Da Yes manden gik amok


Som sagt bærer denne ferie præg af noget optimistisk yes-man syndrom.
Camping i sidste uge f.eks. Jeg har også hoppet løs på en kæmpe blå hoppepude, drukket færgekaffe og spist pølsemix.

Og så er der en sidste ting, som jeg aldrig, som i hell-fucking-naaahaaaaej! Aldrig troede jeg ville sige ja til.
De af jer, der følger med på facebook, har allerede gættet det. At jeg på søndag klokken meget meget tidligt, sætter mig i en flyver, der lander lige midt i noget boten anna/pisang ambon/drinks på spand- agtigt. Ja, ja, turen går til Sunny Beach. Og kufferten er pakket med fordomme (tak til TV3 for dem), og jeg er virkelig spændt på om de bliver indfriet. – Tror i hvert fald ikke der kommer til at være meget skumfest til mig, eller de fem andre jeg skal afsted med … Jeg er nok bare hende under parasolen, med Lars Kempler bogen, den kolde øl, og faktor 50 i face. 
Hvis du er i Sunny i næste uge og alligevel spotter mig på en vikingbar, med en spand blå bols i hånden og knæklys som accessory, så må du gerne bede mig om at gå hjem. 

Tak til Suncharter.dk for invitationen.

Bare kald mig Yes-man

Vi er stadigvæk i feriemode. Barnet har lært at sove længe (7:30 er herrelænge!), vi er blevet brune, vi spiser is hver eneste dag og min lejlighed er fuldstændig bombet.
Alt er, med andre ord, præcis som de bør være, når man holder ferie. 
Men, noget jeg har bemærket virkelig skiller sig ud, er mit eget sind, som både er åbent og optimistisk (agtigt). Jeg skal faktisk flere ting i denne ferie, som jeg normalt ALDRIG ville så meget som overveje. Én af de ting er, at jeg i morgen sætter mig ind i en bil sammen med mit barn og hans far, og tager på goddamn campingferie, i jylland. Jojo. Det lyder som en spændende cocktail ikke?! Det mest skræmmende ved den mix, er campingdelen. Dem der kender mig, er efter at have læst dette, sikkert enten ved at skrabe deres kæber op fra jorden, eller grine meget højt. Jeg er hverken til bilferie eller camping. Altså som i slet ikke. Camping er et fy-ord og muligvis noget af det værste jeg kan forestille mig. MEN, min indre yes-man, flager og smider thumbs up til det hele i de her dage. Det har nok blandt andet noget at gøre med at jeg har fået arbejde (JA! Mere om det snart. Lover), at mit overskud er skyhøjt, at solen skinner og at jeg har verdens bedste familie, både dem af blod, og dem jeg selv har valgt.

Med andre ord, er alt egentlig bare ret rart. Så lidt camping på jysk grund skræmmer mig slet ikke. Næh!- Det bliver pisse godt (siger jeg nu). Følg gerne med på Instagram (@sneglcille), jeg tror det bliver underholdende.
Hvad det andet jeg har sagt ja til er, kommer jeg nærmere ind på engang i næste uge. Det er om muligt, endnu mere grænseoverskridende end camping… Bare vent. 

Jeg vender tilbage med mudrede sko og sur mund om et par dage. Mojn. 

STRAND (for fanden!)

Nyder eddermame denne her ferie. Og overvejer pt at flytte ud på Amager strand. Har været afsted to gange i denne uge, og pakkede cirka alt vi ejer hver gang. Det er pænt meget, og pænt tungt på sådan en cykel, særligt med et sovende barn bagpå. Men det er sørme alt besværet værd. Jeg går ikke i vandet, og jeg er heller ikke sådan super oppe og køre over sand og tang, eller andre mennesker (særligt dem iført badetøj med løse elastikker), men alligevel har det seriøst været en fornøjelse at være strandgænger, at hænge ud, med gode venner, madpakker og solcreme-indsmurte ting. Barnet for eksempel.

I går kom vi ikke afsted, fordi det var for koldt, i dag havde jeg møder og andet praktisk at tage mig til, men i morgen mand! Og lørdag!
Så hvis du ser en cykel med oppakning ala høstakken i Otto er et næsehorn, så ring med klokken, det er sneglene, der er på vej til Amar’. 

 

Sommerferie


Lige et hurtigt goddag fra mig.
Ligesom rigtig mange af jer (går jeg udfra) holder vi ferie herhjemme. Hvilket også er en af grundende til stilstanden på bloggen.  

Vi får altså virkelig noget ud af ferien, skal jeg lige love for. Dagene er lange her i huset. For O’s manglende evne til at sove til senere end halv syv, og gerne tidligere, gør at vi ofte er oppe og klar til at gå ud af døren, allerede ved syv-otte tiden.  

Vi er lidt ved at løbe tør for aktiviteter, men som jeg også blærede mig med på instagram, gik jeg i går aftes klokken alt for sent, i køkkenet og bagte pølsehorn og kanelsnurrer, til den helt store guldmedalje, jeg smurte madpakker og pakkede håndklæder ned, for vi pakker cyklen om lidt og vender næsen mod Amager og årets første strandtur. 

…. Ikke et ord om at det ser lidt gråt ud derude. Intet kan stoppe os. Vi skal bygge sandslotte og ridderslotte, for det har nogen, lovet nogle andre. 
 

Older posts