Undskyld

For noget tid siden var der temaet “Undskyld” på DR2. Det handlede om hvor svært det kan være at sige det, og også om hvor meget det betyder at modtage en undskyldning. Særligt programmet, hvor man fulgte en ældre dame, hvis liv var smadret på grund af hård mobning, ramte mig. Jeg har selv levet med mange af de følelser hun beskrev (og gør det i virkeligheden nok stadigvæk) og de få undskyldninger jeg har modtaget fra røvhullerne, har faktisk hjulpet en lille smule.
Men nok nu om det.
Altså. Programmet, det var virkelig interessant. … Mon egentlig det kan findes på DR’s hjemmeside? Det må jeg straks undersøge.

Jeg er ikke specielt konfliktsky. Måske nærmere tværtimod. Jeg er hverken intrigant eller dramatisk, men jeg kan bare bedst lide at sige tingene som de er, lige når jeg føler dem. Det, kombineret med at  jeg har et lidt krøllet sind, som ikke kan holde til at lukke noget som helst inde, gør at der ofte sker det at jeg plaprer løs, uden at filtrere det først, hvilket betyder at jeg godt kan komme til at overreagere en anelse. Engang imellem. Indrømmet. Det kan godt være virkelig upraktisk, og gør også at jeg er nødt til at sige undskyld relativt ofte.
Nåh. Det var lidt om undskyld.

I dag vil jeg gerne sige undskyld for følgende:

  • Undskyld Otto, fordi jeg skar din appelsin i både, når du ville have den skrællet. Havde jeg hørt efter, havde det sparet os begge for virkelig meget energi, og der havde måske ikke været smattede, maste og helt ugenkendelige appelsinbåde i mit 1000 kroners sengetæppe.
  • Undskyld til jer der læser med. Jeg har lagt op til det helt store flytteræs og der sker intet. Jeg og Cover Kids, troede at det ville være sket. Men af flere grunde går der liiiige lidt længere tid. Det er irriterende, for alle. Måske mest mig. Fordi jeg glæder mig sådan. Og samtidigt er lidt flov over, at jeg nu tre gange har været all “nu ses vi først igen, på den nye side” agtig.
    Belastende narreblogger. Rundstyk’
  • Til alle i min telefonbog. For ja. Mit emoticon forbrug har taget overhånd.
    For en, der hader smileys så inderligt som jeg gør, er det ikke acceptabelt at gå all in på ikoner på en sådan måde. I got carried away. Så undskyld. Særligt for de mange (mange!) fallos symboler. Undskyld, for auberginerne, bananerne og majskolberne. Rumraketten, kaktussen, lommelygten?Kuglepennen. Bare undskyld. Ok.
  • Undskyld (men også lidt tak) til de mænd, som jeg hænger ud lige her på bloggen, senere i aften. For ja, det er tid til en ny runde “Ting man ikke skal sige til hende”, og lad mig bare afsløre at det er tydeligt at det er blevet forår…
12 replies
  1. Signe
    Signe says:

    Hahahaha! Åh et skønt indlæg, som fik mig ti at sidde og grine for mig selv. Især over appelsinerne (en situation jeg kan nikke genkendende til) og den med fallos symbolerne. Sjaaawt!

    Jeg er i øvrigt typen der bruger lidt for mange smileys, fordi jeg er sådan en pleaser, som er bange for, at det jeg skriver i beskeder kan blive misforstået, hvis det ikke lige sluttes af med en smiley. Men jeg øver mig virkelig i at lade være.

    Svar
  2. Drengemor
    Drengemor says:

    Ha ha ha ha ha til den med appelsinen – kunne SÅ meget godt være sket herhjemme med min søn på samme alder, ha ha; hvor dejligt at læse, at jeg ikke er den eneste med en til tider virkelig trodsig og hidsig 3,9-årig 😉

    Svar
  3. Tine
    Tine says:

    Haha, jeg har næsten lige fået en Iphone og er også gået All-in på ikoner! Og fallos-symboler, jeg har slet ikke tænkt så langt! Fagre ny verden, og på forhånd undskyld til mine kontakter…. haha.

    Svar
  4. Anne Sofie
    Anne Sofie says:

    Hahahahaha……. Tak fo.. … Nej, aahahhahah lidt mere endnu!
    Tak for at få mig til at fnise på læsesalen midt i læsningen om anaerob træning.

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. Sneglcille siger:

    […] sagde Undskyld! […]

  2. […] folkeskole tid. Men jeg tøvede og indlægget blev i stedet drejet hen på noget lidt andet (Læs det her, hvis du er nysgerrig). I sidste uge fik jeg en mail, eller en mail var det ikke. Men en […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *