Tak, men …

Da jeg skrev at jeg ikke vidste, hvad der skulle ske med Sneglcille, var det ikke en trussel (eller et løfte) om at stoppe bloggen. Overhovedet. Ikke tale om. No no.
Det var mere sådan en ‘Hvor skal vi hen, hvad skal der ske, orker jeg/I/man flere ævle/brokke blogs’ som jeg har indtrykket at Sneglcille lidt er kategoriseret som i manges øjne.
Da jeg startede i sin tid, er mit indtryk, at der ikke fandtes specielt mange mor-blogs, og måske tager jeg fejl. I hvert fald ved jeg, at det lige nu på ingen måde er svært at finde blogs, der minder om ‘Sneglcille’, bare med flittigere kvinder bag. Og så er det, at jeg bliver stædig, for jeg gider ikke være ‘en af mange’. Men samtidigt vil og kan jeg overhovedet ikke opfinde den dybe blog-tallerken og desuden er jeg jo mig, og i og med at jeg ikke længere har en baby, men en stor (!) dreng, at jeg ikke længere er bitter og sur i skralden, at jeg har fået et job jeg er glad for og at jeg sover om natten igen (agtigt), har jeg indset, at jeg ikke længere kan levere samme type indhold, som jeg kunne engang. Og det skal jeg jo heller ikke?!
Samtidigt har jeg været i tvivl og bange for at miste læsere, hvis jeg pludselig begyndte at skrive om mode, livsstil, flytteprojekter, opskrifter, eller hvad-ved-jeg, for det er jo ikke sneglcille-agtigt. Men HOV! Jeg er jo Sneglcille, og jeg blogger jo primært for min egen skyld, så hvorfor satan  er jeg overhovedet bange og hvor-for giver jeg den usikkerhed lov til at krybe ind under mit skjold?!
?  Det har jeg tygget længe på og svaret er helt simpelt: Frygten for at fejle. Præcis som da jeg oprettede bloggen i sin tid. Hvem helvede giver læse mit dødsyge sure tankeskrald? Det var der pludselig mange tusind der ville. Og nu sidder jeg her igen, ‘Hvem helvede gider læse om mit liv og krøllede tankeskrald?’. Det ved jeg ikke om der er nogen der vil, men ikke desto mindre har jeg taget en beslutning om at skrive om lige præcis det der fylder mit hovede, om det så er shopping, den sure idiot der råbte af mig i Matthæusgade i går,  Otto, delfiner eller noget helt femte, det er sådan det bliver og jeg håber det giver mig lysten til at blogge tilbage og jer lyst til at blive hængende.
Forvirret? Også mig? Lad os se, hvad det udvikler sig til. Jeg kan love så meget som at det stadigvæk er mig, og at der stadigvæk bliver råbt lort udover det hele, bare over nogle andre ting end førhen. Livet er en pudsig størrelse, men jeg er pt ret tosset med det?

Instajanuar

27 replies
  1. Kristina
    Kristina says:

    Selvfølgelig skal du sgu da det! Jeg ved ikke om det er derfor din blog måske i perioder er lidt stille, fordi du føler at det du ’skal’ skrive skal falde indenfor en bestemt kategori? Sådan kan jeg lidt have det nogle gange. Min blog er en tegneblog, og hvis jeg en dag egentlig bare har lyst til at skrive noget uden at tegne (min fik først mange læsere da jeg begyndte at tegne), så sidder jeg også med en konstant frygt for at alle vil buhe det ud. Men du har helt ret, det er DIN blog, og du er et andet sted i dit liv end du var da du startede, og du skal selvfølgelig skrive om det der sker i dit liv nu, uanset hvad det er. Det skal jo i sidste ende være en selv man blogger for, og ikke andre. Ellers løber man sgu surt i det.

    Så hep hey til dig. Skriv gerne om tøj og delfiner. Jeg elsker delfiner! Og jeg elsker Sneglcille.

    Svar
  2. Marie Louise
    Marie Louise says:

    Jeg siger bare go-for-it!! En blog er først værdifuld når der er noget gejst og lyst fra den anden ende (altså din)… Hvis det betyder at man ændre kursen lidt så skal det sgu nok gå!! Jeg bliver i hvert fald hængende!! 😀

    Svar
  3. charlotte
    charlotte says:

    Jeg vil fandme gerne blive, bare du bliver! Og jeg vil også gerne læse om shopping og tøj, jeg har på fornemmelsen af, at du har mega god stil. De gange du har vist tøj, har jeg i hvert fald cravet det for vildt!!

    Svar
  4. Louise
    Louise says:

    Jeg læser med uanset hvad dit tankeskrald handler om!
    Du har en lækker tøjstil, så et modeindlæg i ny og næ ville faktisk være meget velkommen.

    Svar
  5. Trine
    Trine says:

    Jeg læser også stadig med – tjekker den dagligt, selvom jeg ofte godt ved der ikke er kommet nyt – jeg følger altså med fordi jeg har ‘kendt’ dig så længe, for fanden Otto var jo en lille bebs første gang jeg klikkede mig ind.

    Og nu kan han skrive sit eget navn! Det er da fedt at få lov at følge med i – på sidelinjen!

    Jeg vil altså rigtigt gerne læse om andet end brok og børn. Det får jeg nok af fra mig selv i dagligdagen 🙂 har tillid til at du sagtens kan levere varen, uanset hvad du skriver om. Så længe det er dit liv det handler om, så klikker jeg stadig ind!

    <3

    Svar
  6. Helle D.L.
    Helle D.L. says:

    Gør og skriv hvad DU har lyst til. Det kan da godt være, at der falder nogen fra, men til gengæld kommer der sikkert også nogle nye til, så mon ikke det går lige op? 🙂

    Jeg bliver i hvert fald også hængende.

    Svar
  7. Sabrina
    Sabrina says:

    Du skal da bare skrive om lige præcis det der falder dig ind, det vigtigste er at man kan mærke DIG bag og det kan man hvadenten du skriver om Otto om tøj eller om tømmermænd . Jeg er sikker på at alle dine mange læsere følger trofast med pga dig som person og din evne til at formidle – det er ihvertfald derfor jeg begyndte at følge med. Al ære og respekt for dem der kan holde deres blog snæver og fokusere på ren mode – børn – mad eller lign. For mig er det bare mere interessant når man kan mærke hele mennesket bag og det er også det jeg forsøger på, på min egen lille bitte blog (selvom jeg også konstant tænker – er der virkelig nogen der gider at læse om mit liv og mine tanker) Som du selv siger – blogger man hovedsageligt for sig selv og så er det vigtigste vel også at man skriver om det der fylder i ens liv og tanker.

    Svar
  8. Laura
    Laura says:

    Jeg er netop glad for at komme herind, fordi der ikke er en bestemt ramme og et bestemt format. Du skriver hvad du har lyst til, og det er rart! Jeg bliver i hvert fald hængende 🙂

    Svar
  9. Line
    Line says:

    Hvem siger også, at en blog skal kunne kategoriseres som en et-eller-andet-blog? Bloggen er vel først og fremmest til for, at bloggeren kan få afløb for det, som han eller nok mest hun har brug for.
    Efter min mening er der for mange mummybloggere, der ikke kan levere indhold, der er underholdende at læse. Nuvel, det er da fint med inspiration til hjemmet, garderoben, neglene og alle de andre I-landsproblemer – men underholdende/interessant læsning er sgu bedre. Og det leverer du – ligegyldigt hvad du skriver om. Det er ligesom med veninder. Man lytter til det hele, fordi man er interesseret. Og det er vi. Bare skriv 🙂

    Svar
  10. Emma
    Emma says:

    For min skyld kunne du skrive om hvad som helst i hele verden, og jeg ville stadig læse med, tror jeg. Jeg læser med simpelthen bare fordi jeg bare godt kan lide dig som person (så meget af din person som du viser her og på insta, forstås), og jeg kan lide den måde du skriver om livet på. 🙂

    Svar
  11. Pernille
    Pernille says:

    Det de andre sagde! Hvis du er styret af lysten til at skrive herinde, så kan man mærke det bag skærmen. Personligt får jeg altid en lidt underlig smag i munden, hvis en blogger undskylder for sit fravær eller manglende inspiration… Som om man kom på besøg hos nogen som egentlig ikke lige gad have ens besøg eller som istedet for at sætte sig ned og sludre, bliver ved med at undskylde for hvor rodet det er. Så bliver man i tvivl om man er velkommen! Ih, ved ikke om det giver mening, men for Søren ja, gør lige hvad der passer dig, vi er mange som fortsat vil følge med! Hjerte hjerte!

    Svar
  12. Maria
    Maria says:

    Bliv endelig ved.. Kan godt være der er mange blogs som din, men de skriver på ingen måde ligeså sjovt og inspirerende som dig 🙂 Du har en fed tilgang til det at blogge.. love it..

    Svar
  13. Lovisen
    Lovisen says:

    De fleste mor blogs er sådan nogle glansbillede nogen, så lad os endelig også læse med hos en der smasker svesken på disken…. Også derfor jeg synes du er tilbage hos dig selv igen, og ikke de afskyelige blad 🙂

    Svar
  14. Mette
    Mette says:

    Jeg læser ikke med fordi du er mor eller sur… Jeg læser jo med, fordi du er ærlig. Der er efterhånden en del “sjove” brokkeblogs, men din ærlighed og autencitet er det stadig ikke meget af. Du er inspirerende 🙂

    Svar
  15. Sofie
    Sofie says:

    H u r r a! Og jeg læser altså med uanset hvad fanden du skriver om (altså, næsten ik’ – der er nok grænser ;)) for det er netop Sneglcille jeg godt kan lide! Du er dig selv og det skal du fandme blive ved med. Bum.

    Svar
  16. Mette Engstrøm
    Mette Engstrøm says:

    Årh Cille .
    Jeg var jo lige ved at få hjertestop!
    Du skal jo BLIVE her og blogge ..
    Har fulgt dig rimlig længe nu, været med til nogle af dine “flytninger” , altså her på nettet vel og mærket.
    Og jeg bliver .
    Du er den blogger der for mig er mest interessant. Og det kommer altså fra en 24 årige enlig mor til en pige på 5 år, og en lillemand i maven. 🙂
    Ligemeget hvad du skriver om, gør du det på en spændende måde, din måde.. Aldrig kedeligt eller uinteressant.
    Så du skal selvfølgelig blogge om lige præcis det DU vil 😀

    Det eneste “negative” jeg kan komme med, er for lidt indlæg :b Men heey, ku os godt læse minimum 10 af dem om dagen.. Men bare du blogger, så er det goodt! ..

    Bliv ved med at være dig, alt andet ville være såå kedeligt! 🙂

    Svar
  17. MulleF
    MulleF says:

    Åh sidder selv med den der “hvad skal min blog handle om, nu hvor min baby er blevet 5 år”. Det er netop ikke de samme ting man har behov for at skrive om – og det er altså bare heller ikke altid, en 5-årig leverer noget der skal skrives om 😉 Men jeg tænker bare – hvis folk ikke vil læse med, så må de jo lade være. JA det er da skide ærgerligt hvis læserne smutter, men der kommer som regel nye til alligevel 🙂

    Jeg bliver i hvert fald hængende her, uanset om du brokker dig, snakker mode, delfiner, Otto, opskrifter eller om ham der råbte af dig forleden 🙂 (Kunne iøvrigt godt tænke mig at vide, hvad du ville skrive om delfiner!)

    Svar
  18. Helene
    Helene says:

    Uh, jeg glæder mig! Det er jo lige netop det, der er det fede ved din blog. At den handler om DIG! Dig og dit liv.

    Derfor skal du selvfølgelig skrive om lige, hvad du har lyst til. Dine gamle læsere har sikkert fulgt din udvikling, så det giver jo mening for alle, at dine behov og interesser ændrer sig med tiden. Der er sikkert nogle “gamle læsere”, som selv følger helt den samme udvikling som dig. Som startede med at læse din blog, da de selv havde små børn, men som også nu har ændret deres behov… Håber, min kommentar giver mening! You go girl! 🙂

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. Sneglcille siger:

    […] egen blog, har eddermame været lidt igennem. Som jeg beskrev det i indlægget HER, er den nok lidt i identitetskrise. Flere har udtrykt deres skuffelse over udviklingen, fra […]

  2. Sneglcille siger:

    […] er typisk, at netop samtidigt som jeg announcer at NU kommer jeg til at blogge meget mere, fordi jeg har knækket koden agtigt,  er der hvor min blog bliver låst og gør det umuligt for mig at logge på… Problemet er nu […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *