2014 bliver året hvor jeg:

Jeg var lidt inde på alt det, jeg gerne vil i år, i mit seneste indlæg, men jeg er jo slet ikke færdig. For 2014 bliver også året hvor jeg:

  • Måske lærer at lave tynde pandekager. Altså de der rigtigt tynde og runde banditter. Mine er altid tykke i det, og skæve, med sådan nogle dej-fangearme.
  • Skal se ‘Sharknado’
  • Prøver det der Hot Yoga
  • Ser Breaking bad færdig og begynder at se Homeland.
  • Nok flytter fra min elskede lejlighed.
  • Bliver god (og hurtig) til at bruge Photoshop. Går jo amok på det lort snart!
  • Skal spise mere Dim Sum
  • ?. Noget med motion, sund mad og fornuftig økonomisk sans? (det passer ikke)

?.  Synes faktisk det er en overskuelig liste. Måske lige på nær det med pandekagerne. Og Yoga.

Skærmbillede 2014-01-06 kl. 23.03.51

8 replies
  1. MulleF
    MulleF says:

    Jeg er helt med på Sharknado – den SKAL man altså bare opleve.

    Jeg var engang en haj (apropos ^^) til photoshop. Men man skal jo sidde med det i døgndrift for at det ikke skal gå i glemmeren. Åh det program kan altså være den største bitch 😀

    Og så ser du altså bare SÅ sød og dejlig ud på dit billede. 🙂

    Svar
  2. Blå Solskin
    Blå Solskin says:

    Godt nytår!

    Hemmeligheden til de tynde pandekager er, at sørge for at dejen bliver meget tyndere end man lige regner med, at den kan tåle.

    2 æg
    ½ øl (og så skal man drikke resten selv mens man steger dem, ellers bliver de ikke gode, det sagde min bedstefar altid og det er hans opskrift. Det har givet nogle pudsige morgener, hvor jeg har bagt pandekager og drukket en halv bajer…)
    260 gram hvedemel
    letmælk til dejen har samme konsistens som en god kærnemælkskoldskål
    vaniljesukker

    Pisk dejen godt og lad den hvile i en halv time mindst.

    Steg i smør på en meget varm pande og sørg for at hælde dej nok på til én tynd pandekage (4/5 normal melamin suppeske til en normal størrelse pande) oooog vip det godt rundt.

    Så burde du også kunne klare den med pandekagerne. Og ellers giver jeg gerne en lektion (beundrede min bedstefar så meget, at jeg ligesom ham har lært at vende pandekagerne i luften… går lige lovlig meget op i pandekager) .

    Svar
  3. Mie
    Mie says:

    Kommenterer aldrig, men bliver nødt til det nu hvor du nævner to af mine specialiteter og endda to gange i indlægget.

    Pandekagedejen skal bare have mere mælk (ved ikke noget om mål, laver det altid på slump), men som Blå solskin skriver, så indtil det føles som koldskål – og så vær hurtig når du drejer dejen rundt på panden, jeg løfter panden helt væk fra varmen imens. Fangarme-tendensen burde også blive elimineret ved brug af tyndere dej ellers så prøv at skrue lidt ned for varmen.

    Hot yoga – do it! Jeg startede for et år siden i yogacentret Senses på Sommerstedgade og har endelig fundet en motionsform, jeg ikke er blevet træt af efter kort tid. Det er SÅ dejligt, føles mere som wellness end sur træningspligt, fordi det er så dejligt varmt, centret er så lækkert indrettet og “zen”-agtigt uden at det er på den der religiøse, frelste måde. Går også på løbehold i samme center, hvilket er en superkombi sammen med yogaen.

    Sharknado skal du også se! Den er simpelthen så genialt langt ude. Tror den er på Netflix og måske på DR’s hjemmeside (de viste den på DR3 mellem jul og nytår).

    Svar
  4. Ducky
    Ducky says:

    Kan slet ikke forstå hvordan man kan lade være med at opprioritere at se Breaking Bad. den serie er jo ren narko…på flere måder end en.

    Svar
  5. Gitte
    Gitte says:

    Jeg kan godt lave lækre, tynde pandekager, som jeg bedst kan lide dem – men jeg må ikke. Herren i huset forlanger dem tykke! Jøsses.

    Svar
  6. Cecilie
    Cecilie says:

    En hemmelighed til gode, tynde og nemme-at-vende pandekager er, udover den tynde dej, at i stedet for at putte smør på panden hver gang/ind imellem pandekagerne, så kan man bare starte med at smelte 50 g smør (eller 100 g eller til man skammer sig, men man skal aldrig skamme sig over smør) inden, og så blande det i dejen, efter den har hvilet. Så får man fantastiske pandekager, som ikke hænger i panden og som smager af lykke.

    Svar
  7. Simone
    Simone says:

    Seriøst.. hvordan får man tynde pandekager.. tror ikke på det! Kan kun lave klatter!
    og se Sharknado! .. Den bedste scene kommer tilsidst, og kan afsløre at det er noget med en haj og en motersav 😀

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. Sneglcille siger:

    […] og sidst med ikke mindst lave de perfekte pandekager. Langt om for helvede længe. Jeg har nævnt det før. Det med mine evige mislykkedes forsøg på pandekagefronten. Well my friend, det skete i dag […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *