  5. Monica
    Monica says:

    Åh jeg husker godt den der træthed, som kan bombardere en fuldstændig. Med en baby på knap fire måneder går jeg nu rundt i en konstant zombi-tilstand pga. for lidt søvn. Så måske er din krop bare ved at fortælle dig, hvad der venter rundt om hjørnet … nyd de gode ting – at du ikke har taget meget på eksempelvis (hvem der bare kunne prale af den slags …) og selvfølgelig den baby, der gror sig stor og stærk inde i maven.

    Svar
  6. Ida
    Ida says:

    Åh, jeg føler med dig!

    – Har et godt råd: Lyt til din krop, for dælen! Og det er altså ikke for at sende en skræmmer afsted, men min krop protesterede også, da jeg ventede min datter, og hun kom altså 2 mdr. for tidligt! Hun havde det heldigvis rigtig godt, og er i dag den skønneste 4-årige med alt hvad dertil hører. Men oj, hvor har jeg lært at lytte – og øver mig dagligt på det, med en mere på vej – også selvom det kan være noget så irriterende!

    Alt godt til dig! 🙂

    Svar
  7. julie
    julie says:

    Jeg kan udmærket huske, hvordan jeg kunne tude af hidsighed (og måske lidt hormoner?) i især min første graviditet over, at jeg ikke kunne det samme, som jeg plejede at kunne. Da jeg ni måneder efter blev gravid for anden gang, tudede jeg kun lidt i smug af dårlig samvittighed over, at min baby snart skulle dele mig med en baby til. Imens jeg tumlede rundt med min tumling og min bækkenløsning og spillede superwoman. Shit, det var hårdt, og jeg var alt for hård ved mig selv og blev sur på mig selv, hvis jeg ikke kunne det samme som ellers. Jeg ville ønske, jeg havde været mere tilgivende over for mig selv. Jeg ville ønske, jeg havde fået nemlig.com til at klare slæbe-indkøb-op-af-trappen-arbejdet, og jeg ville i det hele taget ønske, jeg havde været bedre til at bede om hjælp, tage bussen i stedet for cyklen engang imellem, indrømmet overfor mig selv og andre, når jeg var træt. Jeg nåede knap nok at registrere, at jeg var gravid, før jeg pludselig var mor til to, og jeg nåede på ingen måde at nyde det. Men “husk at nyde det” er et fesent råd at give, for det fører højst til stress over at man ikke nyder det nok, så det vil jeg lade være med at råde dig til. Men indkøb og cykelture er altså ikke plukkeveerne værd. Sæt farten ned på cykelstien og få nemlig til at klare indkøbene, iggå.

    Svar
  8. Ane
    Ane says:

    Din blog er blandt mine favoritter og har været det i flere år.
    Og hvor eminent er det så ikke lige, at min første graviditet falder sammen med, at du deler ud af elendighed (øv at du døjer sådan med det!) og følelser om det at vente sig.
    Du skriver skønt, og det hjælper en lille smule på generne at læse din blog og kunne genkende sig selv (jeg har lige lavet burger-tricket, ahem).
    Jeg hepper på, at du får det bedre, og at jeg er lige så flot, når jeg når til 19. uge. Indtil videre er jeg 7+4 og skal derfor stadig bortforklare alle de mærkelige ting, der sker med mig. Glæder mig faktisk helt til at maven kommer, og hele verden må vide det.

    Tak for dig.

    Svar
  9. julie
    julie says:

    I øvrigt thumbs up for dig! Jeg synes nu, du er ret sej til at se toplækker ud, passe hus og barn og det hele, imens du er ved at producere et lillebitte menneske. Det ER altså en funky tanke. At du, imens du gør alt det der hverdagsagtige noget, også lige laver et helt nyt menneske.

    Svar
  10. Marie
    Marie says:

    Tak for opbakningen SneglCille, dejligt der er en der forstå en… Sakasme er vejen frem for os, når man klare sig igennem mange måneder uden søvn med en ked baby, men det er åbenbart fyfy 🙁

    Og tak til Sofie for de belærende ord om et emne jeg kender alt til. Det er altid skønt når folk der ikke kender en, lige skal fortælle en hvordan man i virkeligheden er.. Og god dag til dig 🙂

    Svar
    • Nina
      Nina says:

      Hov Marie, havde ikke lige set du skrev længere nede. Har sendt dig et svar under din første besked. Men sender da også lige er kram her!

      Svar
  11. Sandra
    Sandra says:

    Det med at passe på én selv når man er gravid er virkelig noget der skal læres, da jeg ventede mine twins (der heldigvis kom til tiden) blev mit mantra, rooooooolig nu. Så jeg vendte det til en success, når jeg på cykel blev overhalet af ældre medborgere, for så havde jeg cyklet tilstrækkelig roooooligt 😉

    Og iøvrigt – godt brølt ifht. de kommentarer Marie fik på sit svar til dig 🙂 thumbs up herfra

    Og iøvrigt II jeg er ved at læse mig igennem hele din blog, heeelt fra start, og bliver så rørt over ‘jeres’ happy ending – thumbs up herfra – igen 😉

    Svar
  12. Maria
    Maria says:

    Jeg har læst kommentarerne på indlægget igennem efter at Cecilie tog bladet fra munden om det ovre på facebook. Og Marie, du er my kind’a woman – mega classy at du holder dig for god til at kaste mudder retur. Jeg er vild med, at du har selvværd nok til at vide, hvem der har et forklaringsproblem. Og det er sgu ikke dig.
    Nina, Rikke, Charlotte, Mette – dejligt at I findes som modvægt til den mavesure kommentar..inde? kommentarist? Kommenterende?

    Når min blog engang (7-9-13) bliver rigtig velbesøgt bliver jeg formentlig slagtet for 75 % af de meninger jeg kaster ud i cyberspace, og jeg håber jeg tager det som en pro, ligesom Marie.

    God aften til alle

    Svar
  13. Marie
    Marie says:

    Hvor er I søde – det varmer virkelig mit hjerte at der er nogen der forstå.

    Og jeg håber Snegllille trives i den fine mave 🙂 Og forhåbentlig kommer freelancer snart hjem og tager sig af jer alle tre..

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *