3 mails, 3 følelser #2

Jeg ved ikke om jeg skal sige “heldigvis” eller “desværre”, til at jeg ikke er den eneste, som har prøvet at stå i situationen: gravid og alene. Når det sker for en selv, tror man ikke på det. Det er jo sådan noget som sker for de andre, tænker man og ryster på hovedet og forsøger at trække vejret. På et eller andet tidspunkt giver man slip på benægtelsen. Det bliver man nødt til, for man føler man er ved at miste besindelsen.

Og så begynder helingsprocessen, som er uudholdelig og gør ondt,  i lang tid.

En tid jeg nu har lagt bag mig, men som jeg aldrig glemmer. Aldrig.

Ind imellem bliver der rusket op i den periode af mit liv. For det sker for andre kvinder, og nogle af dem finder frem til mig, og nogle af dem finder en kæmpe portion mod frem til at fortælle mig deres historie og hver gang er det som om, at der bliver revet op i det gamle sår. Ikke på en dårlig måde, men på en sund måde. Jeg bliver mindet om nogle af de svære ting fra dengang, som, om jeg vil det eller ej, har været med til at forme mig og definere den person og ikke mindst, den mor jeg er i dag. Samtidigt får jeg lov til at fortælle de, som står der hvor jeg var, at de ikke er alene og at der er et liv efter den slags svigt. Noget som jeg ville ønske jeg selv havde haft, dengang.

I sidste uge fik jeg en af de mails. Den fik mig til, for alvor at føle efter hvordan jeg egentlig har det, med alt det der skete dengang. Igen. Og for første gang i lang tid, måske nogensinde, gik det op for mig, at jeg har fået ro. Jeg har givet slip og for alvor accepteret min virkelighed. Selvfølgelig var det ikke et drømmescenarie at blive slået op med i fjerde graviditetsmåned, og selvfølgelig ville jeg ønske at rigtig mange ting var blevet gjort anderledes. Men når alt kommer til alt, er jeg så stolt af mig selv, af min eks og måden vi har taklet tingene på efterfølgende. Vi er begge blevet voksne for alvor og vi er gode forældre, hver for sig OG sammen. Og som jeg også svarede på den mail jeg omtaler, er jeg et eller andet sted glad for, at jeg har været igennem alt det her, virkelig. Ingen fortjener at blive svigtet, men alle fortjener en ny begyndelse, og et langt stykke ad vejen har man kun den virkelighed man tillader sig selv at have. Jeg gav mig selv lov til at komme videre, jeg valgte ikke at være et offer, og jeg kom igennem det.

Ikke uden mén, men jeg er her endnu.

En sidste ting denne mail fik mig til at beslutte, er at den bog jeg har plapret om så længe og været så bange for at gøre noget ved, den skal ud. Det skal den bare.

Og det kommer den.

sneglcille

11 replies
  1. Christina
    Christina says:

    Cecilie, du er en utoligt imponerende og inspirerende kvinde! Der er ikke andet at sige, er enormt glad for at jeg fandt din blog sidste år, for det er virkelig en fornøjelse at følge med i dit liv. Du virker helt nede på jorden og meget oprigtig. You go girl 😀

    Svar
  2. Miriam
    Miriam says:

    Jeg bliver så glad, når kvinder, der går igennem/har været igennem noget hårdt beslutter sig for at dele. Alle hjerte-smerte blogsne reddede nok nærmest mit liv for fem år siden. De var det eneste, der gjorde, jeg ikke følte mig totalt alene. Kudos til dig!

    PS: PLEASE skift skrifttypen. Det ser ud, som om min computer er ved at løbe tør for blæk…

    Svar
    • Laura // Afterglobe
      Laura // Afterglobe says:

      Haha – jeg troede det var mine øjne det var galt med, men nej, det ser ud som om computeren er ved at løbe tør for blæk!

      Og Cecilie, det er en fornøjelse at følge med herinde. Glæder mig til bogen!

      Svar
  3. Drengemor
    Drengemor says:

    Du er SÅ sej! Og jeg er så imponeret over måden, du og Ottos far samarbejder på den dag i dag trods stor smerte tidligere. Vil glæde mig meget til din bog!

    Og YAY for nyt kommentarfelt!!! Du har ret, det andet var helt umuligt. Afholdt mig fra at kommentere, for oftest er jeg på fra mobilen, og der var det helt tosset, fordi man skulle slide frem og tilbage. Nu er det lige i øjet 😉

    Svar
  4. Thea-Eline
    Thea-Eline says:

    “Ingen fortjener at blive svigtet, men alle fortjener en ny begyndelse, og et langt stykke ad vejen har man kun den virkelighed man tillader sig selv at have. Jeg gav mig selv lov til at komme videre, jeg valgte ikke at være et offer, og jeg kom igennem det.

    Ikke uden mén, men jeg er her endnu.” …… Av, hvor den ramte mig. Sidder nærmest med tårer i øjnene. Jeg har dog ikke prøvet at være gravid og blive forladt, men jeg blev forladt af en kæreste til fordel for en anden 🙁 I situationen troede jeg, at jeg ALDRIG nogensinde ville komme videre. Det er snart et år siden og for et par uger siden gik det pludseligt op for mig, at jeg var kommet helt videre og jeg har aldrig været gladere 🙂

    Svar
    • Chokofanten
      Chokofanten says:

      Det er ofte det at dele hinandens oplevelser, som gør det “nemmere” at komme videre. Det synes jeg i hvert fald. Jeg er selv blevet forladt af en kæreste til fordel for en anden. Det er snart et halvt år siden, og at du den dag i dag kan sidde og have den bedste følelse og glæde i kroppen giver mig håb 🙂 (selvfølgelig kommer man videre, men man skal nogle gange lige høre historier fra andre for at tro 100% på det!) Tak. Og Cecilie… Stor applaus til dig og bloggen – den giver mig sgu ofte modet tilbage og et anderledes syn på tingene!

      Svar
  5. Marie Louise
    Marie Louise says:

    Cecilieeeeeeee…. din RSS “knap” virker ikke…. Jeg æææælsker RSS (det er SÅ smart) så ville være glad hvis din også virkede så jeg virkelig kan følge med! 🙂 God weekend!!

    Svar
  6. Silje
    Silje says:

    Ahhhh!!! YESSS!!!!! Endelig fant jeg en blogg som snakker RETT til meg og min virkelighet:) Gleder meg til å følge deg videre.

    Hei fra Oslo

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *