Vejen mod langt hår
Som I ved, fordi jeg har skrevet side op og ned om det, lider jeg af en smule frisørfobi, men har dog i mine mange forsøg fundet tre mennesker, der kan klippe mig uden at det går galt. De hedder Lasse, Kristina og Dorte og er allesammen pissegode og forstår menneskesprog (ala når jeg siger MAAAAx 3 centimeter!, klipper de ikke ti centimeter og smider nogle friske reflekser i toppen, bare fordi). I aften er det Dorte, der skal klippe mig og jeg vil derfor underholde jer med mit seneste dilemma. Der sker nemlig det, at når jeg skal til frisøren, helt og aldeles uden undtagelse sker der det, at jeg bliver modig i det og tænker på alle de muligheder, der jo er. Selvom jeg jo i sidste ende bare gerne vil være langhåret.Igen.
Jeg har for eksempel nu brugt en uge på at tale mig selv fra at få pandehår. Jaja, det er pænt på de billeder jeg har liggende, men på dem er jeg også 22 år, karamelfarvet i huden og helt tynd i det.
Jeg skal altså heller ikke farves !! Selvom jeg i den grad higer efter lidt lyse striber, da jeg er ret træt af min naturlige hårfarve, der mest af alt minder om en form for pate. Men jeg ved også, at jeg bliver ualmindelig blond i det øjeblik solen begynder at skinne – og eftersom at jeg skrider til de varme lande om 48 timer, er det fjollet at begynde med kemikalier og den slags – plus det er dyrt, og mit stakkels hår kan ikke klare det …
Som nævnt er det jeg i virkeligheden drømmer om laaaangt hår. Som det var i 2007 for eksempel:
Men hvorfor så gå til frisøren når jeg langt om længe har fået hår, der går til under skulderen spørger du så måske? Det spørger jeg i hvert fald mig selv om. Menæhm, spidserne er stadigvæk medtagede efter al den tortur jeg har udsat det for (farvning, på farvning, på farvning. Idiot!) … Og så har nogle kloge mennesker fået bildt mig ind, at håret vokser meget hurtigere når man husker at få klippet det slidte af. Så det prøver jeg. Og jeg gentager, det skal blot studses! Ikke noget pandehår, etageværk, eller crazy color til mig, Baaaare studses.
Ja og her ser I så det pate-farvede slidthedshår som det ser ud lige nu (jeg tog da i det mindste lidt læbestift på for jer). Senere i aften er det slidte væk. Helt væk! Men også kun det. BARE studses siger jeg jo!