Torsdagstanker

  • Peplumnederdel og cykel er et seriøst lortet match. Tror faktisk at samtlige mennesker jeg har passeret i dag har set min nylonstrømpebuksebeklædte røv. Oh well.
  • Det eneste jeg har lyst til er brunede kartofler og risalamande. For tidligt?
  • Der færdes utroligt mange vrede gamle damer og en del pæne mænd på Frederiksberg.
  • Findes mandariner overhovedet. Jeg er overbevist om at jeg udelukkende spiser klementiner.
  • To kopper kaffe er på ingen måde nok i løbet af en dag.
  • Tandpine i rodbehandlet tand (som allerede har kostet en måneds husleje) er ikke for tøsedrenge. Av min tand og av min konto.
  • Hvorfor har Årstiderne ikke udviklet en “Mor og barn” måltidkasse med sund aftensmad til enlige forældre og deres unger (og rødvin og marcipan til førstnævnte).
  • Er der ikke snart nogen, som kommer og klør mig på ryggen?!

 

En uge i det nye sneglehus.

Nu er det en uge siden at bloggen flyttede tilbage. Jeg kan se på mine besøgstal at I er glade, eller det ved jeg selvfølgelig ikke om I er, men jeg kan se, at I bliver hængende længere, at I klikker mere og at I kommer tilbage – og det er jo rart. At min aktivitet muligvis også har været stigende den sidste uges tid, har sikkert også noget at gøre med det, men ikke desto mindre glæder det mig at I er her endnu.

Jeg elsker at være tilbage. Det føles rart at være herre i eget hus. Nu har jeg trods alt prøvet lidt af hvert med bloggen og jeg fortryder ikke et sekund noget af det, men jeg ved nu at det er lige her jeg hører til.
I det hele taget er jeg ramt af en indre ro og et overskud, som jeg ikke har følt eller haft længe, måske aldrig. Det skyldes selvfølgelig ikke udelukkende bloggen, men også mit nye job, som jeg officielt starter på om få dage (selvom jeg faktisk allerede er startet, deltid, tre dage om ugen – men fra på mandag er det rigtigt-rigtigt), jeg har desuden fået ryddet op og ud i noget filtret tankespind og selvom jeg for et par dage siden skrev om hvordan jeg var en anelse moody og humørsvingende, har jeg det lige nu faktisk bare ret godt.
Det vil jeg lige huske at nyde, for man ved sgu aldrig, hvad den der kælling vi kalder livet har at byde på.

Skærmbillede 2013-11-25 kl. 20.11.47

Pakkekalenderens magt

Jeg har aldrig fået pakkekalender som barn. Det har Otto heller ikke.Endnu.
Sidste år havde han en julesok, som jeg puttede en klementin i, hver dag. I år havde jeg heller ikke tænkt mig at lave en pakkekalender, men bare køre samme stil som sidste år med noget frugt og lidt halløj, i den der strømpe. For det siger mig egentlig ikke noget og jeg har altid tænkt at det lidt var noget pjat (men jeg plejede også at hade julen, så hvad fanden ved jeg om hygge). Men SÅ fik jeg pludselig lyst til at gå all in.
Otto glæder sig absurd meget til jul, hans største ønske lige nu er, at vi skal gå ud og købe julepynt, og jeg må IKKE gøre det uden ham. Han taler om nisser, og snevejr og risengrød nonstop og det smitter altså. I dag fandt jeg så mig selv i Søstrene grene med en kurv proppet med malesæt, biler, klovnenæser, balloner, puslespil og slikkepinde? Pakkekalender coming så meget up.
Hvorfor ikke?! Altså jeg ved jo ikke, hvordan vores liv ser ud til næste år, jeg tvivler på at jeg når at blive fyret og/eller føde flere børn inden for de næste tolv måneder, men helt ærligt aner jeg det jo ikke, og når jeg tænker på alt det, der er sket bare i år, tager jeg ingen chancer.
Så ja Otto får en pakkekalender og han aner det ikke og jeg glæder mig så meget til at se hans åndssvagt nuttede ansigt, når han finder ud af, at der hænger 24 pakker og venter på ham.

Skærmbillede 2013-11-27 kl. 18.54.22

Jeg postede ovenstående billede på Instagram tidligere. – Det er der kommet en temmelig interessant debat ud af. Om pakkekalender.

Sindsstemning i lyd

For tiden render jeg rundt i en halvmanisk sindsstilstand, hvor jeg går fra at være tænksom og nedtrykt til ekstatisk og næsten lykkelig,  det smitter af på min playliste og  særligt to numre bliver skamspillet på undertegnedes spotify? Nemlig disse:  (Bemærk at det utroligt nok ikke er hiphop, that’s a first.)

http://www.youtube.com/watch?v=y6Sxv-sUYtM

Savner

Ottos far er rejst for at arbejde, 11 dage skal han være væk, og selvom halvdelen af tiden næsten er gået, er det ikke ret nemt at være fire år og undvære sin far.- Selvom han jo er vant til at undvære ham op til 9 dage ad gange, er det bare noget andet, når man ikke lige kan ringe og sige godnat, eller godmorgen, eller tage forbi når savnet bliver for svært. Vi har jo prøvet det før, men det er som om, at der virkelig er sket noget siden sidste tur. O er blevet meget mere bevidst om både tid og det at undvære nogen.
Inden han skulle sove i dag brød han sammen som jeg aldrig før har oplevet. Han græd lige så stille og fortalte hvordan han kunne “mærke alt det ked af det indeni”. Av av. – Igen bliver jeg stolt over at have et barn, der kan sætte ord på alle de store følelser, og igen igen i-fucking-gen flover jeg mig lidt over at han overhovedet er i den situation, hvor han bliver nødt til at undvære en af hans forældre på skift. En ting er helt sikkert; jeg skal ingen steder det næste stykke tid, og det håber jeg heller ikke min med-forælder skal efter denne tur. Kom nu lørdag!
Skærmbillede 2013-11-24 kl. 13.02.03

Sælger ud

Mit klædeskab kaster op ud over min lejlighed. Det er jeg faktisk ret træt af. Jeg har derfor været skrap og smidt en helvedes masse ud, givet lidt til mine veninder, noget er røget til genbrug og så er der de ting, som ryger herind (klik på billedet):
Skærmbillede 2013-11-24 kl. 11.33.09
Kig gerne forbi og se om der er noget du skal have med, når jeg går på posthuset på tirsdag.

Fremtiden pt. 2

? Som I allerede har fundet ud af, gik der ikke længe fra jeg udgav indlægget om fremtiden, til jeg fik tilbudt jobbet hos Aller. Jeg er simpelthen så glad. Og stolt. Tænk engang, at jeg for under et år siden forlod alt det sikre, og sprang ud på usikker grund, og nu 11 måneder senere har jeg fået et job, jeg virkelig godt gider (der kommer et helt indlæg om det nye job i næste uge). Det er sgu da meget godt.
Er nu om muligt endnu mere spændt på fremtiden og næsten ikke bange for den. Jeg ved ikke hvad det næste bliver, men jeg har trods et par bump på vejen fået smag for det her med nye retninger og spring.
Måske man skulle sælge sin lejlighed, klippe håret af eller få sig en kæreste? Og dog.
I aften nøjes jeg bare med at starte på en ny serie og nyde at det er lørdag, og at jeg hverken skal arbejde eller nå noget særligt, udover at spise den Creme egg bar, der ligger og blinker kælent til mig.

Rigtig god weekend til jer og tak for den pæne velkomst her i mit nye gamle sneglehus. I er sgu da søde.

Skærmbillede 2013-11-23 kl. 22.28.31
Pssst! Husk at følg med på Instagram og Facebook. Hjerte!

Deja vu?

Næh. Den er god nok. Jeg er simpelthen flyttet tilbage til mit gamle design.
Cover var noget, der skulle afprøves og jeg har været meget meget glad for at være der, men samtidigt er det gået op for mig, at Sneglcille hører hjemme lige her. Alene hjemme, uden naboer, hvis man kan sige det sådan.
– Og da jeg samtidigt er stoppet med at arbejde for Malling, og nu er begyndt at arbejde fuldtid på Aller, gav det mening at rykke teltpælene endnu engang?.

Så nu er jeg tilbage og jeg tør faktisk godt at love at jeg bliver her.

sn1

Change of plans

Klokken er ikke engang halv ti og jeg er lige ved at falde i søvn. Hårdt.

Det har uden tvivl noget at gøre med de mange mange drinks og shots, som røg indenbords i går, samt manglende søvn i nat. Tre timer var på en eller anden måde ikke nok. Og så har det på alle måder været en af de hårdeste uger i lang tid, på både godt og ondt. Jeg har taget store beslutninger og har stort set hverken sovet eller spist. Det kunne lyde cliffhanger-agtigt. Det er slet ikke meningen. Jeg har allerede afsløret lidt på instagram i torsdags. –

Skærmbillede 2013-11-16 kl. 22.02.15

Detaljer og mere ævl omkring alt det slipper I ikke for. Men det bliver når jeg kan se ud af øjnene og ikke er ved at dejse om af søvnunderskud.

Jeg skulle egentlig ha’ trukket i stilletterne og læbestiften igen i aften, da min veninde holder stor fest. Men Ottos far er blevet syg og jeg måtte derfor lave mine weekendplaner om. Vi har brugt hele aftenen på at se Netflix og spise pizza under dynen i min seng. Nu sover han og jeg tør godt satse penge på, at jeg gør det samme indenfor få minutter. Tiltrængt og ret fortjent.

Skærmbillede 2013-11-16 kl. 21.47.08

Flere timer i døgnet, tak.

Jeg vil så forbandet gerne skrive herinde hver dag. Jeg savner det, og jeg savner jer.  Det er også min intention dagligt, at få sneget en indlæg ind. Men, min hverdag for tiden hænger bare således sammen, at jeg sidder foran en computer 7-9 timer på arbejdet, og straks herefter hjerner afsted for at hente barn, købe ind, for derefter at skulle være nogens mor, lave mad, arbejde lidt mere og også nå i bad og den slags, er der ikke så meget tid tilbage i døgnet til det der blogging. Det er det der kaldes livet, og jeg ved at størstedelen af jer, hvis ikke alle, kan nikke genkendende til det jeg beskriver. Hej liv! Nogle perioder er nemmere end andre, ikke at jeg er i en svær periode lige nu som sådan, men jeg ville bestemt ikke klage over en håndfuld ekstra timer i døgnet. Eller en rengøringsdame og lidt plads i kalenderen.

Selvom det ikke er med min gode vilje, at jeg er fraværende herinde, håber jeg, at I i det mindste følger lidt med på Instagram, for det er som om, at det for tiden er en anelse nemmere for undertegnede og dennes rodede tilværelse og fyldte hjerne, at få opdateret der, end her.

Skærmbillede 2013-11-11 kl. 20.55.27