Stådrenge og mussefisser

Læste lige på Facebook at Petit Podium opfordrer til at man fortæller hvad man er kommet til at kalde sine børn, efter at Lortemor i går skrev at hun var kommet til at kalde Alfred for en dygtig stådreng.

Jeg har mange at tage fra, men tænkte at jeg lige ville reposte det indlæg jeg skrev hos Superheltemor (som vi savner!!) for nogle år siden.

Navnekaldningen fortsætter herhjemme, men vi bliver ikke sure på hinanden længere. Ikke over kælenavnene i hvert fald, nu er det mere sådan forkert udskårede madvarer, forkertfarvede beklædningsgenstande, for lidt/meget mælk på morgenmaden og den slags forfærdelige misforståelser.

– Et andet sjovt eksempel var da Otto den anden dag, kaldte min venindes baby for en “musse dusse kusse”.

Og nu til det gamle indlæg. Værsgod’:

?Hjemme hos os bliver der hver eneste dag slynget en del kælenavne ud, især af den fjollede slags.

Hvordan og hvornår det præcis startede husker jeg ikke, men jeg har vist altid gjort det, også før jeg fik min dreng. Stakkels de kærester jeg har haft, som har skulle finde sig i at blive kaldt navne som Kattegrus og Loppefår. Nåh, men som sagt er det dagligdagskost i vores hjem og navne som: Sure banan, Prutkanon, Makronbandit, Fnullermåge, Honningged og lignende bliver ofte sagt. Størstedelen af navnene er hjemmelavede (in case you were wondering) og bliver fundet på i farten. Mest af mig, men Otto (min søn, på snart 3 år) er også blevet ret god til at finde på skægge ord helt selv, den anden dag kaldte han mig for eksempel for Søde fugleklat og i et raseriudbrud (som sagt: snart 3 år) blev jeg omdøbt til Dumme numsemor?

Det er en skæg leg, som for det meste kan bløde en del hysterianfald (primært fra barnets side) op. Og dog? For en gang imellem giver det bagslag og så står man med en opløst dreng, som med bævrende underlæbe og skrigestemme råber ? jeg er i-i-i-i-kk-e-e-e-e nogen hesteluuuus? ned igennem Frederiksberg centeret, og man må undskyldende forsikre ham om at det er han selvfølgelig ikke og at det bare var for sjov, desværre bliver mine undskyldninger sjældent taget alvorligt og så har vi balladen, men det er et helt andet indlæg.

En anden ting, som er mindre heldigt ved denne navnedigtning, er at det indimellem går lige lovlig stærkt med at finde på sjove

sammensætninger og at man helt uden at tænke over det, har kaldt sin søn for Mussefisse eller lille mongol. Det er her at man må skynde sig

at lade som ingenting og krydse fingre for at barnet ikke gentager det nede i børnehaven?

2 replies
  1. Mette says:

    Kære Sneglcille…

    Egemtlig vil jeg gerne give dig en masse rosende ord. Det har jeg faktisk villet i lang tid.. De må komme som en kommentar til et andet indlæg. For denne gang vil jeg bare gerne sige TAK..

    Tak fordi du har kaldt din søn en lille mongol, og en mussefisse.. Jeg er selv typen der har svært ved ikke at kalde folk et eller andet fjollet (gør meget brug at ordet pølse. pølseskid, pølning, pølsemad, pølle, pølleprut osv.)

    Har været til begravelse i dag, og mange tårer har ramt mine kinder. Men dette indlæg fik mig til at grine.. Og grine.. Og atter grine..

    TAK!

    Svar
  2. Sascha says:

    Der kom min caffe latte delvist retur. Ud af næsen. På mit keyboard.

    Poster som denne, gør det en smule svært at smug-læse blogs på arbejdet.

    Vi gør det samme derhjemme. Dingleræv, pruttevaps (hunden) og gubbeleif (knægten), jeg er som regel Pat-Lis (hedder ikke Lis).

    Ordene/navnene kommer som regel så uventet at det fremkalder snot-guirlander fra modparten, som ikke når at åbne munden, og må grine ud gennem næsen 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *