Børnehavestatus. Et år senere.

I kan godt huske det, ikke? 
Hvordan overgangen fra vuggestue til børnehave var smertende lang, hård og decideret ubærelig?
Ellers læs bare her og her.
Nu er der gået et år, ET ÅR! – Hvor fuck blev tiden af?? 
For små to uger siden, fik jeg et brev fra pladsanvisningen. De tilbød Otto en plads i drømme institutionen, som jeg skrev ham op til, i panik, en eftermiddag for et år siden, da udflytteren og starten deri så sort ud. Umulig faktisk. 
Jeg har takket nej til den plads. Af flere grunde. Otto trænger ikke til flere skift i sit liv. Han skal i forvejen vænne sig til at bo to forskellige steder og han har lige skulle vænne sig til at børnehaven har fået nyt opsamlingssted OG at flere af hans pædagoger er stoppet. For det andet, er det en glad dreng jeg henter hver eftermiddag (nåhja, når han altså ikke er sur, på den måde kun tre årige kan være det) og sidst men ikke mindst, har Otto nogle virkelig gode venner, særligt én har han knyttet et helt særligt bånd til, og at skille dem ad nu, ville være direkte fjollet.
Med andre ord, status er, at vi er glade. Børnehavelivet er slet ikke så slemt, eller skræmmende.
Tværtimod.
….. Skole? Otto skal ikke i skole. Vi bliver i børnehaven. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *