Om at tage springet i den dybe ende

Jeg er blevet kæmpe tilhænger af at hoppe ud i ting, især det man er bange for, og det er noget jeg opfordrer alt og alle til. Jeg taler jo altså af erfaring.

For to år siden forlod jeg et mega sikkert job med en god løn, flextid, masser af fremtid og en fantastisk chef, men det føltes ikke rigtigt i maven at være der. Det var jo ikke det jeg skulle, sagde mavefornemmelsen. Så jeg sagde op. Uden en plan, men med et kæmpe ønske om at gå efter det jeg elsker. Det blev til et lille år med fuld fart på, hvor jeg knoklede, bankede på døre, fik afslag på afslag, panikkede, tog kurser, tudede, arbejdede gratis, græd lidt mere, havde småjobs i form af klummeskriverier og lignende, og langt om længe kunne jeg for lidt over et år siden sætte min underskrift på en rigtig kontrakt, et sted hvor jeg får lov til at lave det jeg brænder for.

Tidligere i år tog jeg endnu et spring uden sikkerhedsline, da jeg en sen aften kiggede min søns far i øjnene og sagde noget romantisk i retning af ‘Så lad os gøre det, men så gør vi det fandme også rigtigt! Og hvis du skrider fra mig, smadrer jeg dig’ – Og nu bor vi sammen og jeg er gladere og mere forelsket end jeg nogensinde har været.

Ajmen du har virkelig også været heldig! Sagde en person til mig for nyligt. Ja, jeg føler mig heldig, og jeg sætter pris på det. For jeg ved også hvordan at det føles, når det hele bliver tabt på gulvet. Heldigvis kan det meste samles op igen…

Så, seriøst ikk? Hvis du er bange for noget, du helt vildt gerne vil, så gør det! Gå efter det, og arbejd din røv af for det – Hvad er det værste der kan ske?
 photo Attachment-1_zps7124b8b4.jpeg

12 replies
  1. Sabrina
    Sabrina says:

    Åhh hvor har du bare pisse meget ret! Man skal så meget gå efter det man virkelig virkelig gerne vil, men for fanden hvor kan det være svært! Jeg er snart færdiguddannet og ved egentlig godt hvad jeg allerhelst vil, men nøj hvor er det svært at sige fuck fornuften og det sikre og bare gå efter det man gerne vil – selvom jeg ikke er et sekund i tvivl om at det altid betaler sig bedst på den lange bane!

    Svar
  2. Marie
    Marie says:

    Åh du rammer virkelig noget her, og som jeg tænker på dagligt. Ville bare SÅ gerne gøre det. Altså, melde mig ud af det fandens dagpengesystem, der selvfølgelig giver mig et vigtigt forsørgelsesgrundlag, men som også piller mig fuldstændig ned, tramper på min personlighed og river mine drømme i stykker. Ville SÅ gerne. Men tør simpelthen ikke at sætte vores økonomi på spil, for hvad hvis der ikke er penge til husleje og mad til familien osv? Jeg klapper i mine hænder over din beslutning, og at du turde. Du er fandens sej!

    Svar
  3. Gitte
    Gitte says:

    Jeg sidder selv der. Lige før springet. Men tør jeg? Jeg ved det ikke endnu …

    Tak fordi du mindede mig om, at det kan lykkes.

    Svar
  4. Miriam
    Miriam says:

    Altså, jeg går overordnet ind for opfordringen her, men kan nu ikke lade være med at få lidt tics af den der “hvad er det værste, der kan ske?” For hvis vi taler alle aspekter af livet, så lavede jeg engang en lignende på kærlighedsfronten, som du for nylig lavede, og jeg var sikker på, at jeg skulle have min happy ending. I stedet for fik jeg et knust hjerne, et psykisk sammenbrud og 5 år på bunden af alle bunde… Så derfor holder jeg mig i øjeblikket væk fra springet, hvor jeg har fast grund under fødderne. Også selvom det er totalt chicken. 😉

    Svar
  5. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Det værste? At gå helt på ræven økonomisk og være nødt til at sælge det hus, vi har købt sammen, og som er det eneste sted, jeg har følt mig hjemme og tryg, siden mine forældre blev skilt, og jeg måtte flytte fra barndomshjemmet.

    Jeg ville ønske, jeg turde gå efter det, jeg allerhelst ville, men tør ikke sætte dén tryghed over styr. For så går det sgu først rigtig galt…

    Derfor er det med blandede følelser, jeg læser dit indlæg, for du har da helt ret. Og succeshistorier er SKØNNE! Særligt hvis de også efterfølges af en overskuelig ’sådan gjorde jeg’-guide 😉
    Men det prikker godt nok også til følelsen af at være fortabt…

    Svar
  6. Tine
    Tine says:

    Jeg har netop taget hoppet både på det faglige, men mest på det private. Og hold nu op, hvor kan det bare få maven til at slå knuder fordi man er på så usikkert et grundlag. Jeg er dog ikke i tvivl om at min mavefornemmelse er den rigtige, så jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer når jeg kommer ud på den anden og forhåbentlig lyse(ere) side 🙂
    Tak fordi du deler 🙂 Det fik mig lige til at se på tingene lidt lysere.

    Svar
  7. Karen
    Karen says:

    Det er SÅ fedt at du gjorde det! SÅ skønt at høre din historie, fordi den kun fortæller at det betaler sig at klippe alle bånd og springe ud i det! Hurra for dig!

    “Hvad er det værste der kan ske?” spørger du. Well, der er mange virkelig slemme ting, der kan ske ved at kaste sig ud i det uvisse! f.eks. at man mister alt og skal starte forfra. Og så gør man jo bare det. Starter forfra og finder fodfæste igen. Det gjorde jeg selv for lidt over 3 år siden. Og fodfæste betyder altså nogle gange fast (lidt kedeligt) arbejde, ingen forelskelser der kan slynge en i alle retninger, mad kl 18 og Den Store Bagedyst. Men når fodfæstet bliver for fast, skal man helt sikkert kaste sig ud i det usikre igen. Det bliver jeg i hvert fald nødt til for at leve.

    Tak for inspiration.

    Svar
  8. M C
    M C says:

    Ja, det lyder jo dejligt, hvis man har muligheden. Men når man har en forælder, som er blevet gammel, og ikke kan klare sig selv, så kan man desværre ikke springe ud i at ændre på så meget, selvom man hader sit liv, HVER eneste dag.
    Men fedt at det er gået så godt for dig.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *