Upædagogisk brownie

Det var en ulykkelig tre årig, jeg hentede fra børnehave i dag. Da han kom gående ud af bussen, så han ud som om at hans verden var væltet, og et sekund troede jeg at der var sket noget frygteligt.
Det var der sådan set også, i følge ham selv.

Han havde tabt sin ene vante i bussen…

Jeg kom til at grine lidt, hvilket ikke gjorde situationen bedre. Tilbød ham derefter den ene af mine handsker, til den kolde hånd. Det hjalp heller ikke, men var derimod ekstra benzin på hans bål. Den var nemlig både for stor og til piger. At hans ansigt blev vådt af tårer var også katastrofalt, og at hans hue kradsede på hans øre, var heller ikke optimalt. Med andre ord var det ikke en succesfuld eftermiddag, når man hed Otto.
Jeg fik ondt af staklen og fandt hurtigt på en løsning, som hjælper når jeg selv er i det humør (det sker faktisk. Relativt ofte). Vi parkerede cyklen på Enghave plads, og trykkede næserne mod ruden hos “Brød”, som er en virkelig god bager. Otto besluttede hurtigt at det var brownies, der skulle til for at gøre dagen bedre – Jeg har tydeligvis opdraget ham stærkt og klogt.
Og sådan skete det at vi spiste urimelig god kage, på en helt urimelig torsdag.
Inden aftensmaden.
Den aftensmad, som kom til at bestå af spejlæg og ristet rugbrød, og som blev indtaget i sofaen, med ramasjang som underholdning.
Det var bare en af de dage…

 photo 3613C638-0FA1-46D5-A348-3D201B58C739-20502-000008CDE33E39BA_zps923e34cc.jpg

18 replies
  1. Hanne RR
    Hanne RR says:

    Oh yes, torsdag har også været så urimelig for os, at vi havnede i sofaen med varm-i-ovn-mad (liiiige ved og næsten at det blev udefra-pizza) og ramasjang på tv. Både mor og barn havde vist godt af pacificeringen 😉
    Ingen kage dog… den slags blev spist imorges. For allerede der vidste jeg, at torsdag ville blive en af de der dage.

    Svar
  2. B
    B says:

    Sådan nogle dage har vi også indimellem. Det viser, at man ser sit barn (og ikke bare kører videre med handle-ind-til-og-lave- aftensmad-planen). Well-done!

    Svar
  3. Heidi B.
    Heidi B. says:

    Min mor arbejder på et bosted, hun fik engang at vide, at hun var den mest upædagogiske medarbejder på stedet, men samtidig var hun den mest værdsatte af beboerne.

    Den upædagogiske brownie er vejen frem – god stil Cille! Jeg håber Otto blev glad.

    Svar
  4. A+K
    A+K says:

    Åh, nogle gange er en brownie altså bare det eneste, der sådan rigtig dur! Godt I fandt en løsning på at genoprette dagens gode stemning, så der var mulighed for at nyde en omgang Ramasjang i ro og msmag. Jeg kunne altsp ogsp godt bruge en bid!

    – Anne

    Svar
  5. Maja Emilie
    Maja Emilie says:

    Jeg ser altså intet upædagogisk i den kage. Når det nu er en realitet, at kage (og rødvin) er det eneste, der hjælper på sådan en møgdag, hvorfor så ikke lære ungen det fra han er helt lille? 🙂

    Svar
  6. Kijo
    Kijo says:

    Ej hvor er det fantastisk skrevet , sidder her og føler med lille Otto!! Godt han har en mor der ved hvad der virker på sådan nogen møj dage, nemlig KAGE.. Det er bare det der skal til en gang imellem og helt uden dårlig samvittighed over det. 🙂

    Svar
  7. Christine vj
    Christine vj says:

    Gad vide om det trick også ville virke på hysterisk 19 måneder dreng? Han har et par kriser hver dag, så jeg har på fornemmeren at det ville end helt galt…

    Svar
  8. Sarah
    Sarah says:

    Årh en 3årigs kriser er ALTID alvorlige. Håber du har ekstra vanter, der ikke er for store og til piger.
    Og hvor er det herligt, at løsningen er upædagogisk med brownie og aftensmad foran tv’et. Det sker også herhjemme 😉

    Svar
  9. Løvinden
    Løvinden says:

    Upædagogiske kager er de bedste! Dejligt for Otto at have dig på en helt urimelig torsdag. Håber dagen i dag bliver festlige fredag for jer begge:-)

    Svar
  10. Minikat
    Minikat says:

    Jeg synes faktisk det var meget pædagogisk med en trøstebrownie. Sådan en kage er da kun upædagogisk, når man vil lokke/bestikke fordi man ikke gider opgøret, til trøst er det en helt anden sag, når nu verden var så uretfærdig.

    Brownie-points to you 🙂

    Svar
  11. Maiken
    Maiken says:

    Kan kun tilslutte mig koret: den brownie var yderst pædagogisk! Vær ikke i tvivl om det 🙂 det vigtigste er helt klart overskuddet til at møde barnet hvor det er og så komme videre på bedste vis – uden skæld ud og med – i dette tilfælde – en rednings-brownie!

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. Sneglcille siger:

    […] reddede en lortet onsdag med en upædagogisk brownie. […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *