Giver de der hormoner skylden

‘Nogle gange når damer har et barn i maven, kan de godt være ret sure’ … Således sagde min 5 årige til sin lillebror tidligere i dag, og hvor har han ‘desværre’ ret.

I morgen tager min, for tiden, flottere halvdel væk i 12 dage, og jeg bruger vores sidste aften sammen på at mukke og være skide sur. Jeg er god på den måde.

Det hænger nok sammen med, at jeg selvfølgelig kommer til at savne ham, og måske inderst inde er lidt misundelig.  Men i den grad også, at jeg synes det sutter røv at være i min krop for tiden, så der skal bare ikke meget til at vælte det gode humør.

Jeg har igennem de sidste 5 år svoret at min næste graviditet skulle nydes i fulde drag, men må desværre 19 uger henne erkende, at min krop bare ikke rigtig gider være med denne gang og giver mig alt fra nældefeber (seriøst, hvad sker der for det?!) til svimmelhed i døgndrift. Jeg prøver at trøste mig med, at der kommer noget ubeskriveligt optur ud af det, og at jeg i det mindste kan eksistere i denne graviditet, hvilket mildest talt var svært sidst, eftersom at jeg kæmpede med et udtrådt hjerte og noget sårheling af smadret sjæl i størstedelen af den.  Men… Ærlig talt gad jeg lige nu godt at hoppe ud af det permanente fatsuit (der jo desværre ikke er et suit, men min helt egen hud med ekstra fyld) tage noget på der glimtrer, bælle en gin og tonic og danse natten væk.

… Jeg lyder som et utaknemmeligt røvhul, det ved jeg godt. Men det er bare fordi, at nogle gange når damer har et barn i maven, kan de godt være ret sure.

18 replies
  1. Sara
    Sara says:

    Hold nu kæft, hvor jeg kender det! Jeg skifter også ca. 50/50 mellem at synes det er så hyggeligt med voksende mave og babyspark, og at HADE at min krop er helt fuckedup. Nu har jeg så også været gravid de sidste 16 ud af 19 måneder (pseudotwins i vildskab!), og jeg glæder mig uendeligt til at blive mig selv igen, og ikke et tåbeligt hormonforstyrret kvindemenneske uden talje.

    Svar
  2. Tine // Frøken fregne
    Tine // Frøken fregne says:

    Know the feeling. Havde håbet og regnet med at det der med at være gravid bare ville være fedt, så da jeg blev planlagt gravid tænkte jeg bare “yay”. I stedet har jeg kastet op siden jeg var 6-7 uger henne, er fuldtidssygemeldt da jeg stadig gør det, blev forladt da jeg var 17+4 og fik konstateret sukkersyge 20+0. Ikke lige drømmen.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Shit. Det lyder forfærdeligt. Kan dog love dig, og skrive under på, at du får et par virkelig store nosser, som du bliver glad for senere hen. En sølle trøst lige nu, I know!

      Svar
      • Tine // Frøken Fregne
        Tine // Frøken Fregne says:

        Du har SÅ ret. Jeg gik i hi nærmest lige efter jeg kommenterede på dette indlæg. Men jeg er sgu kommet ud igen og nu hvor der er 9 uger til termin har jeg i den grad fundet ud af hvilket stof jeg er gjort af og hver dag jeg vågner og er glad er en sejr. Der kommer lortedage, ingen tvivl om det. Men for helvede. Jeg skal være mor! Fuck alt andet!

        Svar
  3. Malene
    Malene says:

    Sympatifedme og glimmertrang herfra! Graviditet er fint nok, men behøver det virkelig: 1) at vare så lang tid. 2) gøre en så kæmpestor! 3) nedlægge alkoholforbud?! Er i uge 34, og ville give en arm for at blive rullet i glimmer og nedsunket i alkohol! Utaknemmeligt eller ej… 🙂

    Svar
  4. Mie
    Mie says:

    Så sandt, så sandt. Jeg har været den sureste mokke nord for Alperne under begge mine graviditeter, og en af de åbenlyse fordele ved at få tvillinger i anden omgang var, at så skulle jeg HELT sikkert ikke gennem det cirkus mere!

    Skideutaknemligt, yessir – det er åbenbart skæbnens ironi, at der ikke er noget som graviditet, der kan få én til at længes efter rå mængder alkohol.

    Hang in there, så vidt jeg husker, går tiden lidt hurtigere anden gang…

    Svar
  5. Henriette // Blondinemor
    Henriette // Blondinemor says:

    Damer med babyer i maven kan være tikkende
    bomber… Jeg var selv en af dem. Præsterede fx at gå helt kold hos købmanden, og snerre af min kæreste: at jeg skal sgu ikke have noget! Synes du ikke jeg er fed nok?! Kun for at bryde hulkende sammen, og sende ham afsted efter vindruer da vi kom hjem i en storm af snot og tårer. Stakkels mand… Heldigvis er jeg begge gange blevet mig selv igen efter fødslen 😉

    Svar
  6. GitteS
    GitteS says:

    hvis det ikke var for de spark i maven og følelse af at give liv videre, så var graviditeten 2. gang frygtelig.
    Tiden sneglede sig afsted, jeg vidste jo hvad der skulle ske og det fantastiske ved graviditeten forsvandt lidt mellem sygeligt ondt i lænden, plukveer, sygemelding, træthed og kvalme. Jeg peb så meget, men ærlig talt det var min sidste graviditet, og den skulle malkes for hårdt 😉
    Selvfølgelig var det også fantastisk, men helt ærlig varede det cirka 6 mdr for lang tid denne gang 😉
    Savner dog sparkene her 5 måneder senere 😀

    Svar
  7. Luie
    Luie says:

    Kommer med et lillebitte lommefilosofisk (forsigtigt) gæt; kan det tænkes at din krop gemmer lidt på traumaet du gennemgik sidst du var gravid, og at det såen lidt stikker hovedet frem from time to time. Psyke/sjæl skrider jo sommetider på lykke, kærlighed og andre dejligheder, men insisterer på at huske hvad vi gerne vil glemme.
    ..

    Kh

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg tror det nu ikke. Prøver ikke at glemme det, tværtimod taler vi meget om den tid herhjemme, og jeg er pt igang med at skrive om det til en bog, så jeg tror det nu ikke. Men du har ret i, at det sagtens kunne være sådan noget. Lige i de her dage, gætter jeg på at det skyldes, at jeg virkelig ikke synes det er fedt, at han skal helt til USA i to uger, mens jeg står med det hele herhjemme + en krop der ikke er samarbejdsvillig 🙂

      Svar
  8. Lone Sole
    Lone Sole says:

    Og nogle gange når damer har et barn inde i navne, så orker de ikke at andre kan pakke kuffert og tage af sted på spændende eventyre. Uden logerende i mellemgulvet. Jeg har erklæret at næste barn, må Morten ruge ud. På den måde ret nemt at afgøre at vi kun skal have 2. Hvis det går som sidst har jeg 6 uger tilbage. Og jeg lover at stepdansejuble henad fødegange med galopperende veer-bare jeg må få min krop tilbage.

    Svar
  9. Louise BE
    Louise BE says:

    Og her går jeg og synes graviditet lyder så super hyggeligt ! som I kan høre har jeg ikke noget barn endnu, der skal gå nogle år mere, det er nok meget godt 😉 hehe

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *