Er vi så voksne nu? Happy ending, eller bare en ny begyndelse?

En onsdag i maj 2007, i en periode hvor mine største bekymringer i livet var, at nå en flyver ind i mellem og ikke gå glip af de gode fester, havde jeg placeret mig på Ludwigsen på Vesterbro. En bar, der mest af alt har for rygte at servere billige shots, smide en storskærm med fodboldkampe på op i ny og næ og ikke være for fin til at smide noget ‘Cotton Eye Joe’ og ‘Coco Jambo’ på anlægget. Jeg var bosiddende i Barcelona på det tidspunkt, men var hjemme for at få styr på min lejlighedssituation og for at drikke sjusser med venner og veninder, hvilket var det jeg foretog mig på denne onsdag.

Efter et par timer og en voldsom mængde fiskefjæs og øl senere, trådte en af mine gode venner ind ad døren med sin gode ven, som jeg aldrig før havde mødt. Vennen var både var smuk og mystisk på den der rockmusiker-måde, som jeg dengang (nåhja og stadigvæk) havde en seriøs svaghed for . Efter 30 minutter måtte jeg sande, at jeg havde indtaget for meget sprut til at kunne føre flere samtaler og jeg sagde pænt farvel til både kammerat og den pæne mand. På vej væk derfra vendte jeg mig mod min veninde og snøvlede at denne smukke langhårede mand med de blå øjne vi netop havde mødt, ville jeg gifte mig med!

Jagten gik igang, og få uger senere fandt jeg mig selv på Roskildefestivalen, i den pæne mands arme, siddende på en palle omgivet af medie-bys-afhentede gin og tonics. Her sad vi hele natten indtil solen stod op, hvorefter vi vandrede med mudrede gummistøvler på fødderne, hinanden i hænderne og stjerner i øjnene til Roskilde station, hvor vi spiste thebirkes og rejeost i solen på perronen. Dette var starten på halvandet års vanvittig kærlighedstilstand, som resulterede i en graviditet – og desværre – og for helvede da også – et sønderknust hjerte, da kærligheden gik i smadder på den værst tænkelige måde, hvilket blev starten på den hårdeste periode, for alle involverede.

Der kom mere end et knust hjerte ud af det forhold. Vigtigst af alt det smukkeste lille grønøjede væsen, Otto. Men også en masse hjernedødt hårde, men ikke mindst vigtige erfaringer. Noget som jeg i dag, ikke ville være foruden, selvom jeg for fanden aldrig håber, at skulle gennemgå noget, der er bare halvt så svært igen. For så tror jeg muligvis, at jeg smuldrer. Knap fem år tog det at hele. Tre, næsten fire af dem var fyldt med vrede, sorg og bebrejdelse. Hell, I har jo nærmest været med hele vejen, så jeg behøver nok ikke gå i detaljer.

Men. en dag ændrede alt sig. Bitterheden forsvandt, livet fortsatte. Accept og tilgivelse gav plads til nye følelser, og en dag opstod en form for panik. Over at have mistet det eneste rigtige jeg nogensinde har oplevet. Den pæne mand fra Ludwigsen, min søns far, var allerede nået til den erkendelse og brugte al sin energi på at overbevise mig om det samme. Jeg brugte min energi på at løbe fra det. Lige indtil en dag, hvor jeg ikke kunne løbe længere.

 photo fallecsh_zpsa0436101.jpg

Siden jeg stoppede med at løbe, for nu godt et halvt år siden, giver alt mening. Brikkerne er på sin helt egen sindssyge måde faldet på plads og jeg er ikke længere bange for mine egne følelser. Hvem fanden havde lige set det komme? Ikke mig.

61 replies
  1. Rebekka
    Rebekka says:

    Åh!! Havde fanget at du var begyndt at se en pæn mand igen – men at det også er Ottos far er jo bare fantastisk! Tillykke med kærligheden 🙂

    Svar
  2. Sofie
    Sofie says:

    Ih hvor er du kryptisk! Kan vi få det på mere direkte sprog? 😀 haha. Fantastisk indlæg ellers og håber at det betyder at man kan skrive tillykke!

    Svar
  3. Maja
    Maja says:

    Tillykke, tror jeg nok. Jeg havde nemlig en fornemmelse af at i slet ikke kunne være i samme rum (overdrevet, selvfølgelig har i kunne det for Ottos skyld) og mener da også at have læst om bitterheden ved, at han var kommet videre og fået barn med anden kæreste?

    Svar
  4. Kat
    Kat says:

    Tillykke med det 🙂 Da jeg bor på Vesterbro lige i nærheden af jer (tror jeg), så har jeg for længst gættet det. Og hvor er det fedt at kærligheden sejrer og at den pæne mand kæmpede for at få dig tilbage 🙂 Ser dig også tit cykle på arbejde på Sønder Boulevard og du ser så glad ud! Dejlig sommer til jer 🙂

    Svar
  5. Alt og Ingenting
    Alt og Ingenting says:

    Ihh, stort tillykke! Sikke en fin, smuk og en anelse kryptisk historie. Jeg gik sådan og ventede på, hvornår du fortalte mere om den mand, hvis eksistens du har givet hints om flere gange 😉 Men jeg havde dælme ikke lige regnet ud, at det var Ottos far! Endnu engang tillykke med den gode nyhed 🙂

    Svar
  6. Nanna
    Nanna says:

    Nu tror jeg fandeme både på Gud, Allah, skytsengle og julemanden! Hold kæft, hvor er det FANTASTISK! Er ved at tude!! Under dig det SÅ meget! Endelig faldt brikkerne på plads! Men du må altså lige uddybe??

    Svar
  7. Maria
    Maria says:

    Shit mand hvor dejligt for dig og jer allesammen. Når man har læst med så længe, at man kan huske de smerteligste indlæg, så glædes man godt nok helt ned i maven på dine og jeres vegne. Lykken ligger sgu aldrig for enden af et short cut, men for enden af lange, seje detours. Og måske er det meget godt for ja, man lærer satme meget på sådan en tur. Hep hey for jer!

    Svar
  8. S
    S says:

    Puha jeg sidder med tårer i øjnene! Har fulgt dig i laaaang tid efterhånden. Glæder mig til at hører mere om det hele!

    Svar
  9. Trine
    Trine says:

    YES! Står lige på en legeplads og græder lidt. Af glæde på andres vegne. Det havde jeg godt gættet, men hvor er det dejligt at få bekræftet det.

    I har gjort det så vanvittigt godt, og I fortjener hinanden, alle tre.

    Kram din vej!

    Svar
  10. Laura
    Laura says:

    Så fin en historie! Du skriver brandgodt, og jeg er vild med udfaldet på den her virkelighedshistorie. Kæmper tillykke til jer alle tre og hurra for kærligheden 😀

    Svar
  11. Signe
    Signe says:

    Hvor er det dog en fantastisk historie! Jeg har fulgt med lige siden jeg var højgravid med min datter Vega, samtidig med at du var gravid med Otto, og at læse det her indlæg gav helt kuldegysninger og en smule våde øjne. Tillykke med at I har genfundet hinanden. Er sgu helt rørt 🙂 Otto må da også være ovenud lykkelig for at se sin mor og far glade sammen <3

    God søndag

    Svar
  12. Mette
    Mette says:

    Hvor er det bsre sindssygt smukt skrevet og hvor er det endnu mere fantastisk smukt at I harfundet tilbage til det der er rigtigt for jer! Tillykke medt kærligheden, familien og livet!

    Svar
  13. Katrine
    Katrine says:

    Vi kender ikke hinanden – og alligevel har du lige fået mig til at turde håbe og drømme om noget der ikke altid virker sandsynligt. Det er kæmpe stort, og jeg er meget glad på dine vegne. Nyd det – det er så vigtigt man rykker sig og ser fremad.

    Svar
  14. Thiller
    Thiller says:

    Ægte kærlighed sejrer 🙂 Hvor dejligt for jer alle sammen! Det der med at kunne tilgive, er noget vi alle kunne lære lidt af. Ha’ den bedste sommer 🙂

    Svar
  15. Maiken
    Maiken says:

    Wow!!! Det var dog skønt! Har hele tiden håbet du ville finde en søøøød mand. Hurra nu er det sket, og endda en gammel kending! Rart for dig og ikke mindst Otto. 🙂 alle delebørn ønsker deres forældre finder tilbage til hinanden igen. Skøn at det sker i ny og næ.

    Svar
  16. Tina
    Tina says:

    Hvor er det dejligt at få bekræftet, at der kan findes en happy ending efter en hård hård tid. God sommer til jeres lille famile 🙂

    Svar
  17. Julie
    Julie says:

    🙂 Det er simpelthen sådan et fint indlæg! Og SÅDAN en fin historie – al mulig held og lykke til jer to(tre!)!

    Svar
  18. Trine
    Trine says:

    Aj, er stadig ikke kommet mig over det. Tillykke forhelvede. Ja, det er ét ord i min ordbog.

    Du fortjener al mulig lykke, kærlighed, sex, søvn og billig chokolade.

    Optur.

    Svar
  19. Tine
    Tine says:

    Tillykke!!
    Og tak fordi du deler, giver håb om at min egen lille umulig-kærligheds-historie også kan ende som den skal: lykkeligt! Man bliver bare mere glad når man følger sit hjerte og siger “fuck principper”!

    Svar
  20. Live fra Lolland
    Live fra Lolland says:

    Ej, men for helvede!! Ja, jeg har fulgt med længe, både her og på Instagram, og det sidste lange stykke tid har jeg været ved at spørge flere gange, men tænkte at I jo nok bare måske havde verdens cooleste vi-har-et-barn-sammen-forhold. Hvor er det vildt. Og hvor er det dejligt. Tillykke!

    Svar
  21. Sofie Skou
    Sofie Skou says:

    Tillykke, for fanden! Jeg har faktisk haft det på fornemmelsen i noget tid nu, så jeg fik faktisk helt kuldegys af at få det bekræftet (og lidt tårer i øjnene, man skulle tro jeg var gravid igen… Det er jeg ikke!)

    Åh, sikke en happy ending.
    Tillykke med kærligheden alle tre!! <3

    Svar
  22. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Det havde jeg så OVERHOVEDET ikke gættet! Tillykke med lykken 🙂 Dét kunne altså blive en ret dejlig historie at læse i en bog en dag.

    Svar
  23. Caroline
    Caroline says:

    Fantastisk fascinerende hvordan kærlighed kan gøre at man glemmer alt det dårlige. Skønt i har fundet ud af det, trods han gjorde det forbi med dig under din graviditet og fik barn med en anden kæreste.
    Otto må være lykkelig for at hans forældre har fundet sammen<3
    Ønsker dig alt godt.

    Svar
  24. Sabrina
    Sabrina says:

    Kæmpe tillykke! Hvor er det bare fantastisk og rørende og smukt og vildt og alt muligt andet! Når det er rigtigt, er det åbenbart rigtigt – nogle gange tager det bare lang tid at finde helt ud af det. Hvor er det bare dejligt for jer allesammen!

    Svar
  25. Deaya
    Deaya says:

    Jeg elsker happy endings! Hvor er det bare skønt for dig (og Otto). Intet bedre end at se lykkehistorier, når det kommer til kærlighed. Dem er der desværre for få af 🙂

    Svar
  26. Simone Hagemann
    Simone Hagemann says:

    Tillykke!
    Hvor er det virkelig fantastisk! Fedt at du har kunne tilgive og lade være med at løbe væk, også selvom I har en ‘hård’ fortid. Det er jo alligevel nuet og fremtiden, der gælder, og så er det jo skønt at kunne tilbringe den sammen med ham, du aller helst vil have – og så er det jo bare virkelig fedt, at det samtidig er Ottos far, der er manden for dig 🙂

    Svar
  27. Anette Skov
    Anette Skov says:

    Hihi, så havde jeg gættet rigtigt. Jeg syntes godt jeg kunne ane det gennem tidligere indlæg og instagram-billeder.
    Hvor er det skønt for jer, og ikke mindst for Otto, at I har fundet ud af det sammen og at det hele går godt 🙂
    Super stort tillykke til jer alle tre 😀

    Svar
  28. Astrid
    Astrid says:

    Jeg har fulgt med i din blog lige siden du startede, men det her er første gang jeg kommenterer. Jeg har ventet (og håbet) på det her indlæg de sidste 3 måneder. Og hold kæft hvor får jeg alligevel optur over det!!yay! Du er den mest inspirerende blogger og en af grundende til, at jeg ikke finder tanken om at få børn indenfor den nærmeste fremtid, så skide skræmmende!

    Svar
  29. Lene
    Lene says:

    Det er en vildt historie!
    Har været med næsten hele vejen – fra du blev forladt med Otto i maven, til bloggen startede og til nu.
    Følger dig stadig dagligt, og havde som de andre godt gættet det.

    Tillykke med kærligheden 🙂

    Svar
  30. Selma
    Selma says:

    Awww, hvor er det hyggeligt og livsbekræftende :). Jeg er en af dem, der også har min gang på Vesterbro og har derfor også haft det på fornemmelsen længe. Tillykke med kærligheden! Hvor er det fint, altså.

    Svar
  31. Ditte
    Ditte says:

    Hvor er det dog en vidunderlig nyhed! Stort tillykke.
    Det er en helt igennem lykkelig følelse at overgive sig til en tabt kærlighed – jeg har selv prøvet det, dog “kun” med 2 år, og ikke 5 som i dit tilfælde.

    Jeg har desværre først for nyligt opdaget din blog, men jeg har været SÅ fanget af den lige siden. Du er underholdende, hyggelig, følsom og skarp.

    Kærligste hilsner,
    Ditte

    Svar
  32. Tine
    Tine says:

    KÆMPE tillykke! Havde også godt gættet det, men det er så skønt at læse det sort på hvidt – ih altså, kærlighed sejrer altid!
    Alle kærlighedsforviklinger er helt sine egne, har dog selv prøvet noget lignende (uden en mini-me på sidelinjen). Det gør ondt at undvære hinanden i årevis, til gengæld tager man ikke hinanden for givet, når man igen har hinanden.

    Svar
  33. Blå Solskin
    Blå Solskin says:

    Søde Sneglcille, jeg læste indlægget i går og siden har jeg gået og fortalt gode veninder den fantastiske historie. Jeg glemte helt at skrive tillykke, hvor er det dejligt for jer, en lykkelig begyndelse på en lykkelig slutning. Kram fra Nørrebro

    Svar
  34. Skovgaard
    Skovgaard says:

    Bu-hu. Det er jo lige så man får tårer i øjnene!

    TILLYKKE. Hvor er det dejligt at læse. Nogle gange skal man ud på en forfærdelig masse om- og vildveje inden man når tilbage til nåhr ja, nærmest udgangspunktet. Og som andre skriver heroppe, så havde jeg da også undret mig lidt over at barnefaderen optrådte så meget – men tænkte, at i virkelig var cool omkring jeres deleforældreska.

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. Sneglcille siger:

    […] også som enlig mor, hvilket et eller andet sted nok har været med til at gøre mig klar til at gå all in på det liv jeg har […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *