Plads til forandring – At tilgive det utilgivelige

Gu er det ej nemt at tilgive.  Men det er en kæmpe lettelse når man gør.

At opbygge fornyet tillid på et grundlag der er så søndersmadret, at ord ikke kan beskrive det, og vigtigst af alt, give slip, acceptere og ikke bære nag, er en struggle uden lige, og. av min arm, hvor har jeg kæmpet de sidste fem år. Så meget, at jeg ind imellem ikke fysisk har kunne være i mig selv. Vi taler full blown angsanfald og frygten for aldrig at blive mig selv igen.

Men det var først da jeg gav slip og tillod min egen virkelighed at det blev udholdeligt at leve i.

Og  selvfølgelig er jeg ikke sprunget ud i et eller andet hovedløst projekt i forhold til Ottos far, på grund af lidt sommerfugle i maven og nogle pæne arme. Alt er blevet vendt og drejet en milliard gange, både hver for sig og sammen. For helvede hvor er der blevet talt meget igennem og vi er begge to så opsat på at det her ikke skal eller må gå i stykker. Hvilket kan virke overflødigt og specielt, når man er pisse forelskede og helst bare gerne vil flette fingre og knalde dagen lang, men for os har det været nødvendigt, virkelig at kommunikere, og nærmest lægge en slagplan, for ikke at ende i samme usunde mønster. Alt er blevet vendt på hovedet flere gange, og vi har lært os selv og hinanden at kende på en ny og sundere måde. Det er stadigvæk en proces, og jeg bliver stadigvæk ramt af  fortiden, selvfølgelig gør jeg det, men jeg er for helvede ikke min fortid, og jeg er ikke den samme som jeg var for fem år siden, og det er han altså heller ikke. Er du?

Redigering og filtre i livet er desværre, eller nærmere heldigvis, ikke en mulighed. Og jeg har spildt for mange tårer og tanker på at filosofere over ?hvis bare tingene havde været anderledes så?? – Jeg gider det ikke mere. For helvede hvor jeg ikke gider det. Det håber jeg at jeg kan minde mig selv om for fremtiden.

 photo Skaeligrmbillede2014-07-19kl123019_zps797a249f.png

10 replies
  1. Jeanette
    Jeanette says:

    Nej, er ikke den samme som for 5 år siden. Og det er jeg glad for 🙂 Vi udvikler os, modnes, lærer og reflekterer hele tiden. Vi bliver klogere. Mindre hysteriske. Mere rummelige.

    Med ny indsigt kan man sagtens springe ind i noget igen, der tidligere har gjort en ked af det. At I kommunikerer om det er netop det vigtigste.

    Nyd jeres kærlighed, omfavn den og tag imod. I fortjener det. Tillykke med den.

    Svar
  2. The Good stuff hideout
    The Good stuff hideout says:

    Men hvordan…. ?
    Altså hvordan gør man?

    For jeg synes det er så sejt og er virkelig glad på dine vegne! Men med så meget sorg, raseri, smerte og kærlighed, så kan man jo ikke bare tage det væk eller beslutte sig for at det ikke betyder noget…
    Ændrer man tankemønster? Siger man shit happens? Går man virkelig meget i terapi? For at forsøge at pakke det hele væk og ignorere det, det virker ikke, er min bitre, benhårde erfaring…

    (Ja, jeg leder efter en opskrift, så jeg forhåbentlig kan gøre dig nummeret efter 🙂 )

    Svar
  3. Cecilie
    Cecilie says:

    Hvor er det stærkt! Først kunne jeg slet ikke forstå det. At du kunne være sammen med ham igen efter det alvorlige svigt, men nu forstår jeg. Og så blev jeg lige selv mindet om ikke at dømme. Jeg håber du klapper dig selv på skulderen. Jeg synes det er vildt hvad du har været igennem, men du har taget ansvar for dit liv og set dig selv i øjnene. Det er ikke let at give slip – du må have slugt nogle kameler. Og det lyder som du er klar til at æde nogle flere når det er dét virkeligheden serverer. Meget inspirerende!

    Svar
  4. Sophie
    Sophie says:

    Kan man ikke lige få et link til dengang du fortalte på bloggen, at Ottos far og dig, er sammen igen? Eller misforstår jeg? Jeg er ny læser! Jeg er forvirret og meget nysgerrig og interesseret!!!

    Svar
  5. No Name
    No Name says:

    Min Kæreste og jeg , fandt sammen igen efter en ” pause på 15 år” 15 år hvor vi tænkte på hinanden ofte og aldrig gav helt plads til en ny kærlighed, vi er så stolte af os selv , at vi turde prøve igen. Men et begge triste over vi har skuffet mænd og kvinder der stolede på os i deres nye forhold.
    Jeg havde givet slip på bitterheden og fortrydelsen over vores brud for mange år siden. Sidste år var jeg igen et sted i livet hvor jeg skulle videre, denne gang efter en alvorlig ulykke med min voksne datter. Jeg havde igen givet slip på alt, lejet mit hus ud, skrevet kontrakt i udlandet og skulle lige have solgt de sidste møblet …. Og det var så heldigt for os, at han manglede møbler til sin stue ,iøvrigt møbler vi havde købt sammen i sin tid. De ting vi havde fælles i sin tid blev pakket op af hans kælder… idag bor vi sammen, og fortryder kun det tog os 15 år at turde give os hen til hinanden igen. Den hus han hjalp mig med at flytte ind i, var det hus han hjalp mig med at flytte ud af 15 år efter. Der er en mening med alt, også at du er sammen med din søns far igen. Vores store ulykke dengang var jeg mistede et barn vi ventede fælles, det slog os helt ud. Og da jeg endnu gang var ved st miste et barn, og han manglede en stue og et sted at holde ferie for at komme lidt væk for det hele, søgte vi hinanden for vi manglede tryghed, den havde vi begge savnet i alle årene. Det er den tryghed og samhørighed du skal tænke på når du er ved at gå til af angst. Det er min måde at komme videre på trygheden. PS. Utrolig dejlig blog, har stemt på dig .

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *