Sneglcille i 2013
Det er ingen hemmelighed at 2013 har været fuldstændig sindssyg på flere måder. For et år siden anede jeg ikke hvad det ville byde på og for helvede hvor har jeg været bange, stresset, usikker og rundtosset mange gange undervejs, men ikke desto mindre nåede jeg virkelig meget og jeg er SÅ glad for den beslutning jeg tog ,for nu lidt over et år siden.
Foruden at springe med hovedet først ud i det usikre og dybe, har 2013 været året hvor jeg:
- Skrev om ‘den falske dag’
- Så tilbage på mit liv før Otto
- Var akavet hos lægen og tog stilling til det der med at få flere børn.
- reddede en lortet onsdag med en upædagogisk brownie.
- gav mit bud på hvem jeg synes du skal følge på Instagram
- Var i USA for første gang nogensinde
- sagde Undskyld!
- rejste til Sunny Beach
- delte et afsnit fra bogen i skuffen
- lukkede dørene op og inviterede Super Brugsen indenfor
- afprøvede en ny platform, men ombestemte mig og fik i samme omgang nyt job.
- gæstebloggede hos Emili
- gjorde status over fremtiden
Nu står det nye år og vinker et par dage væk og jeg glæder mig til at se nærmere på det.
I 2014 vil jeg rigtig gerne:
- slukke min telefon om natten
- spise mere cheesecake
- rejse med Otto
- være langhåret igen
- planlægge verdens bedste polterabend
- købe voksentallerkener og bestik. Ikke mere Ikea og melamin!
- nyde de gode stunder endnu mere (hej kliche!)