Flere søvnløse nætter

Jeg er igen inde i en periode, hvor søvn er sådan en sporadisk aktivitet. Jeg kan ikke rigtig falde til ro om aftenen, eller også går jeg ud som et lys ,og vågner 1 time eller tre senere helt frisk og klar. Jeg er begyndt at stå op når søvnløsheden får fat i mig, i stedet for at ligge og kæmpe, vende og dreje mig for så på et eller andet tidspunkt at dratte om helt urolig og spændt i kroppen. Det virker betydeligt bedre, det med at stå op og lige læse lidt, skrive (som nu) eller bare gå lidt rundt, barfodet og tung i kroppen, og lige få tænkt de tanker, som skal tænkes, for at jeg kan finde ro til igen at kravle under dynen – som i mellemtiden er blevet kold, hvilket jeg seriøst elsker! Man bør opfinde noget, som kunne nedkøle ens dyne et par gange om natten (og klø én på ryggen) hver gang man vågnede. JA.

Det er jo ikke optimalt det her med at stå op imens resten af byen sover, det er jeg helt med på, men man tænker bare så klart og uforstyrret her i de sene nattetimer, så det er næsten de søvnige morgener værd – siger jeg nu. Når mit ur ringer klokken 06 og jeg skal op og lave havregrød og på en eller anden måde forsøge at få den fire-årige i tøjet og mig selv til at ligne en, der har sovet otte timer, kan jeg love dig for, at jeg synes det her natteroderi var noget forfærdeligt pjat …

Jeg går stærkt ud fra, at der kun er tale om en periode og at jeg, når der falder lidt mere ro på, kan sove en hel nat uden at skulle vende hele verdenssituationen oppe i mit i forvejen fyldte og rodede hoved. Fingers crossed. Og nu godnat (håber jeg)

foto-113

5 replies
  1. Lotte
    Lotte says:

    hej fra en der er vågen. men lidt mere med vilje. og så glæder jeg mig til at høre, hvis grunden til dit natteroderi ender på bloggen. for jeg er n-y-s-g-e-r-r-i-g mega meget. sov godt.

    Svar
  2. Christina
    Christina says:

    Et ord: Melatonin

    Works like a charm og er naturligt – i modsætning til sovepilller, hvor man vågner og føler sig som et ådsel
    Sig hvis jeg skal sende dig et par stykker (Ja, jeg pusher fx fast til Trix :-))

    Svar
  3. Julie
    Julie says:

    Jeg plejer at finde noget med Søren Ryge på DRs hjemmeside, når jeg vågner om natten og ikke kan sove. Han dysser mig temmelig hurtigt i søvn.

    Svar
  4. louise
    louise says:

    Min veninde – der ofte ikke kan sove – fortalte mig engang at man får 60 procent ud af bare at ligge og hvile. Det hjalp mig så meget. At finde ro i at godt nok lå jeg vågen fire timer, men der gav to timers søvn. Måske er det en skrøne, men who cares. Det virker for mig…

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *