3 mails, 3 følelser. #1

I løbet af de sidste par uger har jeg modtaget et hav af mails, som virkelig har gjort indtryk på mig. Tre af dem skilte sig i den grad ud og har sat gang i et væld af følelser, på alle tænkelige måde – en emotionel rutsjebanetur uden sele, om man vil.

Den første, var fra en person fra min fortid, fra da jeg arbejdede som model for tusind år siden. En kvinde, som altid har både skræmt mig og gjort mig tryg på samme tid. Hun er en af dem som har så meget power og “outspoken-hed” at det indimellem virker skræmmende, nok især dengang da jeg mødte hende første gang som teenager, men samtidigt kan hun give en et knus, så man slet ikke er i tvivl om at hun mener det.

Jeg har ikke talt med hende i seks år, så det var en kæmpe overraskelse at høre fra hende, men en god en.

Hun skrev blandt andet: ” hvor er jeg pisse stolt over hvordan du har formået at samle alle dine skills og færdigheder (både på godt og ondt ;-)) under ét og samme tag og bruge dem til din egen fordel.”

Ord som ramte et virkelig tiltrængt sted. For jeg skal da være helt ærlig at sige, at jeg i den sidste tid har tvivlet en del, på mig selv, på bloggen og på mine egne evner. En virkelig ubehagelig følelse. For selvom jeg er dér i mit liv, hvor jeg bør udnytte at jeg er på vej et sted hen, hvor jeg gerne vil være, er det som om at jeg fokuserer for meget på det negative (as usual) og det pisser mig helt vildt af, præcis som jeg ved at det har pisset mailsenderen af, dengang for otte år siden hvor vi talte sammen dagligt og hun af og til skældte mig ud over det. Heldigvis.

Jeg gør det endnu, men takket være den mail, har det givet mig et kæmpe spark og jeg tør faktisk godt at stå ved den jeg er, og gå all in på de ting jeg vil have. Trods modgang. Det er rigtigt at bloggen ikke er så aktiv som den var engang, det er også rigtigt at jeg ikke skriver nær så personlige ting, som jeg gjorde dengang. Det bunder blandt andet i, som mange af jer også godt ved, at jeg er et andet sted i dag, end for fire år siden, men helt ærligt, er det også fordi jeg er blevet bange for at blotte mig selv, fordi der med flere læsere selvfølgelig også er kommet flere af dem, som ikke bryder sig om mig og ikke er bange for at sige det højt. Og findes der noget mere ubehageligt og nedværdigende end når et andet menneske (oftest anonym) træder på en? Det tror jeg ikke.

At få det her spark, i form af en anerkendende mail fra en person jeg har set så meget op til, har virkelig gjort en forskel i mit tankemønster den sidste uges tid og jeg er simpelthen så taknemmelig, for både de ord, men også for hvor langt jeg er nået, følelseesmæssigt. At det måske ikke er så spændende at læse om, er noget helt andet, men det er noget jeg kommer til at skrive meget mere om, når jeg i morgen fortæller om mail nummer 2, som vækkede en anden følelse og som virkelig fik rodet op i nogle ting og sager.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *