Frygtens gab

Det skal handle om noget, som slet ikke er pænt, eller rart. Nemlig tænder. Mine tænder.
Ja, jeg har jo tandlægeskræk. Det har jeg skrevet rigeligt om før, så lad mig skåne jer for det og til alle nyankomne bare sige at det er slemmere end slemt. Nu er der bare sket det at jeg bliver NØDT til at se min frygt lige ind i øjnene. Tirsdag skal jeg ligge i stolen og have lavet det gabende hul i min kindtand, som i går opstod midt i en ellers lækker æblecrumble. Knas, knæk, fuck – Knækket fyldning (plombe?) og nu meget skarp, meget hul tand, der skærer i min tunge og som gør det umuligt at spise normalt. Pik altså.
Efter nøje research og mange anbefalinger, blandt andet fra flere af jer, på min facebookside, har jeg nu fået en tid hos Tandlægerne på Smallegade og jeg har advaret dem om min angst, og de har lovet at være tålmodige og ikke skælde mig ud.

Nåhm, ellers går det ret godt, i snegleland, bortset fra al sygdommen og den skarpe halve tand altså – og dertilhørende hjertebanken og hysterisk panikangst over forestående tandlægebesæg. Seriøst, jeg vil hellere føde verdens største baby, end jeg vil ligge i den stol. Jeg mener det.