Der er lige noget jeg skal fortælle jer

Det hele startede en sensommerdag på vej hjem fra stranden, hvor jeg satte tænderne i et stykke vandmelon, som simpelthen smagte sådan af opkast. Dernæst skete der det, at min naturlige sukkertrang og lyst til kage forsvandt som dug fra solen, og jeg hørte mig selv sige ting som ?Nej tak, jeg springer over? og ?Bare et lille stykke?. ? Alarmerende!

Så kom den ustyrlige lyst til iskold danskvand, på trods af min voldsomme aversion imod brus, dernæst længsel efter rejemadder midt om natten, og i samme omgang trætheden, behovet for 12-14 timers søvn hver nat, den konstante hovedpine, svimmelheden og den enorme mængde mundvand, og dermed behovet for at synke hvert sekund for ikke at komme til at savle eller kaste op, og så var der naturligvis det endelige bevis, bomben, testen, der en varm sommermorgen for nu over to måneder siden viste to streger.

Til april lander vores andet fælles barn, Otto bliver storebror, og jeg er ved at gå til af skræk, lykke og glæde. Det er vi alle sammen.

Den første måned holdte vi det nogenlunde for os selv. Michael (ja, synes altså at en opgradering fra ?Freelancer? er på sin plads) og jeg besluttede, at der ikke var nogen grund til at plapre op om det, før vi selv havde vænnet os til det (hvilket man jo for helvede aldrig gør!), efter en måneds tid begyndte vi så småt at sige det til de nærmeste, og så kom turen til mit arbejde. Sjældent har jeg været så nervøs, men eftersom at jeg var træt af at gå i løst tøj, og skulle komme på undskyldninger for at slippe uden om sociale arrangementer, hvor alkohol var indblandet, samt de konstante fieldtrips til toilettet, hvor jeg med et fast greb om håndvasken og ivrig øjenkontakt med mig selv i spejlet messede ?NU tager du dig sammen! Du må ikke kaste op, og ikke falde i søvn nu!!?, samt overveje om det ville være passende lige at ligge lidt på gulvet og tage en lur, for derefter at vende tilbage til mit skrivebord og lade som om, at jeg ikke var ved at gå i gulvet, var det det helt rigtige tidspunkt at bekende kulør.

Det gik godt.

Nakkefoldsscanningen gik også godt.
Kvalmen og min madlede, der har været voldsom og gjort at jeg i flere uger primært kun har spist brød, suppe og vindruer, er ved at aftage og jeg begynder så småt at føle mig som et almindeligt menneske? Et menneske, der dog ikke kan være i nærheden af æg uden at gagge, og som skal have kakaomælk og tomater hver dag, men som helst ikke spiser aftensmad.

Så ja, there you have it. Snegledamen er knocked up. Igen.

 photo foto12_zpsf8657039.jpg

67 replies
  1. Lone Sole
    Lone Sole says:

    Herremeget tillykke!! Her kommer der en lillebror til februar og jeg kan kun følge dig i både kvalme og underlige madvaner der pludselig kommer over en! Ønsker jer alt muligt godt! Det vil dælme kun være fair!
    Go go go!

    Svar
  2. Jeannette
    Jeannette says:

    SÅDAN! Tillykke… Du gi’r mig troen på at lykken er derude et eller andet sted 🙂 Hvor er jeg glad på jeres vegne… Held og lykke med det hele, det er da så fedt!

    Svar
  3. Cæcilie
    Cæcilie says:

    Er det for meget at jeg er ved at tude af glæde på jeres vegne?! I guess so, men jeg kan ikke gøre for det, det er hormoner (dog pga. beviset for at jeg IKKE er med rogn, og ikke det modsatte). Gigantisk tillykke! Hvor er det fantastisk og det perfekte kirsebær på jeres sundae, som i denne analogi selvfølgelig er jeres genforening. Den bog dér, bliver mere og mere spændende, og får ligesom flere og flere kapitler, fornemmer jeg. Held og lykke med det hele, jeg glæder mig til at følge med 🙂

    Svar
  4. Karoline
    Karoline says:

    Hvor er det vildt, at man kan blive så begejstret på nogle mennesker, man aldrig har mødt, vegne! Kæmpe tillykke- hvor er du dog smuk og hvor er det fantastisk. -Karoline

    Svar
  5. Maria
    Maria says:

    Kæmpe stort tillykke! Jeg tænkte faktisk for noget tid siden, at du måske var gravid:-) men hvor er det fedt, det er ligesom at følge med i god serie 🙂

    Svar
  6. Laura
    Laura says:

    HVOR ER DET STORT! Kæmpestort tillykke til jeres lille familie! Eeeeej, jeres historie er simpelthen den vildeste, jeg elsker den!

    Svar
  7. Kirstine
    Kirstine says:

    HOLD KÆFT HVOR ER DET VILDT. Og hvor er det dejligt for jer. Som en der nu har fulgt med i et rigtig godt stykke tid, synes jeg ikke tingene kunne have flasket sig bedre for dig. TILLYKKE!

    Svar
  8. Louise Støy
    Louise Støy says:

    WAUW!!! 😀 Tillykke!!!! Jeg sider og måber totalt, og min kæreste kigger på mig som var jeg en tosse. Sider og nærmest råber, ej ej ej ej ej, hvor er det bare for vildt! Så skønt for dig! 😀 Jeg har efterhånden fulgt dig en del år og selvom jeg er en del yngre end dig (er 20 år) så har jeg heppet på dig lige fra jeg begyndte at læse din blog og grinet og grædt sammen med dig. Jeg kommer helt til at tænke på da du fortalte om din tur til lægen hvor du blev spurgt om du ville have flere børn og du ikke helt vidste hvad du skulle svare 🙂 nu er svaret der og sikke et eventyr det bliver! Tillykke til dig og Otto + Manden i jeres liv <3

    Svar
  9. Kristina
    Kristina says:

    STORT tillykke – det er umuligt ikke at blive uhyggeligt glad på jeres vegne 🙂 Og det føles sært rart at vide, at man ikke er den eneste der synes det er pres med aftensmaden.

    /Kristina.

    Svar
  10. kat
    kat says:

    WAUW! tillykke med den fantastiske familieforøgelse.
    glæder mig til at følge det hele – som du eeeendelig må dele med os så meget du vil!!! vi vil høre om alt du vil skrive om..

    Svar
  11. Henriette
    Henriette says:

    Wow! Stort tillykke. Jeg har fulgt din blog fra start faktisk helt fra du annoncerede på ‘minmave’ at du havde startet en blog. Jaja den er god nok, vores børn er sågar født samme dag. Nå men summa summarum, hold da fest hvor er det livsbekræftende, at kærligheden sejrer alt. Så smukt. Tillykke med det lille nye menneske der er på vej

    Svar
  12. FruForstad
    FruForstad says:

    Arrrhmen jubii og tillykke og hurra og hvor er det skide dejligt for jer. Tillykke med en nr. 2 (som jeg bilder min ind at min indre shamaen havde regnet ud)

    Kys fra Forstaden

    Svar
  13. Sofie
    Sofie says:

    TILLYKKE ! Tænk sig, at man kan være SÅ glad på et andet menneskes vegne, helt uden at kende personen in real life… Jeg er ovenud lykkelig på dine, Michael og Ottos vegne. Tillykke, tillykke, tillykke! Jeg glæder mig til at følge med 🙂 (og bliver pisse skruk, selvom jeg havde svoret jeg ikke skulle have flere børn… To må være nok, ikke? Nå, får alligevel aldrig overtalt manden ;))

    Knus herfra !

    Svar
  14. Sisi
    Sisi says:

    Kæmpe stort tillykke til jer alle tre, og til den kommende lillebror eller -søster som jo lander midt i hvad der herfra ser ud til at være en vild, smuk og ægte kærlighedshistorie og en skøn lille familie!!

    Svar
  15. Katrine K
    Katrine K says:

    Tillykke med det – min datter skal så være storesøster til april, så vi kommer næsten til at følges 🙂

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. Sneglcille siger:

    […] på disse kanter. Jeg havde ellers forudset, hvordan jeg ville ryste indlæg ud af ærmet efter min afsløring, da følelsen af at skjule noget jo forsvandt. Men der kom lige en hverdag i vejen sammen med noget […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *