Søndag med udrykning

Hvad er oddsene for at den dag vi er til brandmandsdag på Rådderen, er den samme dag vi bliver evakueret fra vores lejlighed på grund af ildebrand i skorstenen?? …

 photo brandmand1_zps090651e8.jpg

Lig nul skulle man tro! Men nej. Således blev vores søndag aften lige en tand mere spændende end planlagt. Der kom hurtigt styr på ilden, og vi slap med forskrækkelsen og oplevelsen. For Otto var det lige dele uhyggeligt og interessant og da han var kommet sig på chokket over at vågne på gaden, halvnøgen, i mine arme, med sirener og røg over det hele, fik vi os en snak om ildebrand og sikkerhed, hvilket ærlig talt nok aldrig er en dårlig ide.

 photo brandmand3_zps9affcd96.jpgHermed en kærlig reminder til alle (mig selv inklusiv) om lige at få sat de der røgalarmer op og/eller skiftet batterierne i dem, der blev taget ned fordi de bippede hysterisk efter nyt batteri (hvorfor sker det i øvrigt altid om natten?! … Åh og husker i Friends-episoden med Phoebe og brandalarmen? …. Ja. nu er jeg ude på et sidespor i en vigtig opfordring…). Det er eddermame ikke for sjov det der brand.

Sidst men ikke mindst, kæmpe ros til Københavns Brandvæsen, både for et fantastisk og sjovt event på Rådhuspladsen og for hurtig udrykning.

3 replies
  1. Laura
    Laura says:

    Ej en forskrækkelse! Og ja, hvad pokker er oddsene for at det sker samme dag? Well, nu er I nok alle up to date med sikkerhed, og det er aldrig en dårlig ting. Håber Otto kom sig over forskrækkelsen – om ikke andet har han da en god historie at fortælle i udflytteren 😉

    Svar
  2. TineKJ
    TineKJ says:

    Du ved, du er mor, når du bruger ordet “ildebrand” 😉
    Godt, at I slap med forskrækkelsen! Lyder som en lidt for brand-begivenhedsrig dag!

    Svar
  3. Karina Simonsen
    Karina Simonsen says:

    Jeg har netop været oppe flere gange i nat, fordi en af de vidunderlige røgalarme kaldte på nyt batteri! Enig – hvor skal den gøre det om natten?! Vi havde været mere venligtsindede, hvis det havde været i går, før skønhedssøvnen kaldte! (OG flot klip på sønnike i øvrigt!)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *