Lukker lige døren.

Den er der endnu.
Lige for tiden taler den højere, end nogensinde før.
Den der røvede stemme, der bor inde i mit hovede, sammen med alle ordene, tankeskralden, en del sjofle vittigheder og de løse skruer.
Den, som fnyser af mig og ryster på hovedet, mens den buh-er og kaster ting efter mig.
Jeg hader den. Hader.

Jeg er god til at sætte den på plads. Men først når den har fået mig helt i knæ, først da kan jeg rejse mig, børste mig af og stikke den en flad. Ikke at den holder kæft af den grund, jeg ignorerer den bare. Fik engang at vide at det var sådan man skulle gøre. Lukke døren for de negative tanker og lade de positive strømme til. Øh.

Så det øver jeg mig lige i.
Ligesom at jeg øver mig på, ikke at lade ting, som jeg ikke selv har kontrollen over, få mig ned med nakken.
– Det går skidegodt pt…
Nej. Det er løgn – derfor dette indlæg.
Jeg starter fraaaaaa nu. Nu er døren lukket.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *