5 år, vejrskiftesnue, bedsteforældre og Batmankage

En fødselsdagsweekend er veloverstået og jeg er nu mor til en fem årig, og jeg er ret vild med det. Han imponerer mig hver eneste dag med sin godhed, humor, sine skæve tanker og sit smukke væsen. Da han om morgenen på sin fødselsdag i lørdags sad ved morgenbordet, jeg havde dækket op, og kiggede rundt på pynten og maden, og helt stille sagde at det var dejligt, at jeg havde gjort alt det for ham, tror jeg måske jeg stoppede med at trække vejret et øjeblik. Min betænksomme og kloge store dreng.

Vi kørte som sagt full on fødselsdagstema begge dage, med gæster, gaver, gang i den, kalorier, sukker og så videre. Jeg kastede mig ud i superheltekager og det gik pissegodt, barnet var glad, og det samme var gæsterne. I nat vågnede jeg ved at den fem årige kaldte på mig med en lille hæs stemme, han var brandvarm og tydeligvis ramt af den stygge vejrskifte-snue. I dag har vi derfor været hjemme, ham og mig, og selvom vi primært har ligget på langs og set tegnefilm, gik vi begge omkuld i køjesengen i løbet af få minutter. Jeg vågnede for lidt siden og føler at jeg er blevet kørt over af en bus. Om det skyldes at snuen er ved at sætte kløerne i mig, eller om det blot er efterveerne fra mit sindssyge kageprojekt ved jeg ikke, men jeg ved dog, at jeg med stor sandsynlighed falder i søvn få minutter efter at jeg trykker på udgiv.

 photo fd_zpsf65ad476.jpg

I morgen er det op på arbejdshesten igen for mit vedkommende, mens min bedre halvdel indtager pladsen i sofaen med den varme dreng, inden vi om tre dage tager til Barcelona. O skal være hos sin mormor i de dage vi er væk, og jeg tror muligvis han glæder sig mere til sin miniferie i lejligheden ved søerne hos mormor og morfar, end hans far og jeg gør til tre dage med tapas og solskin – og vi glæder os altså pænt meget! Gad vide, hvordan det er rent faktisk at tale sammen uden at der er børn, som skal have hjælp/svar/opmærksomhed i et væk?! Jeg glæder mig til at finde ud af det.

7 replies
  1. Louise
    Louise says:

    Det lyder som en rigtig dejlig fødselsdag!

    Nu er jeg så heldig at have en dreng (kærestemand, faktisk), som elsker elsker superhelte – så måske du har en guide til det der batman sjov du kastede dig ud i? 🙂

    Ps. Ham kyssede jeg faktisk første gang på luderen – åhhh et sted for store romancers begyndelser!

    Pps. Thumbs up til din fab blog, som jeg har fulgt trofast i flere år uden at give mig til kende 🙂

    Svar
  2. Karina Simonsen
    Karina Simonsen says:

    Kender den der mor-glæde-følelse i maven, som du beskriver så fint! OG den overvældende træthed efter veloverstået fødselsdagsweekend – og barns sygedage og tegnefilm og de krydsede fingre for, at man ikke selv bliver smittet….
    Hav en fantastisk ferie alle 3! Tak for fin blog.

    Svar
  3. Malene
    Malene says:

    Hvis ikke du kender det i forvejen så køb en masse Echinaforce samt c-vitamin i pulver så du kan jage den begyndende snue væk inden, at du skal på romantisk tur med manden din. Works like a charm

    Svar
  4. Speltmor
    Speltmor says:

    Ikke for at være lyseslukker men jeg synes det er sådan lidt neder at være på tur uden børn. Det er da fint nok den første dag, men efter 2 el 3 dag på cafe og tilværelsens ulidelige lethed går det op for en at man netop ikke er to mere men 3 eller 4 eller hvor mange man nu er og at man aldrig kan komme tilbage til sådan som det var før man fik børn. Heldigvis.

    Jeg kan godt forstå at man kan savne tid til snak og ikke mindst sex men det kommer igen og pludselig er man alene sammen “ufrivilligt” fordi ens børn har travlt med at sove hos veninder, være på lejrskole, festival mm i et væk….

    Svar
    • Pernille
      Pernille says:

      Argh… Synes det er en rigtig skod kommentar! Og så er jeg bare slet ikke enig! Hvorfor er det at der er nogen som vil byde sig selv, deres mand og ikke mindst deres børn ikke at være andet end mor?? Hvorfor er der at der er opstået denne her hellige mafia som prædiker moral ned over andre hele tiden??? Som har så travlt med at gøre det “rigtige” at de glemmer at være tilstede?!? Ej jeg mener der er ok at tage en voksentur når barnet er blevet 5 år – og så er det jo netop fedt at komme til at savne ynglet…. Så man lige bliver mindet om hvor fantastiske vidunderlige skabninger de er….. For når hverdagen og ulvetime rammer igen kan man faktisk godt glemme det er sekund:-)

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *