Typen med sofa og matchende liv. Agtigt.

Det her indlæg bliver skrevet fra min nye sofa. Jep, som I kunne se på Instagram tidligere, er min allerførste rigtige (læs: ikke midlertidige) sofa ankommet og den er sgu ret pæn, selv med peanutbutter på sig (ahmen for helvede, det var jo det jeg sagde).
Jeg endte i noget helt klassisk Bolia, der matcher mit nye liv som voksen-agtig type med fuldtidsjob, væghængt fjernsyn og Wolford strømpebukser ret godt, selv med peanutbutter (og ja, jeg mener både på sofaen og strømpebukserne).

Jeg har vanvittig travlt for tiden. Føler lidt at jeg får kastet for mange bolde i luften på samme tid, og må løbe febrilsk rundt for at gribe dem alle, mens jeg samtidigt skal være mor, der er sjov og sød og som ikke brænder havregrøden på. Jeg har ondt i mine tænder og kæber, og det er gået op for mig, at det er fordi jeg går og bider sammen – Bogstaveligt talt. Og i dag blev det faktisk lidt for meget. Overskuddet blev opbrugt, og trangen til at råbe udover det hele var ret stor, hvilket virker fjollet, når jeg jo er her, hvor jeg ret gerne vil være.

Efter mange timers granskning af sammenbrændt hjerne er jeg nået frem til, at det jo ikke handler om, at jeg ikke er glad for min virkelighed, men bare om, at jeg skal mindes om, at jeg er et menneske, helt uden superkræfter.

Og hvad vil jeg så gøre ved det? I første omgang har jeg bestilt flybilletter til en uge i noget varmt senere på måneden. Og så må den der stressfølelse gerne tage sin ven utilstrækkelighed i hånden og slappe af indtil da. … Jeg bliver siddende i min Bolia og venter på de voksne imens.

Skærmbillede 2014-04-10 kl. 23.20.18

8 replies
  1. Thea
    Thea says:

    Totalt ude af kontekst – og en smule overfladisk, men jeg er for træt til at finde på noget relevant at sige om dit fine inlæg, inden jeg kommer til spørgsmålet – men hvor er gulvtæppet fra?

    Svar
  2. camille milk
    camille milk says:

    Slask, den gør ondt. Jeg kan følge dig i at man kan jo altid gøre som de voksne gør og så håbe på, at man selv bliver det en dag…..hvis det vel at mærke er det man vil være.

    God vind til dig og dine beslutninger.

    Jeg bliver her på kanalen, jeg kunne lide det jeg læste.

    Kh Camille.

    Svar
  3. Christine Jacobsen
    Christine Jacobsen says:

    Det er faktisk slet ikke spor sjovt at blive det-der-voksen. Jeg venter også stadig på at de voksne kommer hjem igen. I mellemtiden tænker jeg /læser ejg ofte dit indlæg fra 24 timer om, at små børn er nogle røvhuller. Især når jeg selv får lyst til at lave flitsbuen og græde og skrige lidt, og gerne vil have at nogen bærer mig hjem Så hjælper det lidt, at andre har/har haft det på samme måde. JEg ved ikke hvad jegvil med denne kommentar – men måske hjælper det, at der er andre der også synes det er svært at være voksen nogle gange.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Ej ja, røvhullerne! Det indlæg havde jeg næsten glemt.

      Det virker næsten bare altid som om, at alle andre er voksne på den rigtige måde, men sådan virker mit liv sgu nok også udadtil (når jeg ikke udbasunerer det modsatte her that is …)

      🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *