Noget om mænd.

“Hvor er Cecilies mand?”
– Spurgte min venindes søn hende, henover spisebordet i går eftermiddags, da vi drak kaffe.
“Cecilie har mange mænd. 100!” svarede min veninde kækt (Tak Nanna).
Ikke længe efter, kiggede han på mig og spurgte så igen
“Men HVOR er din mand? Er du ikke ked af det?”
Øøøøøhmmmbøøøhm, fedt at blive sat on-the-spot af en fire årig.
Men nej Arthur, jeg er ikke ked af det. Frustreret måske. Men kun engang imellem.
Og lidt forvirret også.
Sandheden er jo, at det vrimler med søde mænd (har jeg hørt), men jeg ser det ikke.
Har heller ikke tid.

Desuden er de jo pisseirriterende.

Rettelse:
 photo null_zps5f7ecf55.png

4 replies
  1. Louise BE says:

    Enig! de er nemlig pisse-irriterende.. !

    Som der blev nævnt i sex and the city, så brokker vi os over når vi ikke har en mand, men vi brokker os ligeså meget når vi HAR en.

    Hvilken brok kan man så bedst holde ud? …..

    Svar
  2. Miriam says:

    Jeg har masser af tid til de søde mænd, men jeg er altså begyndt at tvivle på, at de er der… Eller også undgår de mig. Det er selvfølgelig også plausibelt, ahem. 😀

    Svar
  3. Nanna says:

    Oh no! Du har postet min tarvelige sms – dårlig veninde, dårlig veninde… Jeg må straks tage mig sammen og blive bedre!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *