hæy 2014, er der mere kaffe?

På hjemturen  i nat blev jeg bekræftet i, at folk opfører sig som idioter på denne idiotiske aften vi kalder nytår, da en tåbe smed et heksehyl efter os fra en altan. Resten af natten lå jeg vågen og kunne høre gadens skænderier, råben, hvinen , truen og ørlen og jeg er mere end glad for, at der er et helt år til næste idiot-aften.

På trods af min generelle irritation over koncept nytår, havde vi en hyggelig aften, som stod i børnenes tegn hjemme hos Ottos bedste ven. Vi dansede til onkel reje og der var bordbomber, konfetti og serpentiner overalt. Ret perfekt.

Selvom jeg ingen tømmermænd har haft i dag, har jeg leget at de var der og har primært indtaget fedt og sukker, iført gråmeleret joggingtøj og hestehale. Og har konstateret at følgende regelsæt gælder på denne underlige dag. D. 1. Januar:

  • Bacon er morgenmad
  • Bacon er aftensmad
  • Cheesecake smager bedst på andendagen
  • Cheesecake, og mad i det hele taget behøver ingen tallerken. Springform/beholder/indpakning+gaffel fungerer mere end fint
  • Samtlige tv-kanaler regner Conan The Barbarian og Oliver Bjerrehuus lukket inde med en masse tosser som værende godt tv
  • Man bør helt undgå spejle.
  • Og andre mennesker.
  • Der skal spises chips. Med dip. To slags dip (igen, ingen skål nødvendig! Tre ord: Creme fraiche bøtte!)

Jeg håber I alle har haft en god 1. januar og en nytårsaften uden for mange skuffelser og for meget drama.
Gååådt nytår! Trut.

Skærmbillede 2014-01-01 kl. 19.35.27

1. dagens morgenmad. 2. sidste forsøg på at køre en stemning op i går. 3. nytårsnegle. 4. sideskilning og skulderpuder (og filter!)

5 replies
  1. Liselotte
    Liselotte says:

    Godt nytår, dit smukke, skønne menneske! Og tusind tak fordi du deler ud af dig selv. Elsker din skønne blog!!!

    Svar
  2. Baysen
    Baysen says:

    Lyder som den perfekte 1. januar! Min har ikke været meget anderledes…
    Er i øvrigt vild med dine nytårsnegle! Hvilke lakker har du brugt?
    Rigtig godt nytår!!

    Svar
  3. Anne
    Anne says:

    Chips og dip! Dammit! Jeg vidste der var noget jeg havde glemt! Og er Oliver Bjerrehus i Big Brother?? Det lyder som om jeg går glip af noget helt vildt godtkvalitetsfjernsyn her i USA (og det mener jeg skræmmende nok…)
    Godt nytår! Dejligt at bloggen er up and running igen!

    Svar
  4. Anne-Kathrine HomeMaid
    Anne-Kathrine HomeMaid says:

    Lyder præcis som min Børne Nytårsaften.
    Jeg tilføjede dog en 3 timers lur midt på dagen, på trods af manglende alkohol i går, det hører sig jo til.
    Godt nytår til dig, og jeg ser frem til at følge dig i 2014.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *