Identitetskrise og en pris

I alle bloggeres levetid når man til en skillevej, hvor man ikke helt ved om man skal lukke lortet ned, fortsætte som altid, ændre kurs, eller starte på en frisk. Den vej har jeg stået ved i noget tid.

Nu er jeg blevet nomineret til en pris i Børn i Byen prisen, for Årets bedste blog. En meget fin titel, som jeg er ualmindelig beæret over at være nomineret til at få, men som i den grad har sat gang i endnu flere tanker om bloggens fremtid. Da jeg startede bloggen for snart fem år siden, var der ikke rigtig plads til en brokke-blog som min, følte jeg. Og der var i den grad delte meninger om genren, og om mig. Det er der såmænd stadigvæk, men jeg føler klart, at det nu næsten nærmere er reglen end undtagelsen, at det er ok at være ærlig, sarkastisk og sur på blogs. Hvilket jeg selvfølgelig klapper i mine tykke hænder over. Endelig.

Min egen blog, har eddermame været lidt igennem. Som jeg beskrev det i indlægget HER, er den nok lidt i identitetskrise. Flere har udtrykt deres skuffelse over udviklingen, fra hjerteskærende tristheds-blog til det den er i dag, hvad end det så er. Sandheden er bare, at jeg har det ret godt igen. Jeg er stadigvæk bare mig, men jeg har set min virkelighed i øjnene og har gjort noget ved den. Jeg er vokset og det samme er bloggen, og selvom det måske var sjovere at følge mig da jeg var i knæ, med ondt i hjertet, er sandheden bare, at jeg ikke er der mere, så det er vel naturligt at der er væsentligt længere imellem de indlæg, der gør ondt.

Den, bloggen, har været vidt omkring, i et netværk, for sig selv, på et børne-magasin og tilbage igen, hvor den hører til. Her. Alene. Med mig ombord.

Jeg har selvfølgelig mistet nogle læsere undervejs, samt fået nye i takt med at Sneglcille ikke udelukkende handler om at være mor længere, ligesom at mit liv ikke gør det. Sådan er gamet, til gengæld elsker jeg at I er så mange, der hænger ved, her på den anden side af hjertesorg, online-flytninger og så videre. Tak for jer. Mine læsertal stiger fortsat og jeg kan se på min statistik, at I er nogle loyale motherfuckers, for I kommer igen og igen. Så selvom min selvtillid ikke helt er fan af de her popularitetskonkurrencer, som jeg også skrev på Facebook da nomineringerne til prisen blev offentliggjort, er jeg alligevel stolt over nomineringen, over bloggens udvikling og af mig selv og jeg føler et eller andet sted allerede, at jeg har vundet. I min egen lille prisuddeling.

Tak fordi I følger med.

foto 2

7 replies
  1. Henriette
    Henriette says:

    Jeg far fulgt trofast med i knap et par år nu, og synes kun det bliver bedre 🙂 Synes kun det er rart, først og fremmest for dig!, at der er flere happy indlæg. Det kan sgu også blive for trist at læse… Har kastet en stemme din vej 🙂
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    Svar
  2. Bianca
    Bianca says:

    Don’t you ever stop!!
    Vi er vilde med dig, ligemeget hvad. Og ja, jeg tillader mig at sige vi, for sådan er det altså bare!

    Svar
  3. Den Pæne Overflade
    Den Pæne Overflade says:

    Åh hvor jeg dog håber på, at du bliver ved, hænger ved og skriver præcis det som du føler for. For hold nu op, hvor ville der være et kæmpe hul i blogland uden dig! Det er jo netop det fede ved blogs – at man også ser en udvikling.
    Du har fået min stemme – naturligvis. 🙂

    Svar
  4. Laura
    Laura says:

    Jeg kan virkelig godt li’ den udvikling bloggen er gået igennem, men allermest kan jeg li’ det, som heldigvis ikke har ændret sig, nemlig din måde at skrive på. Du kan noget med ord, og uanset om det er om brok eller glæde, så har jeg lyst til at læse med.

    Svar
  5. Sandra
    Sandra says:

    Jeg har fulgt din blog i et stykke tid, men har ikke læst mig igennem hele dine skriverier. Men du skriver på en måde som ingen af de andre nominerede kan. Jeg elsker at læse med, uanset om det er brok, noget om pik, mode eller noget helt fjerde. Fordi du bare skriver f.a.n.t.a.s.t.i.s.k.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *