Undskyld hvis jeg savler

Jeg gjorde det. Krafteddermame!

Gik til tandlægen. Fik en rodbehandling og en ny tid om 14 dage. Highfive!

Om jeg græd? Jeg hylede og rystede og var decideret sølle.

Det var dyrt, det var ubehageligt og hele mit ansigt er følelsesløst, men jeg er så lettet over at det er overstået, og jeg ser frem til, at kunne tale uden brug af kleenex og en tolk.

Tandlæge

2 replies
  1. Kirstine
    Kirstine says:

    Godt gået – håber at de passede rigtig godt på dig hos Tandlægerne på Frederiksberg, og tog hensyn til dine behov. Du har nu været igennem den værste del af en rodbehandling, næste gang er en genopbygning af tanden.

    Jeg er selv en af de bange, rigtig bange, som er ved at bryde sammen ude i venteværelset samt inde til konsultationerne, og har haft min kæreste med næsten trofast til behandlingerne, så meget, at det bliver kommenteret hvis jeg får kæmpet mig frem alene, når han har været forhindret.

    Men efterhånden har jeg fået en tiltro til dem jeg har været hos flere gange, men kan stadigvæk gå helt i sort hvis jeg ikke hvad der helt præcist skal ske inden jeg møder op, for så farer alle skrækscenaierne rundt i hovedet, eller hvis der sker ændringer i hvem jeg skal ind til eller de fx er alt for forsinkede + flere andre ting.

    Men super godt klaret, du fortjener en belønning af en art, selvom om pengepungen allerede er hårdt ramt efter sådan en tur. Jeg stemmer for en god is eller lignende fx Ben & Jerry’s, det synes jeg kan reparere lidt på ens sølle jeg ovenpå sådan en omgang!

    Svar
  2. Cecilie
    Cecilie says:

    Hvor er det bare godt klaret! Gælder om at komme ind i en rytme med tandlæger !

    Havde et forløb sidste sommer-efterår med bla to rodfyldninger (havde ikke været til tandlægen i 5 år forinden). Første besøg havde jeg min søster med til at holde mig i hånden og først efter jeg havde siddet 1/2 time ved siden af tandlægestolen og tudende læst min liste over alle de ting jeg frygtede op for tandlægen, kunne jeg holde ud at hun kiggede mig i munden.

    Men jeg kom igennem det!

    Og så skete der den store fejl, at vi aftalte, at jeg bare skulle ringe og aftale en tid, når jeg modtog en indkaldelse. Det har jeg så ikke turde! Fik en ny indkaldelse i torsdags og var ved at kaste op af skræk bare ved at se den. Tænker løsningen er at få min mor til at ringe og få en tid og så planlægge min kalender omkring det. Det virker nok lidt overdrevent når man er 38, men på det her område er jeg bare helt i knæ, så jeg tænker bare “whatever it takes…”

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *