Som en scene fra exorcisten

Natten til fredag sad jeg oppe med Otto, som var syg. Jeg sad på gulvet med ham, med hans lille krop bøjet øver en rød gulvspand. Sådan sad vi i små fem timer, indtil han endelig faldt i en dyb søvn.

I weekenden blev både hans far og morfar ramt af samme onde virus. Jeg selv var sikker på, at jeg havde dodget den. Jeg havde jo siddet i det for pokker, og havde ikke snerten af kvalme. Klip til klokken 03:20 natten til i dag, mandag. Jeg vågnede med koldsved og følelsen af at have bundet en liter gin, rummet kørte rundt, jeg kunne ikke finde hoved og hale på noget og jeg måtte bogstavlig talt kravle ud på det kolde badeværelsesgulv. Her lå jeg i en times tid, rystende og lillebitte, kun afbrudt af ja, voldsomme opkastninger.

Nu er klokken 16:40 og først nu er det muligt for mig at holde mig selv oprejst, uden at lukke det ene øje for at fokusere, med hænderne i et fast greb om mit eget ansigt og den røde gulvspand…Jeg har drukket cola og jeg har spist to mariekiks, og jeg begynder så småt at være mig selv igen.

Undervejs i mit 13 timer lange forsøg på at vende vrangen på mig selv, har jeg været sølle og ked af det, følt mig ensom, jeg har drømt om folkeskoletiden, panikket over alt det jeg ikke nåede på mit arbejde i dag og på et tidspunkt følte jeg behov for at råbe, men jeg havde ikke kræfter til det. Her på ‘den anden side’ virker ovenstående helt hysterisk og et eller andet sted forstår jeg ikke, hvor det kom fra. Men en kombination af feber og magtesløshed har åbenbart fremprovokeret en helvedes masse, og jeg føler nærmest at den forbandede børnehavevirus har været som en terapi-time, eller 13 … Crazy much?

Jeg kæmper den sidste kvalme af med vand og cola og ser frem til om få timer at kunne putte med verdens bedste Otto.

Tanken om mad, og i særdeleshed andre folks madbilleder på instagram er det værste jeg kan forestille mig, så jeg holder mig i ro, madløs og væk fra alle tænkelige sociale platforme. Og trods min kærlighed til det lort, føles det helt rart at være fri.

foto(4)

3 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *