Fuldmåne, eller bare straight up bitchin’?

Åååårrrrhmand! Jeg er en hvæsende og sur forvokset teenager i dag. Intet går rigtigt, jeg er en nar, alle andre er også nogle idioter, mit liv er forfærdeligt og jeg sværger, at jeg næsten begyndte at græde, da det gik op for mig at jeg var kommet til at spise alle mine marcipanbrød. Heldigvis bor der en voksen og fornuftig type indeni mit hoved, sammen med den sure teenager (og en hel flok andre… På en ikke skizofren måde naturligvis),  som kunne minde mig om, at jeg faktisk er ret optur det meste af tiden, at der også findes gode mennesker, at mit liv er helt udmærket og at jeg jo havde gemt en af de der Simply Caramel sataner i et skab, til dage som i dag… Det hjalp. At der også findes en mand i mit liv, der er løsningsorienteret as fuck og som siger en masse mandeagtige ‘det fikser vi’ ting, hjælper også. Altså bagefter, når jeg er færdig med at mukke – For midt i det, er det muligvis det mest irriterende jeg kan komme i tanke om. Jeg er nem på den måde.

I skrivende stund er  jeg stadigvæk touchy og irritabel, og kan ikke lade være med at tænke på, at jeg sgu da lå og stirrede op i noget fuldmåne i går. Måske der er noget om det der med månesyge. En slags astrologisk PMS  … ??! JA! Jeg er klart fortaler for at stikke månen skylden.

Og hey, hvis nogen så meget som tænker på at foreslå graviditet som værende en mulighed, så det’ UD! Jeg brækker mig når jeg er gravid, tuder sgu ikke.

 

11 replies
  1. Ditte K
    Ditte K says:

    Priceless kommentar, den første dér. Elsker dine indlæg. Og at andre føler sig lige så shitty og negativ som jeg (i perioder, bevares).

    Svar
  2. Malene
    Malene says:

    Jeg er også den vildeste drage i dag, og jeg burde i den grad være spærret inde i et bur med et stort skilt fora, hvor der står, at man ikke skal komme for tæt på. Dragen spyr ild. Må være månen. For normalt er jeg da sååå sød og omgængelig.

    Svar
  3. Cecilie
    Cecilie says:

    Jeg begyndte næsten at græde i går, da jeg opdagede, at jeg ikke havde tre Kinder Maxi i skabet med kun ÈN. Det er jo slet ikke nok. Ikke at tre er det for den sags skyld.

    You are not alone.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *