Endnu en ugestatus og et gensyn med Preben

Wrooom! Mine dage og uger flyver og det er faktisk skide dejligt, men også irriterende, for jeg vil så gerne have tid og overskud til bloggen. Det kommer forhåbentligt.
Denne uge startede ikke godt. Mandag var en led satan, som kun mandag kan være det. Jeg afleverede et hysterisk og skrigende barn om morgenen, – brød selv sammen ude foran børnehaven og måtte græde lidt på en far midt i cykelstativerne. Det ville jeg gerne have skrevet et indlæg om, altså om at O også godt kan mærke at jeg har fået nyt job og praktisk talt sidder klistret fast på mig nogle dage. Dog var mandagsepisoden med gråd og panikangst en (indtil videre) engangsforestilling.
Tirsdag fik jeg ny telefon, og jeg er dybt imponeret over teknologien nu til dags. Seriøst, min første mobiltelefon i de sene 90’ere havde antenne og jeg havde da ved gud aldrig hørt om SMSer. Min nye telefon kan genkende mit fingeraftryk og har et urealistisk godt kamera. Technology blæser mig omkuld, igen igen.
Onsdag, som jo var i går, havde min veninde Nanna fødselsdag, og fordi hun fyldte rundt, havde hun inviteret til champagne og fest. Jeg måtte dog give op ved 22-23 tiden og cykle hjem til Vesterbro med fire glas bobler i blodet.

I dag har jeg åbnet min computer for første gang siden søndag, det er som om at når man sidder med snuden i et tastatur 8-10 timer hver dag, er det ikke lige det man prioriterer højest at gøre igen når man kommer hjem. Men, jeg savner bloggen og jeg savner jer, så forhåbentlig får jeg snart lært at balancere det hele.
Hvis I også savner mig, det kan jo godt være, så er jeg jo på Instagram og facebook også. Følg endelig med.

Jeg har hentet min julefrokostkjole i dag. Jow jow, Preben kan sagtens bære en kjole og det får han lov til i morgen, når der er julefrokost på mit arbejde. Der er temafest, som jeg jo har et noget ambivalent forhold til, mææææn jeg glæder mig faktisk alligevel til at dresse mig ud noget 20’er inspireret.

Jeg håber for fanden altså at I stadigvæk følger med, selvom jeg er fraværende og nærig med indlæggene. Som sagt håber og regner jeg med, at jeg snart finder en måde at gøre alting på?.

3 replies
  1. Kathrissen
    Kathrissen says:

    Hang in there!

    Det skal nok blive bedre. Altså, det med at finde overskud til andet end hverdagen! Jeg kigger herind hver dag og krydser mine fingre for et nyt indlæg. Jeg følger både på Facebook og Instagram, så får da et skud Sneglcille i ny og næ 🙂

    Svar
  2. Marie Louise
    Marie Louise says:

    Åh åhhhhh…. Pas på snapsen! Preben lyder som en festlig type på den der måde når en danser lidt for fuld og lidt for tæt op af dig uden du danser… Glæder mig til at høre hvordan Preben klare fest på modebladenes højborg 😀

    ps: den skrift her i kommentar boksen er godt nok lidt bette… 🙂

    Svar
  3. Trine
    Trine says:

    Lad være med at forsøge at gøre alt, kære Cecilie. Det kan man (i hvert fald jeg) blive syg og dårlig og stresset af – ja, jeg forsøger at lytte til mit eget åd, og det er lidt en kamp, men bedre i den lange ende. Tillykke med det nye job, og jeg hænger i hvert fald gladeligt på også med en mindre indlægsfrekvens, for du er jo superskøn! 🙂

    Kh. Trine

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *