Perfekt søndag

Nej, jeg er normalt ikke pjattet med søndage. Synes det er en røvet dag.
Vi hoster stadigvæk og er hamrende sløje, med feber og snot alle vejne.
Min tand er latterlig og tandlægeangsten galoperer afsted.
Min hud flipper ud (hvad fuck sker der for at lidt blæst og lavere temperaturer kan messe et helt ansigt op? Gå dog væk!). 
MEN fuck nu så meget alt det, for vores søndag har været perfekt alligevel. Intet mindre. 
Legeplads, yndlingsmennesker, pandekager, gåture, solskin, stærk kaffe, grin og god mad. 


 

Frygtens gab

Det skal handle om noget, som slet ikke er pænt, eller rart. Nemlig tænder. Mine tænder.
Ja, jeg har jo tandlægeskræk. Det har jeg skrevet rigeligt om før, så lad mig skåne jer for det og til alle nyankomne bare sige at det er slemmere end slemt. Nu er der bare sket det at jeg bliver NØDT til at se min frygt lige ind i øjnene. Tirsdag skal jeg ligge i stolen og have lavet det gabende hul i min kindtand, som i går opstod midt i en ellers lækker æblecrumble. Knas, knæk, fuck – Knækket fyldning (plombe?) og nu meget skarp, meget hul tand, der skærer i min tunge og som gør det umuligt at spise normalt. Pik altså.
Efter nøje research og mange anbefalinger, blandt andet fra flere af jer, på min facebookside, har jeg nu fået en tid hos Tandlægerne på Smallegade og jeg har advaret dem om min angst, og de har lovet at være tålmodige og ikke skælde mig ud.

Nåhm, ellers går det ret godt, i snegleland, bortset fra al sygdommen og den skarpe halve tand altså – og dertilhørende hjertebanken og hysterisk panikangst over forestående tandlægebesæg. Seriøst, jeg vil hellere føde verdens største baby, end jeg vil ligge i den stol. Jeg mener det.

Den er syg

Jeg er ramt af den obligatoriske efterårssnue. Den, som består af både feber, snot og søløvehoste. Det startede i sidste uge og selvom jeg var overbevist om at lidt c-vitaminer, ingefær og rom ville slå det ned, tog jeg fejl og blev i går ramt for fulde gardiner. Så nu ligger jeg her, på anden dag og er grå i hovedet, flad i sindet og funderer over livet. Eller, egentlig ikke, men har blandt andet tænkt over hvorfor jeg mon foretrækker brune æg, frem for hvide? På hvorfor jeg egentlig bliver hysterisk når jeg kan mærke at dynen eller puden er på vej ud af betrækket. På hvad det er, der klikker inde i mit hovede når jeg blinker. Jeg gætter på snot. Om min smagssans mon snart har tænkt sig at kicke ind, så jeg kan gå ombord i noget af al den chokolade, der ligger i mit køkken. Og om Otto mon har opdaget at han har fået lov til at se ufattelig meget Ramasjang og stort set har levet af spejlæg og gulerødder i 48 timer. 
Med andre ord, er det begrænset hvad jeg har at byde på i de her dage, men her er et billede af min frokost i dag. Gulerodssuppe med chili og citron. Kunne ikke smage den, men den er da meget pæn. 

Work it


Der er mange, der har spurgt hvad det egentlig er jeg laver til hverdag. Det spørger jeg ind imellem også mig selv om, for det kan være lidt svært at finde rundt i. 
Men jeg har ganske kort forsøgt at beskrive det, here goes:

ALLER: 
Tre dage om ugen sidder jeg i det flotte Aller hus på Havneholmen. Her har jeg titlen “Web assistent”, hvilket indebærer lidt forskellige ting, heriblandt kan det nævnes at jeg lægger billeder på nettet, laver gallerier, SEO-optimerer, opdaterer fotoarkiver og hjælper hvor der nu er brug for mig, web-mæssigt. 

Malling publications: 
På COVER kids laver jeg både indlæg til hjemmesiden, jeg ideudvikler emner og content til deres Facebook-side, som jeg også opdaterer mere eller mindre dagligt (Så følg dem lige ikk!), jeg mailkorresponderer med blandt andet PR bureauer og laver egentlig en masse forskelligt, som altsammen er virkelig spændende. Jeg er på deres kontor én dag om ugen og arbejder resten af tiden hjemmefra. 

Sneglcille: 
Sneglcille er udover at være min blog, også navnet på mit eget lille firma. Hvor jeg primært skriver tekster til alt fra personprofiler i mindre virksomheder, til artikler på diverse hjemmesider. Derudover har jeg har holdt foredrag om personlig branding og blogging, jeg har hjulpet andre firmaer og personer med blandt andet Social Media content og en lille smule SEO. 

Det er vist det, der lige er værd at nævne, jeg føler at jeg har glemt noget, men den følelse har jeg generelt ret tit, det er svært andet, for som I nok kan se er det lidt en blandet omgang. Men jeg elsker at min hverdag ikke er ens og nyder virkelig at suge det hele til mig.
Hvad jeg vil være, når jeg bliver voksen? Jeg ved det ikke. Forfatter? Redaktør? Digital chef? Astronaut? Jeg har ingen anelse, men jeg glæder mig til at finde ud af det. 

Usikkerhed, stolthed og alt det løse

“Lad nu være med at være så usikker!” Brøler min indre stemme. Men både det faktum at jeg forventer at blive slagtet af dem, som hader de indlæg, der er lavet i samarbejde med forskellige brands, har jeg denne gang også min indre kritikker imod mig.
I tirsdags stod jeg op før fanden fik bukser på og havde store planer om at jeg skulle bruge oceaner af tid på at smuksere mig, til den opgave jeg havde den dag. Desværre var det bare sådan at Otto havde andre planer, og pludselig ikke kunne foretage sig noget uden at hænge på mig. Samtidigt sad alt mit tøj underligt, så alt tiden jeg havde sat til det med smukseringen, blev brugt på at drikke kaffe, ryste på hovedet af spejlbillede og have samtaler med fire-årig i “Arjmen, du kan altså godt selv” kategorien. 
Så outfittet blev jeans og en tanktop, håret gav jeg op på og sminken blev lagt i bilen på vej ud til det fotostudie jeg skulle møde i. Opgaven var endnu en video. Denne gang sammen med en dansk kendis, som er urimeligt pæn og som samtidigt havde makeupartist og stylist på. Så i videoen ses en gudesmuk kvinde og en betuttet snegl i en krøllet NWA top. Jeg har ikke set resultatet endnu, men jeg skal være helt ærlig at sige at lige præcis den video også bliver set uden lyd herfra, hvis da overhovedet. Det er en chance man tager, når man siger ja til den slags. Men jeg fortryder intet, for jeg synes jo det er skide sjovt at være med i den slags produktioner og samarbejder. Resultatet af lige præcis dette samarbejde, får I at se sidst på ugen. 

Jeg ville egentlig knytte nogle kommentarer til alt det her med sponsorerede indlæg og samarbejdsaftaler jeg laver engang imellem, men jeg har besluttet at lade være med at gå for meget i dybden. Jeg synes ikke jeg har noget at forklare. Bloggen er en kæmpe del af mig og i sidste ende blogger jeg for min egen skyld. Hvis der sidder nogle rundt omkring og synes at jeg er en idiot eller en sell-out (og det gør der tydeligvis), kan jeg ikke gøre noget ved det. Det er først når jeg siger ja til noget, der føles forkert indeni mig, at jeg vil undskylde eller sidde tilbage med en grim smag i munden. Det er heldigvis ikke sket endnu. 
Jeg føler mig privilligeret af flere årsager, først og fremmest fordi jeg har nogle helt ustyrligt loyale læsere, som sjældent kommer med indvendinger og, som altid bakker mig op, hvilket jeg sætter stor pris på, og det flover mig at jeg indimellem først husker hvor fantastiske I er, når der dumper grove eller kritiske kommentarer og mails ind.
Noget andet jeg føler mig heldig over, er at jeg med tiden har fået nogle ubeskrivelige muligheder via bloggen, i form af jobs, samarbejdsaftaler, oplevelser, rejser, venner m.m. Det kombineret med at jeg samtidigt modtager tilbud og gaver i stride strømme, er et kæmpe skulderklap, for alle de timer jeg lægger i min blog, men er samtidigt noget som jeg også vælger med omhu. STOR omhu, netop fordi at bloggen er min baby, som jeg værner om og passer på. Det vil jeg fortsætte med.
Så nej, ingen undskyldning herfra. Først når jeg selv føler mig købt, eller ikke kan stå inde for det jeg skriver om eller reklamerer for, vil jeg undskylde eller forklare mig. 
Man kan ikke gøre alle tilfredse, men det er heller ikke mit job her. Det er, at holde mig selv tilfreds. Og det er jeg. Virkelig. Trods en smule modgang og ikke mindst  usikkerhed i processen engang imellem, men det er jo det, som er med til at forme os. Heldigvis for det. 


Billedet er fra da jeg kom hjem fra et presse-event i London i weekenden. Helt træt og smadret, men se hvor glad jeg er. Både over vellykket tur og genforening med den bedste jeg kender. 

Older posts