For noget tid siden blev jeg kontaktet, og spurgt om jeg havde lyst til at udlodde seks flasker champagne. I forlængelse af indlægget herunder, med fødselsdagsfejring, samt andre dejlige ting, som sker omkring mig, og dem jeg holder af for tiden, tænkte jeg at det passede perfekt med lidt flydende luksus til min og jeres ganer, så det blev et ja tak.

Det er Veuve Clicquot, som står bag den gavmilde gave.

Anledningen er “Very Clicquot award 2013” – en uddeling, som hylder tre kvinder, der tør.

?Veuve Clicquot er skabt af en kvinde, der virkelig turde. Hun var innovativ og gjorde champagnen til et ikon i moderne kultur. Med Very Clicquot Award hylder vi danske kunstnere, der ligesom hende har sat sig høje mål, og som lykkedes med at gennemføre dem,?

I november afholdes prisuddelingen, hvor en dansk kvinde vil få den fornemme titel ” De nominerede er:

Sangerinde Aura Dione

Billedkunstner Cathrine Raben Davidsen

Operasangerinde Andrea Pellegrini

Læs mere om awarden og de tre kvinder: Her

Oveni i de seks flasker champagne, smider jeg også to billetter til prisuddelingen oveni.

Jeg vil meget gerne høre, hvem I mener bør vinde prisen – Skriv det i kommentarfeltet lige her hos mig og jeg vil om et par dage (jeg tænker lørdag) udtrække en vinder af de seks flasker, samt to billetter til “Very Clicquot awards”, som afholdes den 14. november.

Skål.

I aften, som i lige nu, er det præcis fire år siden, at jeg oprettede bloggen. Meget er sket siden da og jeg fatter ikke, at der er gået fire år. De er fløjet afsted og så alligevel overhovedet ikke, for hold nu for helvede op, hvor er der sket meget. Så meget, at jeg bliver decideret rundtosset af at tænke på det.

Jeg har udvalgt fire indlæg til jer, og så har jeg altså skænket mig selv et glas vin også. Jowjow.

Tak fordi I gider følge med, selv når her er lidt stille. Flødeboller og snav til jer!

Det første indlæg jeg har udvalgt er dette fra februar 2010, hvor O har været lige omkring et halvt år. Det var en periode, hvor jeg kæmpede virkelig meget med at acceptere titlen og livet som “enlig”. Jeg var skidesur for at sige det ligeud.

I 2012 udgav jeg et indlæg med nogle af mine graviditetstanker. Altså noter fra tiden før bloggen. Jeg ville ønske, at jeg havde oprettet bloggen allerede dengang. Mest fordi jeg helt vildt gerne ville læse de indlæg, jeg kunne have skrevet dengang, i dag.

I marts i år skrev jeg om bekymringer. Det var en klumme til 24 timer, så egentlig gælder det jo slet ikke som et blogindlæg, MEN jeg har simpelthen tænkt så meget over det der syge tankespind, der starter når man får et barn, den sidste lange periode, og da jeg skulle udvælge de her fire indlæg, var det det første jeg tænkte på.

Det sidste jeg har udvalgt, er dette. Det er fra tidligere i år, og det handler om det med at få flere børn. Og om at blive akavet omkring det.

Jeg har ændret mening siden det indlæg, eller besluttet mig om man vil. Jeg vil SÅ gerne have flere børn. Vil. Skal. Må.

Igen tak for fire gode år. Skal vi hapse fire mere? Jaaaa.

EN uge uden blogging. Ahmen for helvede!!!

Først var der tekniske problemer og så forsvandt resten af tiden med arbejde, tandlægebesøg, tid med barnet og rødvinsdate med veninde og en røvfuld andre ting. Hej liv!

Men nu er jeg tilbage. Lige her er jeg. – Og spol lige tilbage i teksten, for der var jo det med den tandlæge… Tak for opbakning og tilråb på mailen og Instagram. Det er noget skræmmende pis altså! Jeg overlevede endnu engang. Hylede præcis lige så meget som første gang, men jeg stod igennem og har nu en plastiktand (Ikke så meget streetcred i det) og et par nye Wood Wood støvler, for alle ved jo, at det udløser en gave, at  face en fobi. Og jeg er også indehaver af en ny tandlægetid om mindre end to uger. Bare for at få tjekket om der skulle være noget. Men mon ikke de kan finde lidt at rode ved, har jo for pokker ikke været til tandlæge i tusind år. Godt at man får gaver af sig selv efter sådan en omgang.

Det var en kort opsummering af, hvad der har været rundt om mine ører den sidste uges tid. Jeg vender tilbage i morgen, hvor bloggen har fødselsdag og det skal altså fejres. Måske vi skal være fulde?! Ja.

I løbet af de sidste par uger er det gået op for mig, at jeg er typen, som:

-Hilser lidt for entusiastisk og skingert på ekskæresters nye kærester.

– Gerne har to par strømpebukser på, på samme tid.

– ikke er for fin til at gemme sig, lidt for ninja-agtigt bag en stabel grovchips i Superbrugsen, ved synet af menneske, jeg ikke orker at hilse på.

– Vrisser af madvarer (en avocado situation tidligere på ugen, som jeg allerede har fortalt om på facebook)

– Ikke aner hvilket dyr Skæg fra Rasmus Klump er. “En slags Bjørn” blev svaret, da O spurgte.

– Aldrig lærer at holde af nelliker.

– Laver virkelig god cheesecake.

– Ikke kan administrere tilbud på marcipanbrød. Eller Crusli chokolade musli.

– Knipser når jeg danser. Og et par klap kan det også blive til.

Jeg kan ikke alting på samme tid. Desværre. Gad ellers virkelig godt. Og lige nu er det blandt andet bloggen, der må lide.

Indtil jeg har fundet mit overskud, som muligvis ligger i bunden af den bunke tøj, der ligger draperet over størstedelen af min lejlighed, er her en masse photoboothbilleder. Jaaaah.

Hilsen Narcisisten.