Svar fra manden de kaldte freelancer

Hold op, hvor var I gode til at finde på spørgsmål. Sådan!
Jeg valgte en god stak og satte spot på den kære mand. Han svarede og jeg blandede mig så vidt muligt uden om.
Så lad os springe ud i det for pokker:

Du har tidligere givet udtryk for at du ikke ønskede at være en del af bloggen. Hvorfor har du ændret mening og hvad fik dig til at sige ja til denne Q&A?
Jeg har aldrig som sådan haft noget imod at C bloggede, tværtimod, men jeg har haft svært ved lige pludselig , at skulle være en ?offentlig person?. Det skulle jeg vænne mig til. Jeg er et meget privat menneske og det var svært, eller nærmere ambivalent, at se sneglcille-bloggen blive en så besøgt side, for på den ene side glædede det mig helt vildt at se hvordan Cecilies ord endelig blev læst af folk, men på den anden side synes jeg det var grænseoverskridende at vores privatliv blev offentligt. Det synes jeg nok egentlig stadigvæk, men på den anden side har jeg nu forstået blogmediet bedre. I forhold til spørgerunden, er det ingen hemmelighed at jeg har sagt ja udelukkende for Cecilies skyld. Bloggen betyder helt utrolig meget for hende og det vil jeg gerne støtte op om.

Har du nogensinde følt dig udstillet på bloggen?
Aldrig.

Hvis du selv skulle have en blog, hvad skulle den så handle om?
Vent og se?

Hvis du selv skulle vælge dit alias på sneglcille, hvad skulle det så være?
Jeg synes freelancer er et udmærket alias.

Hvad hedder du rigtigt og hvad kalder I hinanden?
Jeg hedder Michael, men tror faktisk primært at Cecilie kalder mig Falle, hvilket jeg er blevet kaldt af alle i min omgangskreds så længe jeg kan huske. Vi prøvede på et tidspunkt at finde på navne til hinanden, men det gik fjol i den, og navne som kattegrus og babypoo opstod. Dog holder jeg mig til de kedelige standard kaldenavne som for eksempel skat. Cecilie er lidt mere kreativ, og jeg har ikke tal på hvor mange kaldenavne hun har til mig og Otto. En færdighed som Otto også har taget til sig.

Hvad går dit arbejde ud på?
Jeg er fotograf og laver alt fra modeserier, videoer, pladecovers og reklamer.
Se mit arbejde her:
Michaelfalgren.com
Neyefalgren.com
wedopeople.com

Hvordan mødte du og Cecilie hinanden?
På Ludwigsen (bar på Vesterbro). Vi havde (har!) en fælles ven, der hev mig med ned til hende og en veninde en onsdag aften for knap 8 år siden.

Hvorfor slog du op?
Vores forhold hang i en tynd tråd på det tidspunkt af flere årsager, og vi kunne overhovedet ikke finde ud af at kommunikere, jeg gik lidt i panik og i det der skulle være en kort pause fra det hele, følte jeg mig tvunget til at tage en beslutning – det blev forhastet og alt gik lidt i lort derefter.

Fortryder du, at du gik fra Cecilie den gang? ? altså jeg tænker jo at du må have fortrudt noget, siden du kæmpede for at få hende tilbage igen ? men tror du måske at I har lært noget af den oplevelse, som du ikke ville have været for uden?
Ja og nej. Jeg hader at der skulle så meget smerte til, og at der skulle gå så længe, men det var tiden, der gjorde at jeg og vi blev klar.

Hvordan og hvorfor fandt du af, at du ville tilbage til Cecilie?
Det har jeg nok hele tiden vidst.  Men turde ikke gøre noget ved det. Jeg blev helt sikker i min sag efter en lang roadtrip til Tyskland forrige år, hvor jeg fik talt det hele grundigt igennem med en nær ven.

Lister man så rundt længe inden, med følelser man ikke fortæller hende om, eller kaster man bare en kærlighedserklæring ud med det samme? Og hvad hvis hun sagde nej?
Jeg gik med det læææænge. Hun sagde faktisk nej, da jeg endelig fik sagt det. Men efter mange lange snakke og overvejelser fik jeg hende heldigvis! Jeg hader inderligt at vi skulle være fra hinanden, for at finde ud af at vi ikke kan leve uden hinanden.

Hvordan har reaktionerne fra familie/venner har været?
Virkelig god. Alle omkring os har været meget positive. Faktisk har vi ingen skepsis mødt, men vi ved selvfølgelig ikke hvad folk har sagt når vi ikke har lyttet med.

Hvad faldt du for ved Cecilie?
Hun er pisse sød og et godt menneske. Vi passede bare sammen på en helt speciel måde fra dag et. – Det har jeg aldrig oplevet med andre – og så har hun de grønneste øjne og skæveste ører jeg nogensinde har set, hvilket jeg var, og er helt pjattet med.

Hvilke sider af jer minder mest og mindst om hinanden?
Vi er begge kreative og ambitiøse, forskellen på os indenfor det fællestræk er, at jeg kaster mig ud i det meste med det samme, hvor Cecilie er bedre til lige at lave en plan og tænke sig om?. Nogle gange liiiidt for længe synes jeg.

Cecilie elsker at feste og danse til den lyse morgen, jeg er helst fri og vil hellere bare tidligt i seng, og så er jeg virkelig glad for natur, og udendørs aktiviteter – DET er Cecilie ikke.

Beskriv Cille med tre ord ?
Hun kan slet ikke beskrives med tre ord. Men blandt mange kan skrupskør, modig, og fantastisk nævnes.

Beskriv Cille som mor, med tre ord ?
Lige som før, næsten umuligt, hun er den bedste!  Kærlig, fantasifuld og opmærksom.

Hvad er det bedste ved at være far?
Alt. At elske ubetinget er en vanvittig følelse, som jeg ikke kan få nok af. At have børn er det, der får det hele til at give mening for mig.

Hvad er det hårdeste ved at være far?
At man elsker ubetinget er indimellem en virkelig voldsom og skræmmende fornemmelse.

Skal i have flere børn?
JA! Jeg vil gerne have to mere,, men jeg er ikke sikker på at Cecilie er helt enig. Men jo, vi skal helt sikkert have flere børn.

Det sidste jeg havde opfattet var, at du var kærester med en ?ny?, som du havde fået barn med. Hvorfor gik I fra hinanden? Hvordan er forholdet i dag?
Sådan hænger det ikke sammen. Faktisk har jeg slet ikke haft en kæreste i den tid vi har været fra hinanden. Min yngste søns mor og jeg har aldrig været i et forhold, så den konstellation har været en anelse speciel fra starten af. Men det fungerer rigtig fint og vi kan sagtens samarbejde, selvom der ingen følelser er, eller har været.

Er det svært lige pludselig at være fuldtidsfar for Otto?
Nej! Det er det bedste nogensinde. Følte mig amputeret som delefar.

Hvordan er det at være far fuldtidsfar for din ældste og dele/weekendfar for din yngste? Har det medført meget dårlig samvittighed, at du får mere tid med din ældste og oplever mere med ham?
Selvfølgelig ville jeg ønske at jeg havde dem begge altid, og jeg bliver ked af det på mine og på begge drenges vegne over at de skal undvære hinanden. Det er ikke sjovt at være ? det andet hjem?, men jeg har altid vidst, at det ville være sådan med Leo. Vi prøver virkelig at gøre noget særligt ud af det når han er her, så han ikke føler sig udenfor, eller som om han er på besøg, for det er selvfølgelig heller ikke ideelt for ham at bo to steder.

Da I flyttede sammen i jeres gamle lejlighed. Hvem stod for indretningen af jeres nye fælles hjem. Havde han nogle bestemte tanker omkring, hvad der skulle ind for døren og hvad der ikke skulle?  Vi er ualmindeligt enige omkring indretning, på nær TO ting, nemlig Cecilies to forfærdelige guldfarvede vinkekatte i plastik, som hun på en eller anden måde har fået sneget med selvom jeg har kæmpet en brav kamp for at slippe for dem. Den ene står i vindueskarmen ved vores seng og glor på mig hver morgen. Det kunne jeg virkelig godt undvære.

Hvilken ret mestre du at lave til topkarakter ?
Pandekager råber sneglcille! Personligt er jeg ret stolt af mine suppefærdigheder. Men apropos mad! Opfandt jeg, da Otto var lille, en pastaret, der fik navnet Pasotto. Der er en ovnbagt kaloriebombe med pasta, tomatsovs, ost og tre slags kød. Ironisk nok spiser Otto slet ikke kød? Det slår mig nu om det er Pasottos skyld at han er blevet vegetar?

Hvordan er din relation til Tyrkiet?
Min far er tyrkisk kurder, og min mor er dansk, så halvdelen af min familie er tyrkere.

Mine forældre mødte hinanden da min far kom til Danmark for at arbejde i 70’erne. Han boede i Danmark indtil jeg var 15 år, hvor han flyttede tilbage til Tyrkiet, her bor han stadigvæk og vi ser ham så ofte det er muligt. Mine tyrkiske bedsteforældre og halvsøskende bor stadigvæk i Danmark.

Jeg elsker at være vokset op halvt tyrkisk, selvom jeg personligt ikke er specielt troende og både er kristent døbt og konfirmeret, har det været enormt lærerigt og givende at have den muslimske kultur helt tæt på, hvor familie, medmenneskelighed og respekt er en overordnet vigtig ting, der virkelig sættes fokus på, og at man fra helt lille lærer en masse om at respektere hinanden, og i særdeleshed de ældre. Mange af de ting vil jeg rigtig gerne give videre til mine børn.

 photo foto1_zps81182365.jpg

14 replies
  1. Laura
    Laura says:

    Ej så spændende at læse! Håbede der var mere 😉 Gode svar og virkelig fedt at lære jer bedre at kende. Og vildt at Otto slet ikke spiser kød :-O Hvordan kan man som barn undvære pølsebrød, tænker jeg 😀

    Svar
  2. Lortemor
    Lortemor says:

    Hvor er I gode! Nu kan du i princippet lukke bloggen ned – tænker at alles nysgerrighed er blevet stillet. Men det må du dog ikke – for det er dejligt at få lov at følge med 🙂

    Ps. Hvad med bogen i skuffen?? Hvornår skal den stå i min reol?

    Svar
  3. Louise
    Louise says:

    Endelig en QA, der er værd at læse. Jeg håber, at om et par år (eller før), så vil min nu eks-kæreste copy-paste Michaels fine svar ;-(. Måske en gang pasotto kunne hjælpe det på vej.

    Svar
  4. S K
    S K says:

    Når man som jeg stiltiende har fulgt med helt fra begyndelsen; følt, grinet, undret, elsket, er det svært ikke at blive en smule bevæget af den rørende ærlighed, der her bliver fremlagt. TAK! for indsigten og udsagnet om en beundringsværdig kærlighed.

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] idékilde, det er en spørgerunde dedikeret til ham, à la MM’s mega fine feat. Jon eller Cecilies feat. freelanceren. Min hedder egentlig Adam, men på det sidste er jeg begyndt godt at kunne lide at kalde ham […]

  2. […] igen: skænk jer en kop kaffe, og læs med ovre hos Sneglcille. Det er et super fint […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *