San Fran
Jeg er nu i San Francisco, hvor jeg skal tilbringe min sidste nat, inden jeg forlader Californien og vender hjem til gode gamle Vesterbro. Det har været nogle vilde dage og jeg er fuldstændig mættet, både af indtryk og informationer. Klokken er nu 18, og jeg bør virkelig udnytte den sidste tid her og gå ud og opleve byen lidt, men roomservice, snacks og amerikansk tv lokker helt utroligt meget lige nu.
Som sagt smutter jeg hjem i morgen eftermiddag, og selvom det har været en helt fantastisk tur, glæder jeg mig ubeskriveligt meget til at se min dreng igen. Bliver helt dårlig af at tænke på det. Danmark er meget langt væk og jeg kæmper med savnet, nu mere end de andre dage, fordi jeg har små 24 timer uden planer i en fremmed by. Spændende og skræmmende på samme tid. – Bliver i øvrigt lige nødt til at takke denne dame, som har taget sig tid til at maile en milliard tips til mig. Jeg vil forsøge at nå nogle af tingene i morgen.
Nok fra mig. Vi ses ovre hos Cover kids, engang fredag aften gætter jeg på.
Åhhhhh SF – elsker den by….savner den by.
Jeg ELSKER milk duds!! Hvorfor har de dem ikke i DK 🙁
Tak sneglcille og wow! Du har godt nok mange læsere, som klikkede videre til mig. Nå, men det forpligter og var et godt skub i retning af at komme ordentlig i gang med at blogge! Ha’ en fantastisk sidste dag i San Fran!