Nattetanker

Er tre gange i nat vågnet på den der måde, hvor man sætter sig dramatisk op, badet i sved, gispende, med hjertet i halsen og både er desorienteret og forvirret.
Årsagen kender jeg ikke… Startede jeg med at skrive. Men så skrev jeg videre og nu ved jeg hvorfor jeg vågner hollywood-style midt om natten, det er en kombination af mange ting. Men særligt disse tre grunde:

1.
Jeg har nye planer med bloggen, og har i den sammenhæng indgået et nyt samarbejde, som jeg ser frem til. Men ligesom med alt andet nyt, holder det mig vågen. Bloggen er ikke bare mit frirum og min ventil, men også min baby. Derfor betyder det meget for mig at den har det godt, at den vokser sig stor og stærk og at den udvikler sig. Vigtigt er det også, at du, som læser med, gider at komme tilbage igen og igen. Uden dig, ingen blog.
Hvilket betyder at hver gang der sker ændringer herinde, frygter jeg både for udviklingen af bloggen, mig selv og for risikoen: at miste dig, som læser med.

2.
Det er min sidste uge på ITU (hvor jeg lige nu lærer en masse om personlig branding, social media, online marketing og søgemaskineoptimering), og fra mandag i næste uge, står jeg igen på helt egne ben og skal finde ud af hvad hulen jeg nu skal finde på.
Jeg er lidt all over the place, hvad min karrieremæssige fremtid angår. Søger stadigvæk jobs, sideløbende med mine egne projekter. Jobs, hvor jeg kan få lov til at være kreativ, skrivende og social media agtig, og jeg kommer da også til samtaler ind imellem, hvilket er lige nervepirrende hver gang.

3.
Sidste søvnforstyrrende element, er at jeg skal tale til et arrangement om et par uger. Om et emne, der står mig nært og som jeg ikke har problemer med at tale meget og længe om. Heller ikke foran folk. MEN! Hørte altså lige hvor mange tilmeldte der er indtil videre, og kastede lidt op i munden af frygt.

Når jeg ser de tre oventående punkter, forstår jeg godt at min hjerne vækker mig om natten. Nu er næste udfordring, at finde en måde hvorpå jeg kan lægge en dæmper på det negative og vende det uvisse og skræmmende til en fordel.  Første skridt på den vej, har jeg vist lige taget ved at skrive det hele ned, og nu ved at trykke på “udgiv” ovre til højre.

16 replies
  1. Julie says:

    Hej Cecilie.
    Siden du begyndte at skrive for 24 timer synes jeg du begyndte at få lidt negativ omtale. Og jeg tror faktisk at noget af årsagen skal findes i dit profilbillede som du fik taget af en fotograf. Jeg kender dig ikke igen i alle de negative ting der er blevet skrevet til dig, og jeg tror oprigtig talt at dit udtryk på det billede kombineret med dine skrivestil gør, at folk tror du er ude på at provokere. Jeg ville vælge et billede hvor du ser glad ud istedet og hvor du eventuelt ikke ser direkte ind i kameraet. Når et billede er dit visitkort spiller det en større rolle end man tror. Alt held og lykke med din personlige branding. Kh en fast læser

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg er ikke helt med på hvad du hentyder til, eller hvad der udløser din kommentar. Hvor får jeg negativ omtale?

      Svar
    • Cecilie (navnesøster) says:

      Den kommentar forstår jeg egentligt ikke? Er ret sikker på, at det er nøje udvalgt, og desuden ser jeg i hvert fald personligt selv en smuk, stærk, målrettet, sårbar, sej, ambitiøs og begavet ung kvinde, når jeg ser på profilbilledet – alle sammen egenskaber og nuancer, som er med til at gøre bloggen hamrende god, og som har gjort mig en til fast og trofast læser.

      Og til Cille: Keep up the good work – Der skal ret meget til at ryste ret mange af os læsere herinde af 🙂

      Svar
  2. MBrandt says:

    Du, Cille – jeg sidder lettere omtåget af en rødvin på en højhellig mandag aften, fordi den kræver det…..
    Tror aldrig, jeg før har kommenteret på dine blogs, men nu….gør alt og intet – jeg følger dig uanset hvad….og synes du er et godt, sejt, ærligt og viljestærk kæmpende menneske….og nej, du slipper sgu ik’ lige sådan af med mig…..so do what you gonna do – I stay truely put….bum….og jeg lover at drikke ud….og gå i seng….tirsdag er uundgåeligt lige om hjørnet….

    Svar
  3. Kristina says:

    Åh, hvor jeg kender det der med at spekulere om natten. Jeg plejer at sætte en eller anden fredelig serie på, og så falde i søvn igen til den. Det virker faktisk fint. Har godt nok læst, at det er dumt at sove med fjernsynet kørende, men tænker, at det da er bedre end at ligge vågen hele natten.

    Svar
  4. Karen says:

    Det kender jeg alt til. Det hele. Jeg er (igen) skræmmende meget med på alle punkter (altså jeg har sgu ikke lige et foredrag stående i kalenderen, men ellers ikk)
    Jeg har det med at vågne med bankende hjerte og klistret dyne kl 05.00 “uden at vide hvorfor”.
    -Jeg glæder mig meget til at se hvad dit blog-projekt går ud på, for jeg er sikker på at det bliver spændende 🙂

    Svar
  5. Malene says:

    Har selv holdt to foredrag i starten af året for første gang i mit liv, og var så angst, da jeg så tilmeldingerne vælte ind, at jeg overvejede enten at emigrere eller falde og brække benet (men det turde jeg heller ikke og jeg havde ikke råd til at emigrere).

    Følelsen EFTER foredraget var SÅ fed men ugerne op til var ren tortur. Er dog sikker på, at du kommer til at gøre det skidegodt, og håber, at jeg en dag får mulighed for at høre et lignende foredrag:-)

    /Malene

    Svar
  6. Anne says:

    Lige meget hvad, så bliver det svært at slippe af med mig (også)! Er kæmpe fan af din humoristiske og legende måde at skrive på, og hader at alle andre bloggere ikke også kan gøre det på den måde. Men det er jo det der er med til at gøre din blog helt unik og total elskelig!
    Jeg er fan, og det bliver jeg uden tvivl ved med at være 🙂 keep up the good work!

    Svar
  7. Ronja says:

    Hej cille, jeg ved godt det måske er det forkerte sted at skrive det her, men dine Marc jacobs musse sko, hvordan er de i str?

    Mange hilsner ronja

    Svar
    • Sneglcille says:

      Hej Ronja.
      Det er totalt i orden, spørg løs.
      De er en helt almindelig 40. Hverken til den store eller lille side.

      Cecilie

      Svar
  8. Natasja says:

    JA, tanker om natten! Jeg kan helt få fnidder af tankemylder om natten, som bare holder mig vågen og vågen! Og tidligt om morgenen!
    Men på den anden side sørger tankerne for, at jeg ikke sover til kl. 11, men rent faktisk kommer op.
    At jeg så ikke får lavet noget overhovedet er så en anden side af historien!

    Svar
  9. Stine - Hvad for en barsel says:

    Åh, kender alt for godt til det der natteroderi med flyvende tanker og rumlende mave. Står selv lidt i et tilsvarende limbo og skal finde et nyt fodfæste i tilværelsen som selvstændig, efter der er kommet en lille terrorist til på matriklen.

    Jeg følger spændt med i, hvor du og din blog er på vej hen. Jeg synes at huske (man er vel trofast læser), at du tidligere har bekymret dig om bloggens retning, og indtil videre har der ikke været andet end grund på grund til at hænge på. Så keep up the good work. Så længe, du gør det, der er rigtigt for dig, skal dine læsere nok hænge på. Skriv for dig selv, frem for dine læsere, så får du det allerbedste og mest autentiske resultat – og i sidste ende det, de fleste ønsker 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *