Kære junimand
Er godt klar over at overskriften muligvis giver stærke associationer til noget nøgen mand, der flekser tribal tatovering og afslører sin livret, i et farverigt og omtalt ugeblad, men altså, det var ment som en sjov pendant til ‘kære julemand’ … Jeg elsker i øvrigt at forklare mine jokes.
Nå. Meningen med indlægget her er, at vise jer nogle af de ting jeg går og ønsker mig, og som jeg med stor sandsynlighed kommer til at forulempe mit dankort med i løbet af juni måned. Det er nemlig sådan, at jeg er sådan et mennesker, der prioriterer shopping højt. Måske lidt for højt vil nogle mene, men lad nu dem om det.
I juni måned drømmer jeg om følgende:
Anne Bredahls ‘Jeg vil ikke tage det flot’ skal jeg købe to eksemplarer af. Et til mig og et til min mor, der lige nu sidder med begge ben i systemet efter en arbejdsskade, der har fucket alt op. (Besøg Anne HER) // Kjolen fra Stine Goya er sjov, den er fin og jeg var ikke engang forelsket i den til at starte med, men efter at have set den i levende live, har jeg besluttet at den skal ind i mit skab. Hurtigst muligt.(Stinegoya.com) // Jeg mangler et nyt cover til min telefon… Et sommer cover! Og har fået en ting for ananasprint, palmer og lyserøde fugle, og Håddågs, så et af ovenstående er et ret godt bud (alle fra Etsy.com)// Acne stilletter med smileys. Tilpas fjollede og mega pæne. Jeg er solgt. (Set på Youheshe.com) // Indrømmet! Mit Beyonce flip har muligvis taget overhånd. Men jeg skal have denne T-shirt. Gider ikke diskutere det // Nåhja og så gin. Hendricks naturligvis.
Jeg vil også have gin. Og den trøje, du har på på dit billede i sidebaren.
Jeg har gin og surfboard – men ønsker mig alt de andet!
T-shirten SKAL jeg også eje. Og nej jeg gider heller ikke diskutere det 😀
I øvrigt er jeg så heldig at have billet til Beyonce & Jay-Z On The Run Tour koncerten her i Toronto hvor jeg bor, yay! Det kan kun blive vildt <3
Ej hvor spændende med den bog – min far står også p.t. i systemet og udadtil virker meget samlet og ikke påvirket af situationen, men den usikre fremtid skræmmer både ham – men også hele familien.
Måske den er et læs værd, for hele familien?
I hvert fald – mange tak for tip!