Kan det juices?

Kia anbefalede en slowjuicer, og jeg købte én til det der mandfolk, jeg deler liv med, da han er stoppet med at ryge og er gået all in på træning og noget helseagtig livsstil. Personligt indtager jeg stadigvæk imponerende mængder chokolade og bland-selv e-numre og nyder en hemmelig cigaret i ny og næ, men har altså siden slowjuiceren flyttede ind, juicet på livet løs og drikker stort set alle mine grøntsager. Min yndlingsjuice lige nu består af 2 avokadoer, 3 æbler, en stor håndfuld spinat og 1 citron. Der er til et kæmpe glas og den både mætter og smager godt. Og om morgenen drikker jeg et ingefærshot med lidt æble. En anden favorit er appelsin, rød peber og gulerødder, den er skide pæn og jeg er ret overrasket over hvor godt sådan en peberfrugt fungerer  i flydende form.

 photo juice_zps39f48360.jpg

Dog må jeg også erkende at ikke alle kombinationer er lige gode og at jeg måske har været lidt for ambitiøs i mit juiceri. Tøm-køleskabet konceptet er ikke nødvendigvis en god ide, når det kommer til det med juice. Ananas og broccoli er  for eksempel ikke en god kombi. Smagen minder lidt om opkast, så hold jer fra den. Har også lært, at man kan få puttet alt for meget ingefær i sin juice, hvilket giver ufatteligt meget kvalme resten af dagen, selvom ingefær da vist egentlig er kvalmestillende.

Jeg holder mig derfor så vidt muligt til de kombier jeg ved virker, og har også anskaffet mig Louisa Lorangs juicebog, som jeg klart skal udforske lidt, for at slippe for opkast-juice og ingefærkvalme fremover.

Hvad juicer I?

Det er i øvrigt denne juicer fra Wilfa jeg har anskaffet mig.

21 replies
  1. Alt og Ingenting
    Alt og Ingenting says:

    Herhjemme er vi også glade for at bruge fx rødbeder eller bladselleri i vores juice. Rødbede fungerer virkelig godt sammen med citron og appelsin! Og det bliver skide flot 😀

    Svar
  2. Camilla
    Camilla says:

    Super fint indlæg. Er selv vild med at juice, men har desværre kun en slynge-juicer, som jeg synes er virkelig træls at gøre ren. Overvejer en slow-juicer. Hvor nem er din maskine at gøre ren?

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Ualmindelig nem! Jeg har også haft en slynge før, og det kan slet ikke sammenlignes. Denne kan skilles fuldstændigt ad i et snuptag og skal blot skylles igennem med varmt vand.

      Svar
  3. Alexandra
    Alexandra says:

    Har ingen juicer, men har lige fået en stavblender af min moster, så er “kun” på smoothie-stadiet indtil videre. Dine billeder giver mig dog sindssygt meget lyst til at afprøve sådan en juice-dims. Jeg vil have det in mente til December!

    Svar
  4. Emilie
    Emilie says:

    Prøv gulerødder, citron og ingefær – det er en af mine favorit juicer. Eller grape, citron, ingefær og appelsin 😀

    Svar
  5. Cathrine Brandt
    Cathrine Brandt says:

    Jeg er rigtigt glad for at juice fennikel – det er top lækkert! Og så tror jeg faktisk, at min yndlings er rødbede, citron, appelsin og ingefær.

    Jeg har delt et par af mine favorit juicekombinationer på min blog 🙂

    Svar
  6. Malene
    Malene says:

    Men Cille – ved du om det er sundt at drikke SÅ meget juice? Jeg elsker min juicer, men tænker at det er alligevel er en del man sådan drikker sig igennem.

    Svar
  7. Katrine
    Katrine says:

    De juice, du nævner der, er bare toppen 🙂
    Jeg juicer rigtig ofte appelsin, gulerod og ingefær.
    Prøvede også appelsin og friske jordbær, da det var højsæson…yummy!
    Med grøntsager i, så er jeg vild med rødbede, gulerod, ingefær og appelsin. Eller spinat, æble, lime og agurk.
    En hurtig og lækker juice her i sommervarmen er vandmelon (helst køleskabskold) og et par håndfulde mynte 🙂

    Svar
  8. Rhea
    Rhea says:

    Er nylig ejer af en Hurom Slow satan og gik amok i alle grønsager, det endte dog for det meste i gulerod-rødbede-ingefær-æble-versionen. Eller alt fik ingefær og æble behandlingen. Derfor har vi valgt at købe Aarstidernes juice-kasse for at udvide repertoiret en smule. Udmiddelbart er det et hit (især også fordi alt er øko), plus vores køleskab ligner noget fra en fancy-helse insta-profil. Klip til bøfferne i fryseren, smøgerne på altanen og vinen.

    Svar
  9. Anne S
    Anne S says:

    Har lige fået den samme juicer og har testet den med div frugt her til morgen. Men øv – da jeg puttede æbler i, samlede der sig en masse æblesmat ved “risten”, så saften stoppede med at dryppe ned i juicebeholderen. Var nødt til at skille den af, rense smattet ud og så prøve igen. Det samme skete, da jeg puttede jordbær i. Har I oplevet noget tilsvarende? Hvad gør jeg forkert? 🙁
    Poster samme spg hos fierceogfattig og håber at nogen kan hjælpe!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det har jeg ikke prøvet, så kan desværre ikke hjælpe. Måske er det en fejl på maskinen?
      Har nogle gange prøvet at de blødere frugter skal hjælpes lidt igennem med gulerødder eller lignende, men aldrig at den decideret er blevet tilstoppet.

      Svar
  10. Miriam
    Miriam says:

    Hej Cille

    Jeg er ved at bestille en slow juicer og faldt over dit indlæg her, men dit link oppe i artiklen virker ikke og og hos domotech som der bliver linket til i kommentarerne er den udgået, men jeg har fundet den her i stedet for http://madmaskiner.dk/wilfa-sj-150a-slow-juicer/

    Bare lige for at hjælpe andre der står i samme situation som mig 🙂

    Tak for en dejlig blog med masser af godt læsestof 🙂

    KH
    Miriam

    Svar
  11. Rikke
    Rikke says:

    Ha, sidder og trawler hele internette igennem for at finde vej i juicer-junglen, og så ender jeg her. HURRA. Alle veje (på internettet) fører til sneglcille 😀

    Er din juicer stadig et hit? og kan den juice rødbede?? Det er åbenbart døds-testen for en juicer.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *