Dagen hvor Bollinger blev drukket

For nu, snart to år siden skrev jeg dette indlæg
I dag gad jeg ikke vente længere og flasken med de dyre dråber, røg derfor med i vores picnickurv i formiddags, og slæbt med i Frederiksberg have.

Den blev åbnet, med assistance fra den pæneste dreng jeg kender, skænket i orange plast, spildt lidt på tæppet og drukket i selskab med fire rare mennesker og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre måde at drikke den på. Den var god. Virkelig god. I øvrigt, er en boblende formiddags buzz jo aldrig helt dårlig. Det kan anbefales. 

Anledningen, bortset fra the fact at jeg var træt af, at den lå der på hylden og hånede mig, blandt hvidløgsfnuller og pålæg, hver gang jeg åbnede mit køleskab, er at jeg har takket ja til nye udfordringer og dermed går en travl, udfordrende og helt vildt spændende tid i møde (skal nok være mere specifik asap). Så da jeg i forvejen havde en skovturs aftale med en håndfuld rare mennesker i dag, var det oplagt at snuppe Bollinger med, og klirre lidt for sjælden medgang.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *