Bare kald mig Yes-man

Vi er stadigvæk i feriemode. Barnet har lært at sove længe (7:30 er herrelænge!), vi er blevet brune, vi spiser is hver eneste dag og min lejlighed er fuldstændig bombet.
Alt er, med andre ord, præcis som de bør være, når man holder ferie. 
Men, noget jeg har bemærket virkelig skiller sig ud, er mit eget sind, som både er åbent og optimistisk (agtigt). Jeg skal faktisk flere ting i denne ferie, som jeg normalt ALDRIG ville så meget som overveje. Én af de ting er, at jeg i morgen sætter mig ind i en bil sammen med mit barn og hans far, og tager på goddamn campingferie, i jylland. Jojo. Det lyder som en spændende cocktail ikke?! Det mest skræmmende ved den mix, er campingdelen. Dem der kender mig, er efter at have læst dette, sikkert enten ved at skrabe deres kæber op fra jorden, eller grine meget højt. Jeg er hverken til bilferie eller camping. Altså som i slet ikke. Camping er et fy-ord og muligvis noget af det værste jeg kan forestille mig. MEN, min indre yes-man, flager og smider thumbs up til det hele i de her dage. Det har nok blandt andet noget at gøre med at jeg har fået arbejde (JA! Mere om det snart. Lover), at mit overskud er skyhøjt, at solen skinner og at jeg har verdens bedste familie, både dem af blod, og dem jeg selv har valgt.

Med andre ord, er alt egentlig bare ret rart. Så lidt camping på jysk grund skræmmer mig slet ikke. Næh!- Det bliver pisse godt (siger jeg nu). Følg gerne med på Instagram (@sneglcille), jeg tror det bliver underholdende.
Hvad det andet jeg har sagt ja til er, kommer jeg nærmere ind på engang i næste uge. Det er om muligt, endnu mere grænseoverskridende end camping… Bare vent. 

Jeg vender tilbage med mudrede sko og sur mund om et par dage. Mojn. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *