På vej.

Nej, jeg fik vist ikke lige stukket snuden forbi bloggen i går som lovet. Der gik pakkepanik i den. Jeg er seriøst en idiot til det pakkeri. Udsætter det, roder rundt, har for meget med, men glemmer alligevel alting. Det er topkikset.
Jeg sidder lige nu i Kastrup, med den obligatoriske Caramel-frap ved min side og kan se frem til en lille flyvetur på knap 12 timer.

 photo null_zpsbf192c0c.jpg

Som sagt, flytter bloggen mens jeg er væk og flere har spurgt hvorfor den egentlig gør det. Altså flytter.Det kan være en smule svært for mig at svare på. Hvorfor flytter man i det hele taget. Hvorfor skifter vi arbejde, stil og omgangskreds i løbet af livet?
Det er en ganske naturlig udvikling synes jeg. Så selvom det ikke er længe siden at jeg flyttede sidst, har det hele tiden været meningen at jeg skulle noget andet. Har bare ikke vidst hvad. Så da jeg blev kontaktet for få uger siden og fik tilbudt et nyt samarbejde, passede det perfekt. Egentlig ville jeg vente med at fortælle mere, men da jeg ikke helt ved hvor meget tid jeg får de næste par dage, ser jeg ingen grund til at trække det ud. Ved i øvrigt at den side jeg skal over på, offentliggør det lige i løbet af de næste par dage, så here goes.
Fra slutningen af denne uge kan I finde Sneglcille, som en del af Cover kids.
Jeg har længe gerne ville samarbejde med et magasin, men hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg at udvalget i DK er skrabet på børne/forældre-blads-fronten. Cover kids er faktisk det eneste i den genre, som jeg gider købe og læse. Elsker billederne, selvom let’s be honest, mit eget barn aldrig kommer til at gå i dyrt hørtøj, hat og charmeklud. Men det ser sgu lækkert ud, og det kan vel sammelignes lidt med at jeg heller aldrig kommer til at hverve mig noget af det tøj jeg savler over på de flotte damer i Vogue. Men som inspiration og øjenguf er det mere end godt. Synes jeg.
Som jeg også har sagt til Cover, og nu siger til jer, glæder jeg mig til at komme over og kradse lidt i overfladen, råbe lidt røv og lave et par kafferinge her og de,r i det ellers så skidepæne univers Cover kids har.
Jeg håber at I vil følge med.

Nu vil jeg boarde mit fly. Cali kalder.

Løbe løbe løbe

Hoooold nu op, hvor er de sidste par dage gået stærkt. Alt for stærkt. Jeg har nået intet og alting på samme tid.
I morgen rejser jeg, og selvom jeg allerede har småpanikket over det en håndfuld gange, glæder jeg mig også. Jeg satser på at der er wifi på stedet, og jeg tjekker lige ind og fortæller mere, når jeg er landet, engang tirsdag nat.

Det er jo også nu at bloggen flytter, i næste uge nærmere bestemt. Hvis alt går som planlagt, skulle den gerne gå live i dens nye hus på torsdag. På det tidspunkt befinder jeg mig stadigvæk på den anden side af Atlanten, med tidsforskel og hele svineriet, så bær lige over med eventuelt knas på blogfronten, min gode ven jetlag og jeg selv, skal nok se på det, når jeg lander fredag.

Og hvor bloggen flytter hen? Det fortæller jeg snart. Men det er pænt og jeg glæder mig. Det håber jeg også at I gør.

Nu pakker jeg.
Kigger lige ind senere dog og fortæller lidt mere om flytteriet.

 photo null_zpsd2afccb1.jpg

Rigtig lidt, om rigtig meget.

En lille slags status, på noget af det jeg går og laver. Agtigt.

http://www.youtube.com/watch?v=oyjf4pZzfqM

 

Savn. På forskud.

I morgen er det en af de onsdage, som er dumme. Ekstra dum denne gang, for jeg får ham først hjem igen fredag i næste uge. Det er ni dages adskillelse. Så længe har vi aldrig været fra hinanden og det er allerede lortesvært og irriterende. Selvom han nu ligger lige inde ved siden af.
Dog ser jeg ham et par gange over de næste dage, så det er ikke så slemt som det lyder (håber jeg), men han kommer først hjem igen om ni dage, og det kan mærkes. Av.
Jeg rejser væk på mandag og det er derfor denne børnefri-weekend bliver forlænget med 5 dage, det er en noget ambivalent følelse selvom det er selvvalgt, og jeg tror aldrig jeg lærer at slippe skyldfølelsen. Dels skylden over at han er et delebarn, den nager hele tiden, selvom det er bedst sådan, og så den anden skyld-med-skyld-på følelse, hver gang jeg gør noget egoistisk, som at flyve over atlanten, og dermed efterlader min dreng på Vesterbro.

En ting er helt sikkert. Jeg sover i køjesengen i nat.
 photo null_zps47c5338f.jpg

Der sker ting

Ja hej.
Sneglcille er på vej videre. Jeg har lige siden flytningen fra Bloggers delight sidste år gået og spekuleret på hvilken retning jeg vil i nu og hvad der skal ske med bloggen.
Jeg traf for få uger siden en beslutning på bloggens vejne og skal nu prøve noget helt nyt. Jeg har både afprøvet at være helt solo, jeg har været i et blogfællesskab og nu prøver jeg så noget helt andet.

Noget om mænd.

“Hvor er Cecilies mand?”
– Spurgte min venindes søn hende, henover spisebordet i går eftermiddags, da vi drak kaffe.
“Cecilie har mange mænd. 100!” svarede min veninde kækt (Tak Nanna).
Ikke længe efter, kiggede han på mig og spurgte så igen
“Men HVOR er din mand? Er du ikke ked af det?”
Øøøøøhmmmbøøøhm, fedt at blive sat on-the-spot af en fire årig.
Men nej Arthur, jeg er ikke ked af det. Frustreret måske. Men kun engang imellem.
Og lidt forvirret også.
Sandheden er jo, at det vrimler med søde mænd (har jeg hørt), men jeg ser det ikke.
Har heller ikke tid.

Desuden er de jo pisseirriterende.

Rettelse:
 photo null_zps5f7ecf55.png

Noget om mænd.

“Hvor er Cecilies mand?”
– Spurgte min venindes søn hende, henover spisebordet i går eftermiddags, da vi drak kaffe.
“Cecilie har mange mænd. 100!” svarede min veninde kækt (Tak Nanna).
Ikke længe efter, kiggede han på mig og spurgte så igen
“Men HVOR er din mand? Er du ikke ked af det?”
Øøøøøhmmmbøøøhm, fedt at blive sat on-the-spot af en fire årig.
Men nej Arthur, jeg er ikke ked af det. Frustreret måske. Men kun engang imellem.
Og lidt forvirret også.
Sandheden er jo, at det vrimler med søde mænd (har jeg hørt), men jeg ser det ikke.
Har heller ikke tid.

Desuden er de jo pisseirriterende.

Rettelse:
 photo null_zps5f7ecf55.png

I øvrigt

Da jeg væltede rundt ovre på Instagram tidligere, slog det mig lige, hvor syret mit liv er for tiden, eller ikke for tiden. Men i det hele taget.
Kontrasten imellem at være mor, til at være hende, der har brug for at skeje ud og som gør det for fuld smadder, når muligheden byder sig, er ret tydelig når man ser det udefra.
Selv med filter.

Cecilie Rubini Sneglcille Instagram

Lukker lige døren.

Den er der endnu.
Lige for tiden taler den højere, end nogensinde før.
Den der røvede stemme, der bor inde i mit hovede, sammen med alle ordene, tankeskralden, en del sjofle vittigheder og de løse skruer.
Den, som fnyser af mig og ryster på hovedet, mens den buh-er og kaster ting efter mig.
Jeg hader den. Hader.

Jeg er god til at sætte den på plads. Men først når den har fået mig helt i knæ, først da kan jeg rejse mig, børste mig af og stikke den en flad. Ikke at den holder kæft af den grund, jeg ignorerer den bare. Fik engang at vide at det var sådan man skulle gøre. Lukke døren for de negative tanker og lade de positive strømme til. Øh.

Så det øver jeg mig lige i.
Ligesom at jeg øver mig på, ikke at lade ting, som jeg ikke selv har kontrollen over, få mig ned med nakken.
– Det går skidegodt pt…
Nej. Det er løgn – derfor dette indlæg.
Jeg starter fraaaaaa nu. Nu er døren lukket.

Lukker lige døren.

Den er der endnu.
Lige for tiden taler den højere, end nogensinde før.
Den der røvede stemme, der bor inde i mit hovede, sammen med alle ordene, tankeskralden, en del sjofle vittigheder og de løse skruer.
Den, som fnyser af mig og ryster på hovedet, mens den buh-er og kaster ting efter mig.
Jeg hader den. Hader.

Jeg er god til at sætte den på plads. Men først når den har fået mig helt i knæ, først da kan jeg rejse mig, børste mig af og stikke den en flad. Ikke at den holder kæft af den grund, jeg ignorerer den bare. Fik engang at vide at det var sådan man skulle gøre. Lukke døren for de negative tanker og lade de positive strømme til. Øh.

Så det øver jeg mig lige i.
Ligesom at jeg øver mig på, ikke at lade ting, som jeg ikke selv har kontrollen over, få mig ned med nakken.
– Det går skidegodt pt…
Nej. Det er løgn – derfor dette indlæg.
Jeg starter fraaaaaa nu. Nu er døren lukket.