Det der øjeblik …

Hvor det går op for én, hvorfor man har gået og været ked af det, småsur og bitter i lang tid, uden helt at kunne sætte en finger på PRÆCIS hvad der var den specifikke grund til den fornemmelse, og hvorfor. – Det øjeblik, hvor man kan vride sig videre og gøre noget ved den følelse. Sådan en åbenbaring havde jeg i går, og jeg har dermed brugt en hel aften på, sammen med den fornuftige mand med verdens pæneste arme, at lave en plan for, hvordan jeg får gjort noget ved det.

Jeg elsker den følelse. Men hader den også lidt.

foto-2

2 replies
  1. Betina
    Betina says:

    Åh er misundelig. Det punkt vil jeg også nå til. Finder mig selv utilfreds, uforløst, frustreret, sur, arrig og ked af det. Er på barsel efter 2 år med cancerundersøgelser (er clearet), overrevet achillessene, fjernelse af galdeblære med efterfølgende indlæggelse pga blødninger i maven, graviditet plaget af alvorlig bækkenløsning der stadig – sammen med foden – sætter min krop ud af spillet og tilvejebringelsen af kolikramt datter. Jeg visner, bliver væk, drukner og dør langsomt. Aner ikke hvor jeg skal starte og slutte. Håber også erkendelsen af hvordan jeg kommer videre kommer til mig om lidt.

    Tillykke med din – glæder mig til at høre mere om den.

    KH Betina

    Svar
  2. Anna Sabine
    Anna Sabine says:

    Av, det indlæg og den følelse går lige i maven.
    God tur over på “den anden side”! 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *