Sene fredagstanker

Jeg har haft sådan en fredag aften, hvor jeg har kørt ubehageligt meget chokolade indenbords, mens jeg har tullet rundt og lavet lidt forskelligt. Arbejdet lidt, skrevet lidt, vasket lidt tøj, spist lidt havartiost (hvad? Der var brød under), set lidt youtubevideoer (katte ER sjove), drømt lidt om fremtiden, fjernet lidt make up, bandet meget, særligt over, at mit domæne driller, og RSS funktionen heller ikke virker, som jer på Bloglovin med garanti har opdaget. Det beklager jeg meget. Det bliver fikset.

Jeg har også tænkt rigtig meget over mit sidste indlæg og over jeres sindssygt søde kommentarer og mails. Det er ret overvældende. Søde er I.

Apropos mit sidste indlæg og youtube, vil jeg lige vise jer denne video, som et fantastisk menneske sendte til mig i går:

Fin ikk’? Og klump-i-halsen-agtig.

Inden jeg stikker af og til køjs (havde nær skrevet “til søs” , det er med andre ord tid til at sove) er til sidst her, nogle andre fredagstanker, der er værd at nævne:

  • – Det er da egentlig utroligt, hvor hurtigt man kan spise 200 gram Marabou. – Og en Kinder Bueno.
  • – Klokken er næsten 01, hvorfor er jeg ikke træt?
  • – Er der mon mere havarti?
  • – Hvorfor ligger der blommer i mit køleskab? Skal blommer overhovedet på køl?
  • -Jeg skal have nye dyner. De skal knitre og være fjeragtige.
  • -Dyner er ornlig’ dyre. Måske jeg bare nøjes med de gamle.
  • – Hvor længe kan man have Miley Cyrus på hjernen?
  • – Kan jeg mon twerke?
  • – Nej, det kan jeg ikke.

Godnat

4 replies
  1. Ea
    Ea says:

    Et lille tip fra en, som også elsker dyner der knitrer – IKEA har nogle monsterlækre nogle, til ikke ret mange penge. De er ekstra store (enkeltdyner) og har en dejlig knitrende lyd.

    Svar
  2. Susanne
    Susanne says:

    Hey – ved godt at jeg skriver på et gammel indlæg her, men jeg kan ikke få RSS funktionen til at virke på din blog??

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *