Nattetanker

Er tre gange i nat vågnet på den der måde, hvor man sætter sig dramatisk op, badet i sved, gispende, med hjertet i halsen og både er desorienteret og forvirret.
Årsagen kender jeg ikke… Startede jeg med at skrive. Men så skrev jeg videre og nu ved jeg hvorfor jeg vågner hollywood-style midt om natten, det er en kombination af mange ting. Men særligt disse tre grunde:

1.
Jeg har nye planer med bloggen, og har i den sammenhæng indgået et nyt samarbejde, som jeg ser frem til. Men ligesom med alt andet nyt, holder det mig vågen. Bloggen er ikke bare mit frirum og min ventil, men også min baby. Derfor betyder det meget for mig at den har det godt, at den vokser sig stor og stærk og at den udvikler sig. Vigtigt er det også, at du, som læser med, gider at komme tilbage igen og igen. Uden dig, ingen blog.
Hvilket betyder at hver gang der sker ændringer herinde, frygter jeg både for udviklingen af bloggen, mig selv og for risikoen: at miste dig, som læser med.

2.
Det er min sidste uge på ITU (hvor jeg lige nu lærer en masse om personlig branding, social media, online marketing og søgemaskineoptimering), og fra mandag i næste uge, står jeg igen på helt egne ben og skal finde ud af hvad hulen jeg nu skal finde på.
Jeg er lidt all over the place, hvad min karrieremæssige fremtid angår. Søger stadigvæk jobs, sideløbende med mine egne projekter. Jobs, hvor jeg kan få lov til at være kreativ, skrivende og social media agtig, og jeg kommer da også til samtaler ind imellem, hvilket er lige nervepirrende hver gang.

3.
Sidste søvnforstyrrende element, er at jeg skal tale til et arrangement om et par uger. Om et emne, der står mig nært og som jeg ikke har problemer med at tale meget og længe om. Heller ikke foran folk. MEN! Hørte altså lige hvor mange tilmeldte der er indtil videre, og kastede lidt op i munden af frygt.

Når jeg ser de tre oventående punkter, forstår jeg godt at min hjerne vækker mig om natten. Nu er næste udfordring, at finde en måde hvorpå jeg kan lægge en dæmper på det negative og vende det uvisse og skræmmende til en fordel.  Første skridt på den vej, har jeg vist lige taget ved at skrive det hele ned, og nu ved at trykke på “udgiv” ovre til højre.

Nattetanker

Er tre gange i nat vågnet på den der måde, hvor man sætter sig dramatisk op, badet i sved, gispende, med hjertet i halsen og både er desorienteret og forvirret.
Årsagen kender jeg ikke… Startede jeg med at skrive. Men så skrev jeg videre og nu ved jeg hvorfor jeg vågner hollywood-style midt om natten, det er en kombination af mange ting. Men særligt disse tre grunde:

1.
Jeg har nye planer med bloggen, og har i den sammenhæng indgået et nyt samarbejde, som jeg ser frem til. Men ligesom med alt andet nyt, holder det mig vågen. Bloggen er ikke bare mit frirum og min ventil, men også min baby. Derfor betyder det meget for mig at den har det godt, at den vokser sig stor og stærk og at den udvikler sig. Vigtigt er det også, at du, som læser med, gider at komme tilbage igen og igen. Uden dig, ingen blog.
Hvilket betyder at hver gang der sker ændringer herinde, frygter jeg både for udviklingen af bloggen, mig selv og for risikoen: at miste dig, som læser med.

2.
Det er min sidste uge på ITU (hvor jeg lige nu lærer en masse om personlig branding, social media, online marketing og søgemaskineoptimering), og fra mandag i næste uge, står jeg igen på helt egne ben og skal finde ud af hvad hulen jeg nu skal finde på.
Jeg er lidt all over the place, hvad min karrieremæssige fremtid angår. Søger stadigvæk jobs, sideløbende med mine egne projekter. Jobs, hvor jeg kan få lov til at være kreativ, skrivende og social media agtig, og jeg kommer da også til samtaler ind imellem, hvilket er lige nervepirrende hver gang.

3.
Sidste søvnforstyrrende element, er at jeg skal tale til et arrangement om et par uger. Om et emne, der står mig nært og som jeg ikke har problemer med at tale meget og længe om. Heller ikke foran folk. MEN! Hørte altså lige hvor mange tilmeldte der er indtil videre, og kastede lidt op i munden af frygt.

Når jeg ser de tre oventående punkter, forstår jeg godt at min hjerne vækker mig om natten. Nu er næste udfordring, at finde en måde hvorpå jeg kan lægge en dæmper på det negative og vende det uvisse og skræmmende til en fordel.  Første skridt på den vej, har jeg vist lige taget ved at skrive det hele ned, og nu ved at trykke på “udgiv” ovre til højre.

Sidste time

Om lidt under en time kommer han hjem.
Jeg har savnet ham. Virkelig meget.

Gode mennesker har beriget min weekend. Værd at nævne, er også restaurantbesøg, store drinks, kolde øl, musik, dans, bodega og et sent besøg på byens kro med nye bekendtskaber, af den slags man kun kan få klokken 3 om natten under en varmelampe i Kbh K.

I dag har tømmermændende været hårde ved mig. Jeg har svært ved at sove, men kan heller ikke være aktiv. Så jeg ligger ned. Viklet ind i dyner, mens jeg skiftevis ser serier, drikker vand, tænker dybe tanker (bliver af en eller grund altid vældig filosofisk og dyb, når jeg er bagstiv) og overvejer hvilket take-away sted, der skal stå for vores aftensmad i dag.

Nu nærmer tiden sig til at jeg skal rejse mig, og gøre mig klar til når dørklokken ringer.
Glæder mig til lyden af hans stemme i opgangen, de grønne øjne, som lyser op når han ser mig. Og krammet, der altid varer lidt længere end de andre.
Det er mit yndlingstidspunkt.

Sidste time

Om lidt under en time kommer han hjem.
Jeg har savnet ham. Virkelig meget.

Gode mennesker har beriget min weekend. Værd at nævne, er også restaurantbesøg, store drinks, kolde øl, musik, dans, bodega og et sent besøg på byens kro med nye bekendtskaber, af den slags man kun kan få klokken 3 om natten under en varmelampe i Kbh K.

I dag har tømmermændende været hårde ved mig. Jeg har svært ved at sove, men kan heller ikke være aktiv. Så jeg ligger ned. Viklet ind i dyner, mens jeg skiftevis ser serier, drikker vand, tænker dybe tanker (bliver af en eller grund altid vældig filosofisk og dyb, når jeg er bagstiv) og overvejer hvilket take-away sted, der skal stå for vores aftensmad i dag.

Nu nærmer tiden sig til at jeg skal rejse mig, og gøre mig klar til når dørklokken ringer.
Glæder mig til lyden af hans stemme i opgangen, de grønne øjne, som lyser op når han ser mig. Og krammet, der altid varer lidt længere end de andre.
Det er mit yndlingstidspunkt.

Kan det passe?

Jeg er god til at brokke mig. Og jeg har brokket mig, mange mange maaaaaange gange herinde, og alle andre steder, over rigtig mange ting. Over lortede dage, modgang og alt muligt andet. Det bliver jeg sgu nok også ved med.

Derfor er det også vigtigt at råbe højt når noget går godt.
Well. Det er nu.
Jeg kan med glæde informere om, at jeg har haft en af de dage, hvor der kun har været succesoplevelser.
What? Virkelig? Ja!

På den måde hvor man stopper op et par gange og tænker “aaaaarh! Det kan umuligt være”… Og så ringer telefonen igen. Eller mailen siger ding.
Kan ikke huske at jeg har haft sådan en dag i årevis. I hvert fald ikke uden at noget eller nogen, er gået i stykker.
Altså dagen er jo ikke slut endnu og meget kan nå at smuldre.
Men, nej stop. Nu beholder jeg lige den optimistiske, lyserøde jubelhat på, og slår fast at torsdag d. 2 maj er pisselækker.

… Og jeg nævner nærmest ikke, at der var bræk i min cykelkurv i morges. #Vesterbro

Så send dog for helvede noget ordentlig porno!

 photo null_zps9d2f39d9.jpg

Som jeg også skrev på Facebook i går, har jeg fået mommyporn ind ad døren. Igen.
Og selvom jeg bestemt ikke var begejstret for Fifty shades (læste den faktisk aldrig færdig), har jeg besluttet at give denne en chance alligevel. – Det er jo altså ikke fordi jeg vælter i mænd pt, så why not.

Kunne selvfølgelig også bare tage et smut til Reykjavik . – Hvis du ikke gider trykke på linket, kan jeg afsløre at det er en penismuseum. Jep. Et museum fuld af pikke. Ja nu trykkede du på det. Selv tak.

Så send dog for helvede noget ordentlig porno!

 photo null_zps9d2f39d9.jpg

Som jeg også skrev på Facebook i går, har jeg fået mommyporn ind ad døren. Igen.
Og selvom jeg bestemt ikke var begejstret for Fifty shades (læste den faktisk aldrig færdig), har jeg besluttet at give denne en chance alligevel. – Det er jo altså ikke fordi jeg vælter i mænd pt, så why not.

Kunne selvfølgelig også bare tage et smut til Reykjavik . – Hvis du ikke gider trykke på linket, kan jeg afsløre at det er en penismuseum. Jep. Et museum fuld af pikke. Ja nu trykkede du på det. Selv tak.

Flere facts

Af mangel på bedre, er her en blandet omgang random (fuck hvor jeg dog hader det ord. Tilfældige? Blandede? Sporadiske?) informationer om undertegnede (ja igen).
  • Jeg græder når jeg bliver vred. Det er ikke noget jeg kan styre. Græder faktisk oftere af vrede, end af ked-af-det-hed.
  • Jeg har altid neglelak på. Altid. 
  • Noget af det værste jeg ved, er at komme for sent. Så jeg er næsten kronisk for tidligt på den.-Bruger derfor virkelig meget  af min tid på at vente. 
  • Jeg har ægte Cirkus i blodet. (Deraf mit gøglede efternavn: Rubini)
  • Jeg er god til at holde på hemmeligheder. Bare ikke mine egne. 
  • Da jeg var barn troede jeg at min stedfar var pirat. Det havde han jo sagt engang, da jeg var lille. Jeg var måske 10 eller ældre, da det gik op for mig at han bare var ingeniør, uden pirat-tendenser on the side.
  • Jeg læser aviser, blade og reklamer baglæns.
  • Jeg har et seriøst overforbrug af salatmayonnaise. Bruger det, som mange andre bruger ketchup. 
  • Gider tilgengæld ikke spise ketchup
  • Jeg elsker at ryge. Er dog stoppet. Det glemmer jeg bare når jeg er fuld.
  • Tue Track (Malk de koijn) nævner mit og min veninde Rachels navn, i coveret til “Back to the fromtime”.
  • Da jeg var 19 år, flyttede jeg til Paris i et lille år. Jeg har ikke været der siden. Men vil helt vildt gerne tilbage.
  • Jeg laver en urimelig god lasagne. 
  • Når jeg er træt eller  (og) fuld får jeg røde ører og mit ene øje begynder at hænge. Meget. Det er flot.
Så.

 photo 00315A34-CA6C-4DAB-9673-E4E3577CB71F-9287-000003E73E044AC3_zps51385b0d.jpg

Flere facts

Af mangel på bedre, er her en blandet omgang random (fuck hvor jeg dog hader det ord. Tilfældige? Blandede? Sporadiske?) informationer om undertegnede (ja igen).
  • Jeg græder når jeg bliver vred. Det er ikke noget jeg kan styre. Græder faktisk oftere af vrede, end af ked-af-det-hed.
  • Jeg har altid neglelak på. Altid. 
  • Noget af det værste jeg ved, er at komme for sent. Så jeg er næsten kronisk for tidligt på den.-Bruger derfor virkelig meget  af min tid på at vente. 
  • Jeg har ægte Cirkus i blodet. (Deraf mit gøglede efternavn: Rubini)
  • Jeg er god til at holde på hemmeligheder. Bare ikke mine egne. 
  • Da jeg var barn troede jeg at min stedfar var pirat. Det havde han jo sagt engang, da jeg var lille. Jeg var måske 10 eller ældre, da det gik op for mig at han bare var ingeniør, uden pirat-tendenser on the side.
  • Jeg læser aviser, blade og reklamer baglæns.
  • Jeg har et seriøst overforbrug af salatmayonnaise. Bruger det, som mange andre bruger ketchup. 
  • Gider tilgengæld ikke spise ketchup
  • Jeg elsker at ryge. Er dog stoppet. Det glemmer jeg bare når jeg er fuld.
  • Tue Track (Malk de koijn) nævner mit og min veninde Rachels navn, i coveret til “Back to the fromtime”.
  • Da jeg var 19 år, flyttede jeg til Paris i et lille år. Jeg har ikke været der siden. Men vil helt vildt gerne tilbage.
  • Jeg laver en urimelig god lasagne. 
  • Når jeg er træt eller  (og) fuld får jeg røde ører og mit ene øje begynder at hænge. Meget. Det er flot.
Så.

 photo 00315A34-CA6C-4DAB-9673-E4E3577CB71F-9287-000003E73E044AC3_zps51385b0d.jpg