Da jeg blev mor

Otto bliver fem år til sommer og det i sig selv virker fuldstændig vanvittigt. Han er jo lige kommet, men har altid været her! Eller hvordan det nu er.

Da jeg fik ham var det hårdt, ååårh manner! Jeg står stadigvæk med åben mund og polypper når folk føder børn og nærmest bare rejser sig fra fødselssengen med nyvasket hår, overskud til aftaler og andre mennesker og ‘var det virkelig bare det’-ansigt. Er jeg mon en svækling? Eller var Otto virkelig bare et røvhul? Spørgsmål jeg længe har gået med og konstant bliver mindet om ,når folk omkring mig spytter babyer ud.

Der er ingen tvivl om at det hårde var virkeligt. Og jeg er sgu ikke svag, eller pjevset og selvfølgelig var O ikke en anti-søvn / pro-skrig hystade med vilje.
Men svaret er nok bare, at babyer er forskellige, mennesker er forskellige og det at blive forældre bare på ingen måde er ens fra person til person. Jojo, man møder da indimellem en, måske to, der har haft samme oplevelse, men der er ofte langt imellem (og på en eller anden måde heldigvis for det, ellers ville ingen jo få børn).

Selvom det var det absolut hårdeste jeg har prøvet. Både fødslen (av og fuck), amningen (aaav og fuck), den afbrudte søvn (ja fuck igen), usikkerheden og alt det andet, er det bare (måske) en helt anden virkelighed for andre. Jeg har både veninder, der som jeg var HELT færdige i tiden efter, og jeg har veninder, der synes det hele var nemmere end nemt og at vi andre simpelthen må være nogle tøsedrenge.

Men, og her kommer min pointe, skal vi ikke lige aftale, at vi kvinder stopper med at pege fingre af hinanden, stopper med at hvisketiske om, at den ene da simpelthen har falsk overskud, at den anden simpelthen gør det hele såååå meget værre end det er, for helt øøørlig’ SÅ hårdt er det jo slet ikke! Og så videre… Bare stop ok?! It’s not a competition!

Vi skal opføre os ordentligt damer! Hjælpe dem, der har brug for hjælp, glæde os over dem, for hvem det er nemt og dejligt – og minde os selv og hinanden om, at der er gode og dårlige perioder og at bare fordi naboen har nået at få rene bukser på og gud forbyde det har bagt et eller andet helt selv, ikke er ens betydning med, at det er falskt eller overfladisk, og at bare fordi veninden hvæser og græder over ikke at have sovet på sjette døgn eller fortæller gyserhistorier om vestorm og flækket skræv, ikke nødvendigvis overdriver og hvis hun gør, er det sgu nok fordi at hun har brug for en krammer (eller et shot og en highfive) ? OG her taler jeg altså ikke kun om mødre, men om kvinder generelt. Skulle vi ikke lige være ordentlige overfor hinanden og holde sammen i stedet for at kaste hinanden ind under busser igen og igen.

otto1

21 replies
  1. Trine Bean
    Trine Bean says:

    Skønt indlæg! Tak for det. Men må lige kommentere, at jeg læste det som vest-orm… Tog mig lige et splitsekund at hitte ud af, at det var ve-storm damen snakker om 😉

    Svar
  2. Superloppen
    Superloppen says:

    Dette indlæg burde i den grad være den største af alle de foldere, man får af sundhedsplejersker og jordmødre – og så vil det ovenikøbet, være den eneste folder man behøver!

    Svar
  3. Sabrina
    Sabrina says:

    Hørt! Virkelig fantastisk skrevet – også selvom jeg ikke er mor men det er eddermaname noget mærkeligt noget at kvinder (inkl mig selv) skal have så pisse travlt med hvad andre gør og kan, istedet for at bakke op om hinanden og give high fives, shots og gode råd til dem der trænger!

    Svar
  4. Mette
    Mette says:

    Du har så ret! Jeg håber at mine omgivelser vil acceptere det både hvis har det fantastisk og hvis jeg har det hårdt (eller begge dele på samme tid) når jeg har født til september!

    Svar
  5. Speltmor
    Speltmor says:

    Hvad med bare at lade være med at gå så meget op I hvad andre mener om en? Jeg er da ligeglad med om nogen synes jeg var en pivskid fordi jeg synes det var rædselsfuldt at føde. Eller om de mener jeg overdriver hvis jeg er pylremor, synes det er hårdt at være vågen om natten osv osv. Jeg er helt uenig I at vi skal være så anerkendende og konsensussøgende. Jeg synes bare at man skal stå ved den man er og så være ligeglad med om andre “anerkender” det

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det handler nu ikke om anerkendelse, det handler om at opføre sig ordentligt og ikke have så skide travlt med alle andre.

      Hvor er det dejligt at du kan være ligeglad med, hvad andre mener. Det kan jeg ikke. Jeg har aldrig været mere usikker end da jeg blev mor og jeg følte at det var forkert at have det svært.

      Men igen, good for you. Virkelig.

      Svar
  6. En anden Cecilie
    En anden Cecilie says:

    Jeg liker så meget på det her indlæg! Vi skal kramme og highfiv’e hinanden meget mere end vi gør helt generelt.

    Ps. Min kæreste og jeg indførte forældre-highfives da vores blob var helt ny. Highfive på en amning der lykkedes, highfive på at barnet sov, highfive på at spise samtidig osv. Det flytter fokus til små lyspunkter og væk fra manglende søvn osv.

    Svar
  7. Christine S
    Christine S says:

    Åh ja. Tak for at sætte ord på den frustration jeg selv går med!
    Er meget enig.

    Og samtidig, så må jeg indrømme også at kunne genkende den anden grøft, for bah… hvor kan jeg blive i endnu mere træt-nederen humør, når jeg snakker med/hører om nogen der bare kan drøne derudaf med bagning, babysvømning, frisørtider og hele piv-tøjet. Men det bunder jo bare i den evigt tilbagevendende sammenlignings-tankegang (ja, ville ønske den ikke var der, men det er den – snak om at være usikker efter at være blevet mor ;-))…

    Svar
  8. Drengemor
    Drengemor says:

    Er helt enig med dig! (Også i, at jeg ikke kan være ligeglad med, hvad andre mener). En af mine leveregler er, at man ikke kan se, hvad de foregår under overfladen hos andre, og at det skal man tænke over – og tage hensyn til.

    Svar
  9. Katinka
    Katinka says:

    Oh jo tak! Jeg har en glad og nem pige, men hun lever efter princippet at søvn er noget møg og især om natten…. Jeg overdriver ikke når jeg siger at 3 timer i træk ikke er sket de sidste 4 måneder og at en god nat indeholder 3 timer i alt 🙂 Børn er forskellige!

    http://mamanam.dk

    Svar
  10. Ditte
    Ditte says:

    Pisse fedt. Kvinder er kællinger (ihvertfald indimellem), og det er en fornøjelse, når andre af samme race kommer med den slags påmindelse. Jeg kan nikke genkendende til utrolig meget af det, du har skrevet. Jeg har bare fortiet det, når der lugtede af nybagte speltboller fra nabo-mor. For jeg synes sgu heller ikke, det er nemt bare at “være ligeglad” med hvad andre folk tænker om én. Tommelfinger opad herfra.

    Svar
  11. Line
    Line says:

    Hvor har du ret! 🙂 Det er smukt skrevet og et virkelig godt budskab, du kommer med, Cecilie.

    Vi kvinder burde virkelig tage os sammen og lade være med at dømme andre. I stedet bør vi glæde os over de kvinder, det går super godt for, og hjælpe dem, der har det svært og kunne bruge noget hjælp.
    Og det gælder faktisk igennem hele livet.

    Kæmpe like herfra! 🙂

    http://altogingenting.dk/

    Svar
  12. Jytte
    Jytte says:

    Hørt! Desuden kan jeg som tre-børnsmor melde at der er STOR forskel på fødsler og børn. En og samme mor – tre historier. Og så findes der jo et særligt sted i helvede for kvinder der ikke hjælper hinanden…

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *