Torsdagstanker #3

For tiden:

  • HADER jeg vinterstøvler, store jakker og strik. Eller. Egentlig vil jeg jo bare gerne have, at vinteren tager en slapper. Men jeg ligner seriøst en mand, når jeg går ud af døren for tiden –  jeg gider bare ikke at fryse, så tyk-mand-looket bliver lige så længe som sneen.
  • Har jeg hårkrise. Jeg ved ,at det skal være langt igen, meeeeen så kom jeg til at kigge på et billede af en pæn model med page, og der var også en dame i mit fjernsyn med pandehår, og SÅ begyndte jeg alligevel at få gode ideer. ? Så stop mig dog en eller anden?!
  • Ønsker jeg mig en plakat fra I LOVE MY TYPE, kan bare ikke beslutte mig for hvilken?
  • Håber jeg at min kvalme, som nu er på dag 2, snart pikker af
  • Mangler jeg et nyt cover til min iPhone 5, men kan ikke finde det rigtige. Nok fordi jeg ikke aner hvad jeg vil ha’ Flamingoer? Guld? Diamanter? Pastel? Marmor? ? (Links til seje covers modtages herre gerne)
  • Er jeg skruk. Virklig’ skruk!! Der er babyer over alt jo! ? Min egen baby går mig pludselig til navlen, siger ting som ‘Mega fedt’ og ‘totalt sejt’, klæder sig ud som Ironman og Captain America, spiller iPad og taler om actionfigurer jeg aldrig har hørt om. Seriøst, hvad fuck er ‘Skylanders’?!
  • Har jeg lovet mig selv KUN at købe praktiske ting i hele februar. Så altså ikke flere kjoler, ikke flere ankelstøvler, ikke mere fucking keramik? Ikke engang udsalg! (av) ? KUN praktiske ting blev der sagt? (skal vi vædde, at jeg kommer til at shoppe amok i viskestykker, strømpebukser og termosåler?!)
  • Forsøger jeg at bruge ALT mit tøj, for at undgå følelsen af ‘jeg har INTET at tage på’. Dette betyder at jeg både har haft en pink blazer, en sølv nederdel og noget perlebesat på i løbet af den sidste uge (ja, jo ikke samtidigt vel)…
  • Er min appetit så småt ved at komme tilbage efter tidligere nævnte kvalme, og det eneste jeg kan tænke på, er grovchips fra netto og Øllingegaard kakaomælk?
  • Er jeg endelig færdig med at se Breaking Bad, og skal nu beslutte om jeg skal give The Walking dead endnu et forsøg (fik stress-mareridt af sæson 1) eller om jeg skal springe ud i noget Homeland, eller noget 3. (Byd gerne ind. Bare ikke sådan noget Game Of Thrones pis, jeg magter det ikke)
  • Pønser jeg på at sneglcille.dk skal have et nyt look? Mangler bare lige et par ekstra timer i døgnet og nogle gode ideer.

Skærmbillede 2014-01-30 kl. 20.54.15Se selv! Sølv! fra bagerst i skabet.

Tak, men …

Da jeg skrev at jeg ikke vidste, hvad der skulle ske med Sneglcille, var det ikke en trussel (eller et løfte) om at stoppe bloggen. Overhovedet. Ikke tale om. No no.
Det var mere sådan en ‘Hvor skal vi hen, hvad skal der ske, orker jeg/I/man flere ævle/brokke blogs’ som jeg har indtrykket at Sneglcille lidt er kategoriseret som i manges øjne.
Da jeg startede i sin tid, er mit indtryk, at der ikke fandtes specielt mange mor-blogs, og måske tager jeg fejl. I hvert fald ved jeg, at det lige nu på ingen måde er svært at finde blogs, der minder om ‘Sneglcille’, bare med flittigere kvinder bag. Og så er det, at jeg bliver stædig, for jeg gider ikke være ‘en af mange’. Men samtidigt vil og kan jeg overhovedet ikke opfinde den dybe blog-tallerken og desuden er jeg jo mig, og i og med at jeg ikke længere har en baby, men en stor (!) dreng, at jeg ikke længere er bitter og sur i skralden, at jeg har fået et job jeg er glad for og at jeg sover om natten igen (agtigt), har jeg indset, at jeg ikke længere kan levere samme type indhold, som jeg kunne engang. Og det skal jeg jo heller ikke?!
Samtidigt har jeg været i tvivl og bange for at miste læsere, hvis jeg pludselig begyndte at skrive om mode, livsstil, flytteprojekter, opskrifter, eller hvad-ved-jeg, for det er jo ikke sneglcille-agtigt. Men HOV! Jeg er jo Sneglcille, og jeg blogger jo primært for min egen skyld, så hvorfor satan  er jeg overhovedet bange og hvor-for giver jeg den usikkerhed lov til at krybe ind under mit skjold?!
?  Det har jeg tygget længe på og svaret er helt simpelt: Frygten for at fejle. Præcis som da jeg oprettede bloggen i sin tid. Hvem helvede giver læse mit dødsyge sure tankeskrald? Det var der pludselig mange tusind der ville. Og nu sidder jeg her igen, ‘Hvem helvede gider læse om mit liv og krøllede tankeskrald?’. Det ved jeg ikke om der er nogen der vil, men ikke desto mindre har jeg taget en beslutning om at skrive om lige præcis det der fylder mit hovede, om det så er shopping, den sure idiot der råbte af mig i Matthæusgade i går,  Otto, delfiner eller noget helt femte, det er sådan det bliver og jeg håber det giver mig lysten til at blogge tilbage og jer lyst til at blive hængende.
Forvirret? Også mig? Lad os se, hvad det udvikler sig til. Jeg kan love så meget som at det stadigvæk er mig, og at der stadigvæk bliver råbt lort udover det hele, bare over nogle andre ting end førhen. Livet er en pudsig størrelse, men jeg er pt ret tosset med det?

Instajanuar

For tiden …

Er jeg en sur dame, der bliver irriteret på sære ting – sæbelugten og den melodi, som rammer en, når man træder ind igennem svingdøren på Fisketorvet f.eks. (jeg kommer meget på Fisketorvet for tiden, det skal stoppe)

//

 

Jeg er også hende, som sover dårligt og ikke oooorker noget nærmest.
Men alligevel render rundt konstant for at nå alt. – og alligevel når intet.

Skærmbillede 2014-01-15 kl. 21.52.20
? Der har en feberramt hostedreng, der helst vil ligge viklet ind i hans mor? Nat og dag.

Skærmbillede 2014-01-15 kl. 21.30.56

Der blev citeret i denne fine klumme i sidste uge, efter at jeg på facebook brokkede mig over 3. klasses niveauet, der indimellem hærger på nettet .

Jeg er åbenbart også den type, som udelukkende skriver blogindlæg i punktform – og lige nu nikker genkendende til samtlige af disse punkter ? Og lige nu ikke aner hvad, der skal ske med Sneglcille, eller hende den sure dame bag.

Følelser post-barn

Hold kæft, hvor er der mange følelser i spil år man sådan er nogens mor. Virkelig meget panikangst f.eks. og Kærlighed selvfølgelig. Lad mig komme med et par eksempler.

  • Panikken når man  er forsinket, og i fuld fart på vej til børnehavebussen, ser forældre fra selvsamme børnehave MED deres børn i hånden, på vej væk i modsatte retning. PiiiiS!
  • Kvalmen, der indtræffer hver gang man kommer til at læse en overskrift, hvor noget forfærdeligt er sket med et barn.
  • En gispende mavefølelse, som føles fuldstændig som en hardcore teenageforelskelse, når ens afkom gør noget sødt, eller bare sidder og er.
  • Arrigheden og stressen, som stiger lige så langsomt op og gør dig varm og rød i hovedet, når barnet skriger og spræller og teer sig midt i en supermarkedskø.
  • NU SKAL DU KRAFTEDDERMAME SOVE DIN LILLE LORT!-følelsen når barnet på 2. timer ligger og karter rundt i sin seng.
  • Angsten for at miste.
  • Kærlighed så stor, at det gør ondt og man indimellem glemmer at trække vejret.
  • Dårlig samvittighed og følelsen af at have svigtet, eller ikke være tilstedeværende i perioder , hvor voksenlivet fylder mere end hvad et barn kan og skal forstå.

Skærmbillede 2014-01-09 kl. 20.53.00

2014 bliver året hvor jeg:

Jeg var lidt inde på alt det, jeg gerne vil i år, i mit seneste indlæg, men jeg er jo slet ikke færdig. For 2014 bliver også året hvor jeg:

  • Måske lærer at lave tynde pandekager. Altså de der rigtigt tynde og runde banditter. Mine er altid tykke i det, og skæve, med sådan nogle dej-fangearme.
  • Skal se ‘Sharknado’
  • Prøver det der Hot Yoga
  • Ser Breaking bad færdig og begynder at se Homeland.
  • Nok flytter fra min elskede lejlighed.
  • Bliver god (og hurtig) til at bruge Photoshop. Går jo amok på det lort snart!
  • Skal spise mere Dim Sum
  • ?. Noget med motion, sund mad og fornuftig økonomisk sans? (det passer ikke)

?.  Synes faktisk det er en overskuelig liste. Måske lige på nær det med pandekagerne. Og Yoga.

Skærmbillede 2014-01-06 kl. 23.03.51

hæy 2014, er der mere kaffe?

På hjemturen  i nat blev jeg bekræftet i, at folk opfører sig som idioter på denne idiotiske aften vi kalder nytår, da en tåbe smed et heksehyl efter os fra en altan. Resten af natten lå jeg vågen og kunne høre gadens skænderier, råben, hvinen , truen og ørlen og jeg er mere end glad for, at der er et helt år til næste idiot-aften.

På trods af min generelle irritation over koncept nytår, havde vi en hyggelig aften, som stod i børnenes tegn hjemme hos Ottos bedste ven. Vi dansede til onkel reje og der var bordbomber, konfetti og serpentiner overalt. Ret perfekt.

Selvom jeg ingen tømmermænd har haft i dag, har jeg leget at de var der og har primært indtaget fedt og sukker, iført gråmeleret joggingtøj og hestehale. Og har konstateret at følgende regelsæt gælder på denne underlige dag. D. 1. Januar:

  • Bacon er morgenmad
  • Bacon er aftensmad
  • Cheesecake smager bedst på andendagen
  • Cheesecake, og mad i det hele taget behøver ingen tallerken. Springform/beholder/indpakning+gaffel fungerer mere end fint
  • Samtlige tv-kanaler regner Conan The Barbarian og Oliver Bjerrehuus lukket inde med en masse tosser som værende godt tv
  • Man bør helt undgå spejle.
  • Og andre mennesker.
  • Der skal spises chips. Med dip. To slags dip (igen, ingen skål nødvendig! Tre ord: Creme fraiche bøtte!)

Jeg håber I alle har haft en god 1. januar og en nytårsaften uden for mange skuffelser og for meget drama.
Gååådt nytår! Trut.

Skærmbillede 2014-01-01 kl. 19.35.27

1. dagens morgenmad. 2. sidste forsøg på at køre en stemning op i går. 3. nytårsnegle. 4. sideskilning og skulderpuder (og filter!)