I øvrigt #5 – Extended version.

Kooom dog ind i kampen! Altså mig ikk?! Der gik sommerhus i den, og efter sommerhus, var der en Backstreet Boys koncert og noget arbejde, der fik al min opmærksomhed. Jeg er tilbage på arbejdspinden ugen ud og så er det ferietid, for real. I en hel uge og jeg glæder mig. Fååårknuaf det er tiltrængt.

Men bare fordi jeg ikke er en flittig blogger, findes jeg endnu. Se bare:

I øvrigt:

  • Påstår jeg ofte at dansk mad ikke lige er mig, men i virkeligheden er tarteletter og pariserbøf noget af det vildeste man kan servere for mig. I går spiste jeg for eksempel fem tarteletter. Og stoppede kun, fordi der ikke var flere.
  • Har jeg fået nye skarpe knive og mangler derfor 3 millimeter af min venstre langefinger.
  • Slog det mig, cirka 5 sekunder for sent, at ‘Stalker’-jokes ikke nødvendigvis er en god ide, når de foregår på skrift, på Facebook, til Australsk eks-crush, 10 år efter man sidst har talt sammen.
  • Satser jeg på, at de der 30 grader vender tilbage for fuld smadder i næste uge. Jeg har nemlig allerede mentalt planlagt at iklæde mig så lidt som muligt og udelukkende indtage kolde drikke.
  • Er jeg et øjeblik fra at skide på det hele og bestille en tur til Barcelona i næste uge, bare et par dage.
  • Har jeg på ingen måde fulgt med i VM, men har dog nydt at høre byen synkron-brøle under de vigtige (?) kampe. Det’ fandme hyggeligt.
  • Øver jeg mig på at slippe af med min perfektionisme. Det går ikke så godt.
  • Er jeg virkelig blevet glad for Snapchat. Det har også kun taget mig et års tid at forstå det.
  • Bliver jeg nødt til at anbefale Foderbrættet på Vesterbrogade. SeriØST. Flabede hotdogs, der smager vildt, drinks, pænt personale, god rom, der kan drikkes rent og en seriøs ice cream sandwich. Gør det lige!
  • Er vi blevet dele-bil-ejere. Af en rød Mercedes med rat i den forkerte side. Jeg syntes det var en dårlig ide. Det gør jeg ikke længere. (se den på Instagram – her)
  • Går det virkelig dårligt for mig i Børn i Byen afstemningen. Kom nu mennesker, bare en lille tredje plads, til mit ego.
  • Glæder jeg mig for vildt til Homeland sæson 4… Ahmen hva?! SPOILER ALERT (seriøst- læs kun videre hvis du har set sæson 3, ellers fortsæt til næste punkt): Min teori er, at Brody slet ikke er død. Men denne mødes med himmelvendte øjne og fornægtelse af alle jeg møder på min vej.
  • Kommer der sgu nok snart en tatovering mere på mit korpus. Det er rigtigt hvad de siger. Mere vil ha’ mere.
  • Får jeg ofte lyst til at købe de der frosne baguettes med hvidløg. Har ikke smagt et siden engang i sidste årti
  • Hader jeg at Spotify er sådan en sladrehank! Selv når Private session er slået til. Hvad så, hvis jeg i smug godt kan finde på at høre lidt Justin Bieber ?! Sgu da ingen grund til at sige det videre.
  • Er mit barn blevet afhængig af Gojibær, som er dyrere end crack, så vi overvejer seriøst at begynde at importere lortet.
  • Viser det sig, at jeg er virkelig god til at fange krabber.

 photo foto2-6_zps36fe461e.jpg

13 replies
  1. Trine
    Trine says:

    Ingen himmelvendte øjne om din Brody-teori herfra! Han er Marinesoldat for fa’en…han har da 100% lært at fake en hængning….det er jeg slet ikke i tvivl om. Og hvis han er en lille bitte smule død, kan han genoplive sig selv på en eller anden Marinesoldat-agtig-måde…det er jeg slet heller ikke i tvivl om!

    Svar
  2. Katrine
    Katrine says:

    Gojibær er mums!
    De kan fås til en 10’er posen i ja… Tiger 😉
    Der kan man også få gojibær-mix hvor der også er tørrede tranebær og blåbær i! De er et hit hos sønnike og moren…knap så meget faren…hihi!
    Vi er blevet ægte bilejere. Totalt optur! Kan godt forstå du synes det er en god idé!
    Og god velfortjent ferie 🙂

    Svar
  3. Mette Sofie
    Mette Sofie says:

    Åh!!! Før man kaster sådan en spoiler på banen må man altså gerne advare! SUK… åh nej!! Jeg græder en lille smule nu…

    Svar
  4. Pernille
    Pernille says:

    Naaarj, dør Brody i sæson tre!? 😉 (Jeg har desværre kun set sæson 1 og 2 indtil videre – håber på, at sæson 3 snart kommer på Netflix)

    Svar
  5. Marycph
    Marycph says:

    Så er der stemt 🙂 Du skal da så meget vinde den pris!

    Btw jeg har også først lige hittet ud af Snapchat (efter flere youngsters har presset på haha…).

    Svar
  6. Anette Skov
    Anette Skov says:

    Når man har pigebørn i indskolingsalderen, er det fuldt tilladt at sige: “Jamen, vi har kun én Spotify-konto – og barnet er altså til Rasmus Seeback og Sys Bjerre!” (Hun er heldigvis ikke vild med Bieber eller 1 Direction) Også selvom det er sent om aftenen og det helt tydeligt kun kan være mig, der har hørt det 🙂

    Svar
  7. Rikke
    Rikke says:

    Argh!!! Der burde stå ‘SPOILER ALERT!’ på toppen af sådan et indlæg!! Og kommentarerne dertil!
    Er ikke nået så langt i Homeland som jer andre ser det ud til :-0

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *